Kystforvaltning I Danmark

1. Per Sørensen, Kystteknisk chef Kystforvaltning I Danmark

2. Erosion, ligevægt, sedimentkilde

3. Regulering

4. Hvor reguleres hvad ? MHL 100 m Mulighed for fysisk planlægning • Kystbeskyttelsensloven • Kystbeskyttelse generelt • Terrænreguleringer • Statens højhedsret over søteritoriet • Fodringer (strandnær og revle) • Høfder og bølgebryder udenfor daglighøjvandslinie • Havneanlæg • Opfyldninger, dæmninger m.v. • Bade og bådebroer

5. Ny kystbeskyttelseslov Formålet med loven: ”Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvøm- melser samt ejendom mod oversvøm- melser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”

6. Kystbeskyttelseslovs formål Afvejning af hensyn: 1) Behov for kystbeskyttelse 2) Økonomi 3) Teknisk og miljømæssig kvalitet 4) Kystlandskabets bevarelse 5) Naturens frie udfoldelse 6) Rekreativ udnyttelse 7) Adgang til kysten 8) Andre forhold

7. Kommuner – en central rolle

8. §1 Proces i større sager

9. Proces i mindre sager Sagsforløbet i en § 16 – sag Ansøgning fra én eller flere enige grundejere til Kystdirektoratet Indhentning af supplerende materiale Høring: Hvornår: Kommune Farvandsvæsenet Fiskeriinspektoraterne Skov- og Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Miljøcentre Altid Anlæg på søterritoriet og kystfodring Altid Ved gravning Altid Kystdirektoratet Tekniskbehandling Orientering ved kopi af tilladelse eller afslag: Hvornår: Alle høringsparter Naboer Danmarks Naturfredningsforening Evt. andre klagere Altid Altid Ved klager Ved klager Tilladelse eller afslag

10. Kystbeskyttelsespuljen Type 1 - projekter omfatter nye kystbeskyttelsesprojekter Type 2 - projekter omfatter kystbeskyttelsesprojekter, der indebærer en renovering eller fjernelse af gammel, skæmmende og/eller uvirksom kystbeskyttelse Type 3 - projekter omfatter reparation af skader på diger og anden kystbeskyttelse som følge af stormflod

11. Eksempel: §1 sag, flere grundejere

12. Resultatet Bølgebrydere Skråningsbeskyttelse og fodring Høfder Ingen beskyttelse

13. Kystzonen er dynamisk og undergår kort- og langtidsvariationer. Derfor skal menneskelig intervenering ske efter grundig planlægning. Kysterosion er et almindeligt fænomen som påvirker mange kyster. Det bedste tidspunkt at adressere kystproblemer er I planlægningen af aktiviteter nær kysten. Kyst erosion management må ikke ske uden at være en del af en hollistisk tilgang til kystzonen. Det er hverken teknisk realisabelt eller økonomisk forsvarligt at forhindre al kysterosion. Enhver ændring af kystlinien bør kun ske efter at littoral processerne er forstået. Basale kystplanlægning CZM

14. CZM på de indre kyster Diger: 935 km Skråningsbeskyttelse: 700 km Høfder, bølgebrydere 13.000

15. Visualisering af ny kystbeskyttelse

16. Formål omsat til praksis

17. Back to nature !

18. 300 Kystforvaltere, politikere, konsulenter blev inviteret til at diskutere visioner for de indre kyster. Agenda: Hvad ønsker vi, hvilken udvikling ønsker vi og hvordan passer det ind i lovgivningen? Hvilke typer og hvor meget kystbeskyttelse ønsker vi? Skal vi rydde op og hvordan? Hvordan integreres kysten og kystbeskyttelsen i arealplanlægningen. Borger involvering

19. Fællesaftale på den jyske vestkyst

20. Vadehavet

21. Bestod i 2006 af Ribe Amt Sønderjyllands Amt Kystdirektoratet Diskussion og formulering af strategi for oversvømmelses beskyttelsen i Vadehavet. Implementering er også en fælles opgave. Teknisk styregruppe

22. Darum-Tjæreborg dige MT=190 år Ribedige MT>500 år Rejsbydige MT=23 år Ballumdige MT=23-200 år Ballum-Koldbydige Snur-omdiget Fremskudtdige MT> 500 år Højerdige Forskellige sikkerhedsniveauer

23. Thank you

24. Fremtidens klima år 2100 • Vandstanden i de Danske farvande stiger ca. 40 cm de næste 100 år. • Maksimal vandstanden i Nordsøen stiger 45-105 cm de næste 100 år, heraf mest de sidste 50 år. • Flere kraftigere og hyppigere storme giver yderligere en forøgelse af vandstanden. • 25 % forøget nedbør om vinteren, mere intensive regnskyl. • 10% forøget afstrømning i vandløb.

25. Konsekvenser ved kysterne • Øget erosion af kysterne. Der er i alt 7300 km kyst. • Højere oversvømmelsesrisiko, 1100 km kyste er beskyttet af diger. • For lav sikkerhed af kystbeskyttelse. • Ved kystnær bebyggelse og ved havne også grundvandsproblem, som kan give opdrifts- og stabilitetsproblemer. • Indvandsproblemer. • Slusekapacitet. • Kloakering måske underdimensioneret. • Naturområder, kan de følge med op i niveau?

26. Mulig øget erosion til 2050

27. Anbefalinger • Lad fornuften råde. • Analyser problemstillingerne grundigt, er der et problem? Sørg for gode data til at støtte beslutninger. • Indfør begrebet ”levetid”. • Differentier mellem om det er enkelt eller svært at løse problemerne. Mulighed for spontan tilpasning. • Følg udviklingen og lær af andre. • Ikke kun problemer, også muligheder.

28. Naturmæssige • Enestående natur • Naturbevarelse • Naturgenopretning • Rekreative • ”Gæst” på kysterne • Naturoplevelse • Kystpleje • kulturlandskaber • Økonomiske • kystnærbebyggelse • Kystnært erhverv • Turisme • Havne • Kystgrundejere • Bevare ejendom • Interesseorganisationer • Alle aspekter • Fredningsnævn • Fredningssager • Miljøcentre • Naturbeskyttelses-loven • Natura 2000 planlægning • Skov & Naturstyrelsen • Naturbevarelse • Råstof • M. v. • Kommunerne • Fysisk planlægning • Lokale interesser • Turisme • Erhverv Interesser i kysterne • KDI • Kystbeskyttelsesloven • Højhedsretten oversøterritoriet Aktørerne