”Det usynlige arbejde – et forsøg på forandring af psykiatrisk arbejdspraksis”

1. ”Det usynlige arbejde – et forsøg på forandring af psykiatrisk arbejdspraksis” Præsentation af et afsluttet ph.d.-studium om bestræbelserne med at indtroducere Åben Dialog Katia Dupret Søndergaard Katia_nielsen@yahoo.dk Katia Dupret Søndergaard

2. Innovation starter ikke med en beslutning og slutter ikke med et resultat. Det starter med en drøm og slutter med praktiske forhandlinger. Katia Dupret Søndergaard

3. Motivation og relevans Personalets ønske om at gøre en forskel. Dets relevans handler om anerkendelsen af, at mange ting i verdenen ikke er umiddelbart målbare i en stringent kausal forstand. Derfor tager studiet udgangspunkt i undersøgelsen af, hvordan forandring bliver til helt konkret. Katia Dupret Søndergaard

4. Hvordan bliver bestræbelserne på forandring til konkrekt i forskningen? Det folder jeg ud gennem tre metodologiske begreber fra primært Aktør-Netværksteorien (Latour, Callon, Law, Mol mfl.): Sensitivitet Heterogenitet Multiplicitet Katia Dupret Søndergaard

5. Hvor så jeg bestræbelsernes materialisering? I stilheden I rummet I tiden I talen Katia Dupret Søndergaard

6. TALE Forandringer igennem talen er både en ambition i Åben Dialog og en analysekategori I forskningen. Der skabes en forbindelse mellem det at bruge bestemte ord, i bestemte sammenhænge til at vise, hvordan det har effekter for, hvordan vi behandler og omgås hinanden som mennesker. Katia Dupret Søndergaard

7. At afskære forbindelser – at gøre sit initiativ unikt I Personale: Hvad vil det sige denne ligeværdighed. Blandt andet at vi er født på samme vilkår, at vi går i den samme børnehave, og vi har de samme, følelsesmæssige reaktioner og materielle behov og hvad der ellers kan være. Det er det, der er fælles for os, som i et menneskeliv er meget omfattende. Og så er der noget, som vi ikke har tilfælles: Den klassificerende og diagnosticerende medicinske model har tendens til at udradere, det vi har tilfælles på bekostning af det som er forskelligt. Som det sker i en hvilken som helst sociologisk model, som sætter et skilt på: ”er du morder eller er du en person, som har begået drab?”. Det er forskellige livsbetingelser at være den ene eller den anden. Din mulighed for udfoldelse, dine betingelser, din relation til folk omkring dig, betingelser for din selvforståelse, betingelser for dit forhold til psykologisk, spirituelt, åndeligt, det bliver ændret af om du er en morder eller om du er en person, der har begået drab. Det er forskellige livsbetingelser, på alle planer. Og det er det samme om du er en person, som er skizofren eller som i dit liv, har mødt en psykisk lidelse, som givetvis får konsekvenser for dit liv. Det ændrer ikke på, at du er et menneske med et liv. Interviewer: Så ligeværdighed er forbundet med at opleve den anden som et helt menneske? Personale: ligeværdighed skulle forhåbentlig, understøtte ens oplevelse af den anden, som et helt menneske. Ligeværdighed er ikke en oplevelse, det er en kendsgerning, at den anden er et helt menneske. En accept, en som gennemsyrer alt det andet, også hvordan jeg som professionel forholder mig til den anden. Det er ikke et spørgsmål om min oplevelse. Den er der. […]Men det skal ikke bare bero på min oplevelse. Det er ikke nok. Katia Dupret Søndergaard

8. At afskære forbindelser – at gøre sit initiativ unikt II “Åben Dialog er en radikal anderledes tilgang” (interview med personale) “Og der hvor jeg oplever at der kommer meget forvirring omkring Åben Dialog, at [personale/organisation] er så vant til (at tænke i) metode, at man tænker, at det starter med metoden. Og det mener jeg ikke at det gør. Det er derfor jeg tænker, det starter med nogle holdninger, nogle værdier, og nogle tanker, som man forsøger at skabe plads til. Det betyder nødvendigvis, at der skal skabes ændringer i arbejdsmåden, og så udvikles der metode. […]. Det handler om ligeværdighed og menneskelig kontakt.” (interview med personale) Katia Dupret Søndergaard

9. Afskæring af forbindelser – usynlighed eller beskyttet platform? Overlevelse afhænger af at skabe forbindelser. (Callon & Latour, 1981; Latour, 1996) Katia Dupret Søndergaard

10. At afskære forbindelser til det medicinske videnskabsideal, som kompromis Psykiatrichef: Men sådan nye ting, tror jeg nok, at der er en tendens til, at man sådan tager lige det, der tiltaler en mest ved Laplands-modellen, og så er det dét man bruger. Og så er der måske andre ting, som ikke umiddelbart tiltaler en så meget, som man så lægger mindre vægt på. Og der tror jeg nok, at Laplands-modellen ikke er sådan helt: ”Det er lige sådan og sådan, man gør.” Og i det hele taget er Laplands-modellen måske mere en ideologisk måde at arbejde på, end det er en instrumentel måde. Det er mere nogle holdninger og nogle indstillinger til arbejdet og til, hvad samtalen er, og hvad psykiatri er, og hvad brugerne er, og pårørende. end det er sådan en kogebogsopskrift. Man kan sige, at den er lidt løs i det, modellen. (interview psykiatrichef, oktober 2006) Katia Dupret Søndergaard

11. Kompromis og synlighed Vi vil alle være respektfulde Innovation handler om en balance mellem det unikke og det kompromissøgende Katia Dupret Søndergaard

