1 / 47

Værkstedsundervisning og fagene

Værkstedsundervisning og fagene. matematik. dansk. engelsk. nf. ks. Hvorfor værkstedsundervisning?. Fokus: Læring og studiekompetencer - at indsamle, forstå, huske og anvende viden = kompetence. Hvad siger læreplanen?. Værkstedsundervisningen skal

hazel
Download Presentation

Værkstedsundervisning og fagene

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Værkstedsundervisning og fagene matematik dansk engelsk nf ks

  2. Hvorfor værkstedsundervisning? Fokus: • Læring og studiekompetencer - at indsamle, forstå, huske og anvende viden = kompetence

  3. Hvad siger læreplanen? • Værkstedsundervisningen skal • Styrke jeres i jeres udvikling af gode studie- og arbejdsvaner • Styrke jeres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål • Skabe sammenhæng mellem undervisning og elevernes (fagspecifikke) lektielæsning.

  4. Større skriftlig opgaverSSO De større skriftlige opgaverformålet er, du skal vise, at du kan bruge viden. Det betyder at Du skal kunne bruge fagets metoder og teorier på et givent materiale

  5. SSO som genre • På hf møder du bl.a. følgende skriftlige genre: • Den danske stil • Synopsis • Rapporten • M.v. SSO er også en skriftlig genre som er kendetegnet ved • Du får udleveret en opgaveformulering af din vejleder • Formålet er at formidle (ny) viden • ”Akademisk” genre • Du vælger selv emnet.

  6. Studiekompetencer og SSO • Hvad er studiekompetencer? • http://studievanerhf.systime.dk/index.php?id=156

  7. Milepæle – et eksempel

  8. Den gode og dårlige opgave Den gode Den dårlige Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med et emne = et tydeligt fokus Har god struktur og gode overgange mellem de enkelte afsnit = sprogligt lim Bruger belæg og dokumentation for påstande og konklusioner Bruger faglige begreber Veksler mellem det konkrete og det mere generelle (abstrakte) Befinder sig på et højt taksonomisk niveau = stor grad af refleksion og nuancering Bruger relevante kilder og citerer korrekt Er velskrevet og bevidst om sproget Refererer viden uden at bruge det til noget. Går ikke i dybden – bringer mange emner i spil = ufokuseret Mangler struktur og overgange mellem afsnit Savner belæg og dokumentation Savner brug af faglige begreber Savner en vekslen mellem det konkrete og det generelle) Befinder sig på et lavt taksonomisk niveau Savner brug af relevant materialer og korrekte citater Sproget er ubehjælpeligt.

  9. Historieopgaven • Formidling af fagligt stof • Dokumentation • Skriftlige studiekompetencer • Opgaveformulering • Genrebevidsthed • Dokumentation • Disposition • Citat/noter

  10. Opgave: Skriv individuelt • Hvad gik godt med din historieopgave? • Hvad var svært? • Hvad lærte du? • Hvad skal du huske i din SSO? • Beskriv din proces: • Infosøgning • Brug af noter • Brug af citater • Hvilke kommentarer fik du fra din lærer?

  11. Hvordan kommer jeg i gang? Eksistentialisme som et eksempel

  12. Hvor er du i din proces? • Hvilke(t) fag vil du skrive i? • Hvorfor har du valgt netop de(t) fag? • Har du gjort dig overvejelser omkring område? I bekræftende fald, hvorfor har du valgt netop dette område? • Hvad vil du undersøge? • Hvad vil du gerne vise med opgaven? • Hvor langt er du i din proces i forhold til indsamling af materiale? Har du opsøgt bibliotek eller været på nettet? • Har du haft kontakt til din vejleder? • Har du overvejet at skrive logbog 10 minutter hvor du skriver hvor langt du er i din proces

