Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus

1. Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus Konklusioner fra en rapport udarbejdet for Masterplangruppen marts 2006

2. Værdier, der er grundlaget for det nye sygehus • Logisk sammenhængende patientforløb • Opdeling af sygehuset i overskuelige enheder • Tæt fagligt og tværfagligt samarbejde som forudsætning for høj kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser • Integration af patientbehandling, forskning og uddannelse • God intern og ekstern logistik • Attraktiv arbejdsplads • Understøttelse af god driftsøkonomi

3. Formål og afgrænsning • Belyse forskellige modeller for organisering af modtagelsen af akutte patienter • Overordnede principper for akutfunktionen, uden at driften planlægges i detaljer • Få fastlagt omfanget af akutfunktionen i forhold til de øvrige faglige fællesskaber i Masterplanen

4. Vibeke Krøll, chefsygeplejerske Jens Flensted Lassen, overlæge Kirsten Bruun, chefsygeplejerske Steen Husted, ledende overlæge Jens Møller, overlæge MVA Jørgen Rungby, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, ledende overlæge Jens Rubak, praksiskoordinator Frede Olesen, professor Frank Skriver Mikkelsen, planlægningschef Jens Ole Skov, stabschef Århus Amt Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet Hans Peder Graversen, cheflæge (formand) Carsten Kock-Jensen, ledende overlæge Bent Erling Lindblad, overlæge Skadestuen Hanne Boyles, afdelingssygeplejerske Skadestuen Troels Martin Hansen, overlæge Lone Susanne Jensen, ledende overlæge Erika F Christensen, overlæge Traumecenter- og præhospital leder Stephen Motsi, regionschef Århus Kommune Hanne Linnemann, konsulent Århus Kommune Birgitta Bælum, fuldmægtig (sekretær) Arbejdsgruppen

5. Nogle talstørrelser • Lægevagten har årligt 190.000 telefonkonsultationer og godt 42.000 besøg • Skadestuevisitationen modtager 75.000 opkald om året • På Århus Skadestue modtages 55.000 skadestuepatienter, heraf 10.500 med ambulance og 2.440 ledsaget af lægebil • På Århus og Skejby sygehuse var der 2005 totalt 49.535 akutte indlæggelser

6. Hvordan foregår det i dag? • Indgang til Århus og Skejby sygehuse, indlæggelser foregår ad flere (mange) veje • Medicinsk visitationsafsnit MVA (ca. 10.000, heraf 2.500 via skadestuen) • Akut hjerte afsnit AHA (ca. 2.700) • Kirurgisk visitationsafsnit KVA (ca. 2.700) • Skadestuen/modtagelsen (ca. 7.000) • Direkte til et af flere specialiserede sengeafsnit (ca. 30.000), f.eks. intensiv, kardiologisk lab, apopleksi-afsnit, børneafdeling, gynækologisk og fødeafsnit

7. Hvad forventes udviklingen at vise? • Ændring af befolkningens sammensætning, levetid og levevis • Overvægt af kroniske sygdomme tiltager. Kompleksiteten stiger • Øget samarbejde mellem praktiserende læger, kommunerne og sygehusvæsenet • Fremtidens akutmodtagelse skal blive en væsentlig samarbejdspartner i et sammenhængende system både udad og indad

8. Principielle modeller for akutmodtagelse • Modtagelse af akut henviste patienter direkte i de specialiserede sengeafsnit. Skadestuen modtager traumepatienter og andre kritisk syge patienter til fordeling videre i systemet • Modtagelse af samtlige akutte patienter i et akutcenter, hvor den nødvendige behandling foregår. De specialiserede sengeafsnit modtager udvalgte patienter

9. Akutmodtagelser i andre lande • BOSTON-model, Harvard Medical Center • Akutmodtagelsen varetager TRIAGE og indleder/gennemfører behandling. Særligt uddannet personale, akutmedicinere • LUND-model, Universitetssygehuset i Lund • Stor fælles akutmodtagelse varetager TRIAGE og indleder/gennemfører behandling. Lægevagten er integreret. Sengeafsnit med 80 senge til korttidsindlæggelse er del af akutcenteret • STOCKHOLM-model, Karolinska Universitetssjukhus • Fælles akutcenter med samme indretning som Lund. Særligt uddannet personale. Akutmedicinere

10. Hvad er TRIAGE? • Triage udføres af særligt uddannet sygeplejerske (eller læge) i skadestuen/akutmodtagelsen • En klassifikation baseret på en umiddelbar vurdering af patientens behov for indsats • Livstruet eller potentielt livstruet med ustabile vitale funktioner RØD alarm • I en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig til livs- eller førlighedstruende tilstande GUL alarm • I en tilstand, hvor diagnostik og behandling skal ske akut, men kan vente GRØN alarm

11. Modelscenarier for fremtidens akutmodtagelse i Århus Universitetshospital • MODEL 1 er en videreførelse af den nuværende organisering med mange indgange og Skadestue/akutmodtagelse som vi kender det i dag • Skadestue/modtagelse skal håndtere • 55.000-60.000 skadestuepatienter og skadesambulatorium til efterbehandling af ca. 10.000 årlige patienter • 5.000 akutte patienter til indlæggelse i specialafdelingerne • 10.500 akutte medicinske patienter i MVA