12. Pause 5 min… Katia Dupret Søndergaard

13. TID “”time” is not something that is in the “mind” or that is “thought” by a mind but something rooted in a long material and technical practice of record-keeping, itself embedded in institutions and local histories.” (Latour, 1997, pp.172-173) Katia Dupret Søndergaard

14. En nutids-temporalitet “jeg er frisk og klar” “Det er mandag så jeg sidder bare her, og ser hvad der kommer til mig.” “Jeg har været bekymret for mine helbredsundersøgelser og jeg har en forfærdelig hovedpine, men at være her føles som en lettelse.” Katia Dupret Søndergaard

15. Tid-viden-bevægelse Når viden transformeres i nuet, men har svært ved at bevæge sig ud over den nutid den skabes i, er den foranderlig men ikke mobil. En såkaldt “mutable immobile” (John Law) Katia Dupret Søndergaard

16. RUM Man rykker lidt rundt på stolene. Skifter måske plads, ansigterne rettes mod hinanden og rummet inden for cirklen, man kan ikke gemme sig bag et bord, samme kropsprog, ryg mod stol, åbent bryst, hænder på skød, krydsede ben, rolige øjenbevægelser. En kombination af en afslappet og samtidig intens atmosfære. Hvad er det vi ser? Katia Dupret Søndergaard

17. Det “purificerede rum” Intensiv kollektivitet Fravær af bord –produktion af intensitet: • udgrænsning af højteknologi, • tilstedevær af kroppe, • arbejdet med at opretholde en indre orden Katia Dupret Søndergaard

18. Pause 5 min… Katia Dupret Søndergaard

19. Stilheder skaber et rum hvor beslutninger ikke træffes umiddelbart. Stilheder kan producere forskellige former for kollektivitet (passiv og aktiv) For at undersøge stilheders effekter må man gå detaljeret og sensitivt til værks. Stilheden – er ikke neutral Katia Dupret Søndergaard

20. “Åbning-runden’s” stilhed Katia Dupret Søndergaard

21. Stilheden der gør et skift mulig “Godt, interessant, ja… skal vi fortsætte… og se om nogen kunne tænke sig at tage nogen (en patient red.) op I dag? (Supervisor) I denne afslappede atmosfære er der ingen der siger noget i …12 sekunder. Katia Dupret Søndergaard

22. Forventende blikke – kollektiviteten udfordres Katia Dupret Søndergaard

23. “Jeg har ikke umiddelbart noget oplagt… at tage ind I gruppen… i dag tror jeg.” (psykolog) Forventningerne afvises Katia Dupret Søndergaard

24. Aktiv kollektivitet genindsat Katia Dupret Søndergaard

25. Stilheder organiserer praksis Stilheder er ikke noget særligt, men anerkendelsen af det hverdagagtige er vigtigt for at forstå hvordan verden eller en konkret praksis organiseres og bliver til på. Katia Dupret Søndergaard

26. Innovation starter ikke med en beslutning og slutter ikke med et resultat. Det starter med en drøm og slutter med praktiske forhandlinger. Katia Dupret Søndergaard

27. Sensitiv innovation Lav et overrids og et diagram over hvem og hvad innovationsprojektet involverer. Spørg og forsøg at svare på spørgsmålet: hvordan bliver sårbare og uhåndgribelige processer modtaget i organisationen? På baggrund af svarene af ovenstående undersøgelse kan man spørge ind til, hvad der er nødvendigt at gå på kompromis med for at undgå at projektet vil forsvinde og etablere sit initiativ som synligt. • Spørg hvad det er nødvendigt at være kompromisløs omkring for at undgå overtalelse og forførelsen fra andre praksisser og dermed undgå forsvinden i kompromisser, der risikerer at udvande innovationsprojektets unikhed. Overvej og diskuter, hvor meget innovationsprojektet kan tillades at forandres, når det møder omkringliggende praksis. Overvej hvor projektet vil møde modstand i organisationen og hvordan dette kan håndteres. Dette forslag fremføres for at forsøge at forudse de behov for kompromisser, der måtte opstå. Det gør det muligt at tage stilling og udvikle ideer til, hvordan innovationsprocessen skal forløbe i praksis. • Vær forberedt på ikke at vide, hvad der vil ske. Acceptér, at du vil blive overrasket. Og at dette er en del af innovationsprocessen. Katia Dupret Søndergaard

28. Det “purificerede rum” udfordres Idealet udfordres: Det flydende kollektive gør ikke kun det kollektive muligt, men også det styrende og hierakiske muligt. Katia Dupret Søndergaard

29. Lederen kommenterer: Ja, jeg får lyst til at gribe bolden, der hvor du (plejeren) skal hen på social- og sundhedsassistent-skolen. Lederen fortæller om en bog af Dahlerup der hedder ”ledelse med mening”. ”De ord var de mest forståelige i den der bog. Da den udkom, var der ingen, der forstod den” Lederen fortæller videre om, at hun, da hun læste bogen i weekenden, fik en følelse af at have forstået ”ikke skulle slå hvert andet ord op i ordbogen”. Den oplevelse bruger hun til at sammenligne læringsprocessen med indførelsen af Åben Dialog. ”lige præcis denne her proces, man kan være fremmedgjort og så på et tidspunkt, hvor man har arbejdet med det [et stykke tid] kan man få nogle ”aha-oplevelser”. Vi er forskellige steder i processen. Jeg tror ikke, der en rigtig eller forkert måde at gøre [Åben Dialog] på.” (teamleder studieg. 12.12.05. II, 16min) Katia Dupret Søndergaard

30. Kompromisset som noget positivt Genforhandlingen af professionelle identiteter. Katia Dupret Søndergaard