  13. Forholdet vejleder og kursist • Få aftalt et møde med din vejleder i så god tid som muligt. Dvs. allerede fra det øjeblik du ved, hvad du vil i gang med!! Vejlederens rolle er at vejlede. • Dette betyder, at vejlederen skal lede ad vejen • Dvs. vejlederen skal med udgangspunkt i det du vil komme med indspark og gode råd Vejlederen vil stille mange spørgsmål • Hvad vil du med opgaven? • Hvor er du i din proces? • Har du fundet litteratur og hvorfra? • Vejlederen skal med udgangspunkt i samtalerne udarbejde en problemformulering. • Du kender ikke problemformuleringen før selve opgaven udleveres

  14. Muligt forløb • 1. vejledningsrunde: • afklaring omkring emne/område og indledende litteratursøgning. • Hvad spørger du om – hvorfor spørger du • 2. vejledningsrunde: • Skulle du gerne være mere præcis: hvad er dit materiale • Hvilke faglige begreber skal I brug herunder hvilken metode (kildekritik, analysemetoder til faktatekster osv.) • Yderligere afgrænsning i forhold til område: eventyr med fokus på overgangssituationen fra barn til voksen • Det forventes du har læst en del • Medbring spørgsmål du vil have svar på

  15. 3- vejledningsrunde: • Her forventes det, at du er nået langt i forhold til din tekstlæsning • Vejlederen skal så småt i gang med at tænke en opgaveformulering. • Dvs, Hvilke tekster vil du arbejde med (vejlederen vil også give dig en ukendt tekst)

  16. Din rolle er at forelægge vejlederen dit ”problem” • Skriv stikord ned så du er forberedt til samtalen • Du skal vælge et godt problem • Et godt problem er ikke bare et fag eller et emne • Et godt problem nødvendiggør en nærmere undersøgelse med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer: redegørelse – analyse – perspektivering og diskussion • Det er dig der er den udadfarende. Vejlederen er sparringspartner • Jo mere du informerer vejlederen om – jo mindre spillerum har han. • Få en aftale med din vejleder om følgende punkter: • Hvor ofte kan du få vejledning? • Hvordan skal kommunikationen foregå? Fysisk eller pr. mail. Kan det forventes, at weekendmails besvares? • ”Milepæle” i opgaveprocessen. Dvs. hvornår skal der foreligge hvad? Lav en aftale med vejlederen om dette. Skriv det ned og overhold tidsplanen • Det første møde bør handle om litteraturlisten. • Hvad skal indholdet af vejledningen være: Problemstilling, litteratur, metoder • Hvor kritisk må vejlederen være • Vejlederens rolle i opgaveugen • Hvilke forventninger har vejlederen til dig i processen

  17. Eksempel på problemer • Godt”problem: OL i Beijing: Hvorfor var det så vigtigt for kineserne, at det blev en succes? • ”Skidt”problem: Ol i Beijing: Hvilke idrætsgrene var med, hvornår kom de på det olympiske program? • ”Godt”problem: George Orwells roman 1984: Hvordan bruges ”big-brother”-begrebet i henholdsvis Orwells roman og nutidens debat om overvågningssamfundet? • ”Skidt”problem: George Orwells roman 1984: Hvad betyder begrebet ”big-brother”og skal man være bange for det?

  18. Bedømmelseskriterier •  Faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål der indgår i opgaven. Det betyder: hvis opgaven er to-faglig er det de to fags faglige mål, der indgår i bedømmelsen • Den stillede opgave skal være besvaret i forhold til de formulerede krav i opgaveformuleringen • Er der sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og opgaven omfang og kvalitet? • Er der benyttet relevant baggrundsstof? • Tilfredsstillende formidling. • Er stoffet behandlet dybtgående? • Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang?

  19. Bedømmelseskriterier • Præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation • Er alle kilder oplyst? • Er noter og litteraturliste korrekte og fyldestgørende • Overskuelighed i fremstillingen • opgavens struktur/tegnsætning/stavning/sætningskonstruktioner osv. • Klarhed og præcision i den sproglige udformning

  20. Øvelse Beskriv formålet med at skrive en større skriftlig opgave på hf, herunder hvilke kompetencer du opnår. Beskriv de formelle krav, som opgaven skal opfylde. Hvordan adskiller opgaven sig fra de andre skriftlige opgaver på hf? Beskriv kommunikationssituation – dvs. afsender – modtagerforholdet. Hvilke forventninger har modtageren til en SSO/SRP? Ud fra de vedlagte opgaveformuleringer beskriv da de forskellige taksonomiske niveauer. Lav ud fra opgaveformuleringerne en disposition til de forskellige SSO’ere.

  21. Kommunikationssituation

  22. Opgavetype Den vidensrefererende – du fortæller alt hvad du ved Den vidensbrugende – du undersøger/analyserer et problem Den vidensproducerende – du skaber ny viden Hvad er SSO/SRP og hvorfor?

  23. Taksonomi • Hvad er taksonomiske niveauer? • Hvordan indgår taksonomiske niveauer i en opgave? • Beskriv de taksonomiske niveauer i udleverede opgaveformulering og hvordan flerfagligheden kommer frem

  24. Arbejdsprocessn • Førskrivning: • Idefasen og emnevalg/område • Brainstorm – nedskrive ideer • Hvad vil jeg fortælle – hvorfor vil jeg fortælle det = klarlæge formålet med opgaven • Hvilket fag? • Hvad ved jeg om emnet? • Hvad vil jeg gerne vide? • Mind-map • Materialesøgning og indsamlingsfase • Du stiller spørgsmålet: hvad skal jeg vide? • Undersøg på nettet og bibliotek • Mængden af information er enorm, så man skal forholde sig kritisk • Sekundærlitteraturen skal have • Direkte relation til emnet • Et overskueligt omfang • En tydelig kildeangivelse • Et fagligt forståeligt niveau

  25. Arbejdsprocessen • Planlægningsfasen • Sortere ideer og stof • Få overblik over stoffet • Fastsætte en tidsramme • Udarbejd en foreløbig disposition • Denne fase er yderst vigtig. Du kan ikke i selve opgaveugen samle materiale ind. Her skal skrives

  26. Arbejdsprocessen Skrivning: skrivefase • Nærlæs den problemformulering du har fået udleveret. • Problemformuleringen være udarbejdet således, at der er nogle specifikke krav, men også mulighed for at lægge din egen vinkel. • Den første skrivning skal være hurtig uden tanke for formen • Skriv så meget som muligt: skriv løs!! • Start med et nyt afsnit, hvis du går kold Revision: Redigeringsfasen • Formelle ting i opgaven kontrolleres og bringes i orden • Opgaven læses kritisk igennem • Læs eventuelt op for en anden • Er der sammenhæng i opgaven? • Besvares opgaveformuleringen • Skriv evt. opgaven igennem igen. • Lay-out?

  27. Logbog Logbog: At skulle i gang med et så stort selvstændigt projekt som SSO kan virke skræmmende logbog Skriv i logbogen undervejs i forløbet Hvad lærer du i forløbet og hvad mangler du? Hvilke problemer støder du på? Du kan bruge logbogen i samtalen med vejlederen

  28. Abstract • Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.Det engelske resumé: • fylder typisk 10-15 linjer • indeholder en beskrivelse af opgavens: • formål/problemstilling • anvendte metoder • resultater og konklusioner • indeholder ikke citater eller kildehenvisninger • skrives i ét afsnit • laves efter opgaven er skrevet • placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen

  29. Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: • en relevant sammenfatning af opgaven • overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende • skrevet på forståeligt og korrekt engelsk

  30. De tre hovedpunkter i et engelsk resumé:1. Formål Hvorfor? • Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. • Formulér formålet præcist og sammenhængende. • Eksempler på indledninger: • This study tests . . . The study investigates . . . This paper examines . . . .2. MetodeHvordan? • Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? • Skriv i korte, præcise vendinger. • 3. Resultater og konklusionerHvad fandt du ud af?Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? • Eksempler på afslutninger: • There is a significant relationship between . . . . . The results show that in 85% of the cases . . . It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by . . .