12. Fordele – ulemper? • Model 1 (den distribuerende model) kan ses som en fordel for patienten, idet der sker en direkte overflytning til en specialiseret afdeling • Men i en del tilfælde er tilstande uafklarede med risiko for, at patienten går til forkert specialafdeling, patienten må så flyttes igen • Akutmodtagelsens faglige fokus bliver på store traumer/skader (de få), hvor indsatsen i akutrummet er så afgørende, mens mere almindelige akutte patientforløb (de mange) kan miste opmærksomhed • I en katastrofesituation vil personalet på grund af den begrænsede daglige akutfunktion savne erfaring og kompetencer på en række områder

13. MODEL 2 • Diagnosticerings- og behandlingsmodel • Her tilgodeses muligheden for at iværksætte diagnosticering, behandling, observation og pleje for en stor del af de akut modtagne patienter i selve akutcenteret • I modellen indgår visiteret skadestuefunktion, traumemodtagelse og AMK samt modtageafdeling for de akut henviste patienter med en uafklaret sygdomstilstand

14. I Styregruppens forslag til akutblok indgår de medicinske afdelinger M og C og geriatrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling Derfor modtages akutte patienter henvist til disse afdelinger også via akutmodtagelsen • Endvidere foreslås det at de akutte abdominalkirurgiske patienter og neurokirurgiske patienter, som i dag modtages i skadestuen eller kirurgisk visitationsafsnit også fremover modtages i akutcenteret • Alt i alt betyder det at halvdelen af samtlige akut henviste patienter til universitetshospitalet (godt 20.000 indlæggelser årligt) kan gå til akutcenteret

15. Hvad går udenom? • Fødende (obstetrik) 4.249 om året • Gynækologiske patienter 4.459 om året • Børn (pædiatri) 6.920 om året • Akutte hjertepatienter, der skal direkte til specialiseret indsats, f.eks. I kardiologisk lab 1.000 om året • Akutte patienter til onkologisk og hæmatologisk 2.000 om året • Akut indlagte fra interne amb/afdelinger 11.000 om året • Patienter med åben indlæggelse og visse overflytninger mellem sygehuse efter aftalte principper

16. Akutmodtagelsens funktionsområde • Indrettet på at modtage de større patientgrupper i specialiserede afsnit, placeret i nær forbindelse med hinanden, for at understøtte et fagligt arbejdsfællesskab • Medicinsk visitationsafsnit MVA • Akut Hjerteafsnit AHA • Kirurgisk visitationsafsnit KVA • Fælles geriatrisk-ortopædkirurgisk afsnit GOA • Akutmodtagelsen har sygeplejerske- og lægeteams med specialiserede kompetencer som behersker håndteringen af disse funktioner

17. Skadestue/traumemodtagelse • Skadestuevisitationen • Faciliteter til lægevagten • Adgangsforhold for ambulancer og lægebil, helikopterlandingsplads • Faciliteter til Center for Voldtægtsofre • Akut medicinsk koordination AMK • Diverse undersøgelses- og behandlingsrum • Traume- og skadesambulatorium • Ventefaciliteter til patienter og pårørende • M.m.m.

18. Akutcenteret skal også rumme • Et billeddiagnostisk afsnit (røntgen, ultralyd, CT, MR) • Et interventionsradiologisk lab • Fremskudt bioanalytisk laboratoriefunktion • En operationsgang • Et intensivafsnit • Korttidssengeafsnit og beredskabskapacitet • Undervisnings- og forskningslokaler • Personalefaciliteter, vagtværelser • Ledelse og administration

19. Kompetenceopbygning i akutcenteret • Akutpersonalets kompetencer skal udvikles indenfor akutcenterets rammer i et samarbejde specialerne imellem • Relevant efteruddannelse • Teamtræning, bl.a. med simulatorudstyr • Udarbejdelse af instrukser og kliniske retningslinier for vurdering (TRIAGE), prioritering, diagnosticering og indledende behandling af de enkelte patientgrupper • Teamopbygning med ansvar for bestemte funktioners udførelse (som i dag f.eks. Traumeteam)

20. Ansvarsfordeling i patientforløbet • I akutcenteret vil der i dagligdagen være et tæt samarbejde mellem akutcenterets personale og det øvrige personale i specialafdelingerne. Dette samarbejde støttes af aftaler, manualer og instrukser • De specialiserede modtageafsnit indebærer at Medicinsk afd. M/C er ansvarlig for MVA, Kardiologisk afd. er ansvarlig for AHA og Kirurgisk afd. L/P er ansvarlig for KVA • Geriatrisk afd. indgår nært samarbejde omkring de ældre medicinske patienter (følge-hjem funktion) og ortopædkirurgiske patienter, jvf. GO-afsnit (optimering, rehabilitering)

21. Øvrige forhold • Der er behov for at knytte psykiatrisk lægelig ekspertise til akutmodtagelsen • Aftale om daglig tilstedeværelse af liason-psykiater og mulighed for tilkald i vagten • Der er behov for toxikologisk assistance (klinisk farmakolog) til intoxikerede medicinforgiftede patienter

22. Fordele – ulemper, MODEL 2 • De uafklarede akutte patienter får i model 2 en god start på indlæggelsesforløbet • Sygehuset får mulighed for at udvikle særlig viden og kompetence, højere kvalitet og bedre service • Akut henviste uden egentligt indlæggelsesbehov færdigbehandles efter standardiseret vurdering og aftalte principper i akutmodtagelsen • Personalets kompetencer blive bredere og robuste, også i en katastrofesituation • Sygehuset skal igennem en tilpasningsperiode • Mere ro på de specialiserede afsnit • Tilpasning af kapacitet og arbejdstilrettelæggelse