120 likes | 562 Views
Storyline. En mulig metode i begynderundervisningen. Grundelementer i en storyline Grafisk fremstilling ved Peter Hallgaard Christensen. STORYLINE. Tid Sted Personer Hændelser. Nøglespørgsmål . Nøglespørgsmål .
E N D
Storyline En mulig metode i begynderundervisningen Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Grundelementer i en storylineGrafisk fremstilling ved Peter Hallgaard Christensen STORYLINE Tid Sted Personer Hændelser Nøglespørgsmål Nøglespørgsmål Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperCecilie Falkenberg: Storylinebogen. Kroghs Forlag, 2000 Storyline tilrettelægges, så der arbejdes • i fortællingens form • sådan at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver • sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres • problemtaklende • sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne • sådan, at elevernes kreative og argumenterende tænkning værdsættes og • sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber modeller af deres forestillinger Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 princippera) i fortællingens form • Det bærende i undervisningsforløbet er en historie (ikke et emne, ikke et problem) • Eleverne bidrager til historien med ideer (det bliver deres historie) • En fortælling har en tid, et sted, nogle personer og nogle hændelser • personerne giver eleverne mulighed for at identificere sig – se side 33-34 om hvordan en figur får liv • Hvis storylineforløbet bliver for kort, får man ikke tid til hændelserne – og derved går man glip af refleksions- og handlingsperspektiverne (s. 35) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperb) faglig og saglig læring • Nedenstående skema kan anvendes til at planlægge storylineforløbet sammen med det faglige (Falkenberg 2000, s. 36) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperc) udgangspunkt i elevernes viden • Nøglespørgsmålene skal være åbne, så der er flere svarmuligheder (det gælder om at få eleverne til at forestille sig noget, at tænke, at undres, at undersøge, at forklare, at argumentere…) • Nøglespørgsmål vil ofte begynde med hvad, hvordan og hvorfor (se mere om gode nøglespørgsmål s. 39) • Nøglespørgsmålene har tre funktioner: • De får fortællingen til at udfolde sig • Arbejdet med at finde svar giver børnene en oplevelse af, at deres bud på svar er værdifulde (dvs. at det stimulerer handlekompetence) • De sikrer, at børnene kommer i gang med den faglige og saglige læring, som læreren har planlagt. • At starte med hvad læreren ved, og ikke med, hvad læreren ved, lader til at være en af de største udfordringer i forsøgene på at efterleve det konstruktivistiske læringssyn, som ligger bag storyline (Falkenberg 2000, s. 38) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperd) problemtaklende • Et storyline-forløb er mere lærerstyret end et projektarbejde • Men fordi storyline bygger så meget på elevernes medbestemmelse, medansvar, egen-aktivitet og kreativitet kan man sige, at storyline-forløb ”opdrager” børnene til senere at kunne magte mere selvstændige projektforløb. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 princippere) elevernes aktivitet Storyline-metoden bygger på et læringssyn, der har hentet inspiration 3 steder: • I Deweys erfaringspædagogik. Learning by doing • I Vygostkys (og andres) virksomhedsteori. Læring sker i en social kontekst og læring sker i zonen for nærmeste udvikling • I Piagets konstruktivisme. Læring/viden er noget eleven selv må konstruere – og denne konstruktion kan foregå på forskellige måder • Assimilation (når man hænger mere på et allerede eksisterende mentalt stativ – sit indre skema/sin forestilling) • Akkomodation ( når man bliver nødt til at ombygge el. udbygge stativet – altså ændre sine skemaer/forestillinger) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperf) fokus på elevernes kreativitet og argumentation • Fordi storyline bygger på elevernes egne bidrag, kan storylineforløb ifølge Falkenberg påvirke elevernes tiltro til egne muligheder. De får derved større frimodighed til at afprøve andre muligheder. • Ved at tale om forløbets spørgsmål og ved at arbejde med sproglige og praktiske opgaver kan børnene vinde ny indsigt. • Ifølge Vygotsky kan man betragte sproget som tænkningens sociale redskab – og det er gennem sproget, at storylineforløbet kan bliver fælles og det er gennem sproget børnene gør sig erfaringer med at argumentere. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Storyline – 7 principperg) vigtigt med visualisering • Falkenberg medgiver, at man kan diskutere hvor vigtigt det er at visualisere storylinen, men hun nævner en række fordele ved visualiseringen: • Visualiseringen befordrer fællesgørelsen • Visualiseringen fastholder historiens kontekst • Visualiseringen repræsenterer meget stof til begrebslæring • Visualiseringen stimulerer fantasien og konkretiserer børnenes forestillinger • Visualiseringen giver mulighed for færdighedslæring (i forhold til praktisk billedproduktion o.l.) • Visualiseringen giver læreren vigtig information om børnenes forestillinger og forståelse • Gode tip til visualisering s.131-141 Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Om sprogets funktionFalkenberg 2000, s. 153-155 Hvad bruges sproget til? • at gøre sig forståelig for andre (at kommunikere betyder at gøre fælles) • at skabe fællesskab • at uddele og tage ansvar • at love noget • at skabe love • at bygge civilisation • at skabe og fastholde kultur Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling
Konkrete story-line-forløbBeskrevet i Storylinebogen af Cecilie Falkenberg Kroghs Forlag, 2000 • Skovfolket og flodfolket (tværfagligt) s. 9-27 • Trolde (dansk 0-2.klasse) s. 123-129 • Butiksgaden (skriftsprog 0-3.klasse) s. 162-178 • Novelleskrivning (dansk 7.-9-klasse) s. 183-185 • Se desuden flg. bøger: • Storylinemetoden for de yngste. Mosegaard, 1995 • Storylinemetoden 1.-5.klasse. Mosegaard, 1997 • Man ska’ ku’ læse. Falkenberg. Dansklærerforeningen, 1996 (omtaler bl.a. et forløb med Aladdin og den vidunderlige lampe).Bog + video • Med venlig hilsen 3@. Falkenberg. Dansklærerforeningen, 1998. Bog + video (om at få en venskabsklasse) • Lærerens bog til Freja og Eskil for fulde sejl. Frost.Gyldendal, 2004 (s. 36-46 præsenteres 3 forløb om henholdsvis lege, venner og håndværk) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling