v. ph.d.-studerende Pernille Steen Lenzner,

1. Oplæg på NNDR-konference 1. december 2011 i rammen af ph.d.-projektet”Erfaringsudveksling mellem konkrete beskæftigelsesinitiativer på beskæftigelsesområdet” v. ph.d.-studerende Pernille Steen Lenzner, Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen

2. Disposition for oplæg: • Præsentation af ph.d.-projektet • Udgangspunkt i to modeller • Konklusioner om den danske indsats • Resultater af best practice analyserne • Tyske og svenske best practice ift. et fremadrettet dansk perspektiv – diskussion af relevans og overførbarhed?

3. Spørgsmål afhandlingen rejser • ”Hvilke barrierer kan identificeres i den danske beskæftigelsesindsats i forhold til at fremme beskæftigelsen af personer med handicap?” • ”Hvad er best practice i Sverige og Tyskland?” • ”Hvilke barrierer og muligheder eksisterer i forhold til at videreudvikle den danske indsats på baggrund af de udenlandske best practices?”

4. Den integrerede implementeringsmodel Socioøkonomiskeomgivelser Implementeringsproces Implementerings- resultater Politik-formulering Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd Politikdesign • -Konflikt • Symbol-politik • Kausalteori Ledelse Præstationer Effekter Markarbejdernes evner og vilje/interesser Målgruppeadfærd Feedback Kilde: Winter, Søren og Nielsen, Vibeke Lehman Implementering af politik (2008, 18).

5. Den danske barriereanalyse (1) Et ”vildt problem” (Krogstrup 2003) Implementerings- og styringsproblem frem for problemer med policy designet Manglende ledelsesmæssigt fokus i jobcentrene Refusionssystemet er styrende for indsatsen Mål 2 for 2011 gør forskel for målgruppen Behov for decideret efteruddannelsestiltag af jobcentermedarbejdere Vanskeligt at lære af tidligere erfaringer i jobcentrene 5

6. Den danske barriereanalyse (2) Sektorproblematikker er udbredte Overgange er svære Beskyttet beskæftigelse er ”grænseområde” og der mangler beskyttelse i lovgivning Personer med psykiske og kognitive handicap udgør særlig udfordring (stigende forekomst af førtidspension på baggrund af psykiske handicap) Område med stærke fordomme 6

7. Den danske barriereanalyse (3) Fravær af systematisk opfølgning på og evaluering af indsatserne Erfaring og ideologi frem for evidensbaseret tilgang ”Ildsjæle” gør forskel Projekttilgangens styrker og svagheder FØP - foretrukken dansk exit-strategi Hullet og svagt datagrundlag AM-parter behandler målgruppen ”stedmoderligt” (”hele ”aben” placeres hos det offentlige”) Handicaporganisationerne gives spillerum ift. projekt- og puljer 7

8. ”[T]he best way scholars can help improve public management is to search out, observe, and think hard about best practice” (Altshuler 1992) Kilde: Altshuler, A. (1992): Breaking through Bureaucracy. University of California Press.

9. Kategoriseringer af best practice • Evidencebased practices (EBP’s) ”practices supported by a substantial body of outcomes based research” • Best practices (BP’s) ”practices supported by a substantial body of research findings generally acknowledged as superior or state of the art” • Emerging practices (EP’s) ”practices believed at least by some knowledgeable professionals or professional groups to represent superior approaches” Kilde: Myers, M. Stephanie/Smith, P. Hayden/Lawrence, L. Martin: ”Conducting best practice research in public affairs”. Int. Journal of Public Policy, Vol. 1, No. 4, 2006.

10. Kriterium for best practice • Indsatser der flytter personer med handicap tættere på eller til det ordinære arbejdsmarked • Indsatserne skal være omkostningseffektive

11. Beskæftigelsestrappen Fuld forsørgelse Fuld selvforsørgelse Fuld selvforsørgelse (normalisering) Politisk målsætning Støttet beskæftigelse (stigmatisering) Delvis selvforsørgelse Beskyttet beskæftigelse (segregering ) Arbejdsløshed (midlertidig eksklusion) Langtids- arbejdsløshed (langvarig eksklusion) Exit og permanent eksklusion Succesfuld bevægelse i tråd med artikel 27 i FN’s handicapkonvention og den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES)

12. Hovedresultater af best practice analyserne • Stærke log-in effekter på området i caselandene • Stort set ingen viden om beskæftigelseseffekter på langt sigt • Ét eksempel på brug af kontrolgrupper • Ét eksempel på viden om omkostnings-effektiviteten • Indsatserne omfatter meget få personer- ingen ”quick fix” eller vidundermidler ”derude” • Konklusion: Fremspirende forskningsområde – svækker vægt udenlandske BP’s kan tillægges

13. Refleksioner om overførsel af best practice • Der er enkelte udenlandske best practices, vi kan overveje at anvende i videreudviklingen af den danske indsats: • SIUS og UB • Nystartsjobb • ”Rådgivning indefra og ud” • Projekt - VAmB • Barrierer for overførsel: Indsatserne på området opfattes som tilstrækkelige (”crowded area”, Hviinden 2003) ”verdensmestermentalitet” og nationale handicapdefinitioner • Fremmende faktorer for overførsel: At overførsel kan ske som modelprojekt

14. Forskningsmæssige refleksioner • Begrænset forskning i beskæftigelse og handicap • Behov for mere fokus på outcome i forbindelse med evaluering – hvilke programmer, virker for hvilke målgrupper under hvilke (økonomiske og institutionelle) omstændigheder? • Mangler viden om effekter – specielt på langt sigt • Opfordring til at lave ”the business case” • Evaluering på tværs af de nordiske lande? • Vanskeligt felt at forske i komparativt • Bedre med smalt fokus på én handicapmålgruppe?

15. Afsluttende BP-eksempel: Projekt ”Opdagende hænder” • Blinde og synshandicappede kvinder • Udnytte den særlige føleevne blandt målgruppen • Uddanne til at identificere kræftknuder • Certificeret uddannelse (pt. 6/16 forbundslande) • Tidligere identifikation end mamografer (win-win) • Tidsubegrænsede ansættelser på det ordinære arbejdsmarked • Mål er at udbrede projektet til resten af landet Flere infos: www.discovering-hands.de