  31. TIPS til abstract

  32. Sproglige tips: Forhold dig objektivtUndgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”:Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…” Skriv i stedet: The study investigates…”

  33. Tid og variation af dit sprogsprog Normalt skrives i NUTID. DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på.

  34. Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag? Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for:Humanistisk fag (fx litterær analyse) • What the study set out to do • What themes you identified in the literature • How you integrated these themes to reach your conclusions • What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) • What the study set out to do • What method(s) you adopted • What results were achieved • What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to m

  35. Tænk på din læser! Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at ”sælge sig selv” bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.

  36. Det tekniske skal bare være i orden! Kildehenvisninger og noteapparat skal være i orden Konsekvenserne af plagiat er uoverskuelige Plagiat er at eksempelvis direkte copy-page Plagiat er hvis du tager væsentlige sætninger fra en anden tekst uden at gøre opmærksom på det Plagiat er at finde opgaver på nettet og omskrive dem.

  37. Litteraturliste Links fra nettet: Skal være det direkte links efterfulgt af (set 12.10.2010) Anvendt litteratur: eksempel Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En grundbog. Schønberg, 1996. Bemærk kursiveret titel, forlag og udgivelsesår. Det gør listen mere overskuelig. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med udgave

  38. Dokumentation • hvilke ideer, der er dine egne • - hvilke ideer, der stammer fra andre • - hvor du har din viden fra • - hvor pålidelige dine kilder er Din dokumentation skal omfatte to elementer: • 1. En litteratur- eller referenceliste • 2. Henvisninger i teksten, som refererer til listen Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i teksten og i litteraturlisten. Du plagierer, hvis du ikke giver tilstrækkelig information i teksten til, at referencen kan identificeres i din litteraturliste.

  39. DERFOR! • Kildehenvisninger i form af et gennemskueligt noteapparat • Noter kan fungere som kildehenvisninger • Noter kan være forklarende • Noter kan placeres som fodnoter eller til sidst i opgaven • Ved citater kan henvisningen ske umiddelbart efter citatet (bruges i litterære analyser for at undgå uoverskueligt mange noter • Noter anvendes ikke ved almen viden (f.eks. at jorden er rund, at folketinget består af 179 medlemmer, at H.C.Andersen har skrevet den Grimme Ælling osv.) • Ved et længere redegørende afsnit, hvor en bestemt bog er benyttet angives det i en note, at afsnittet bygger på f.eks. Litteraturhåndbogen side 200-250.

  40. Citatteknik • Citationstegn angiver at det er citater – man skal ikke skrive citat eller (citat). • Man kan markere at dele af en tekst udelukkes ved at (…) • Citater skal forklares • Ordret (også stavefejl). Hvis du fremhæver noget i teksten som citeres (min fremhævning/understregning) • Kortere citater • Max en linje gengives i den løbende tekst • Længere citater • Flere linjer – rykkes ind i forhold til hovedteksten

  41. HUSK! • Hvornår er det dig der taler – hvornår er det kilden? • En opgave må ikke udelukkende baseres på, hvad kilderne siger – man skal kunne se et skrivende ”jeg”

  42. Hvilke informationer skal dokumenteres – hvilke ikke?

  43. Dokumentation IKKE SKAL Almen viden – dvs. hvad alle kan iagttage Viden som kan hentes alle steder fra – ex. Leksikon på biblioteket Egne iagttagelser Citater, parafraser,referater Påstande, meninger, holdninger fra kilder som kan diskuteres Begivenheder som er iagttaget af et lille antal observatører Statistik, billeder m.v.

  44. Skrivemåder

More Related