1 / 22

Nye arter til slæt og afgræsning

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/Karsten A. Nielsen. Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning. Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed ”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå” Dyrenes afgræsnings-adfærd

hung
Download Presentation

Nye arter til slæt og afgræsning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003v/Karsten A. Nielsen

  2. Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning • Græssets struktur • Den mængde græs, der er til rådighed ”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå” • Dyrenes afgræsnings-adfærd • Foderværdi

  3. Græssets struktur • Blad stængel/stængel forhold • Stænglens længde • Bladmassen • Skudtæthed

  4. Græssets morfologi

  5. ”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå”

  6. Dyrenes adfærd

  7. Afgrødens foderværdi • Fordøjelighed • Sukker • (Protein)

  8. De ”nye” arter • Rajsvingel Engsvingel x ital. rajgræs = fremstår som kraftig ital. rajgræs Strandsvingel x ital. rajgræs = dækker typer fra kraftig ital. rajgræs til meget grove typer, der ligner strandsvingel. • Hybridrajgræs Alm. rajgræs x ital. rajgræs, opdeles i slæt- og afgræsningstyper.

  9. 1 4 2 0 7 1 2 2 0 5 1 3 2 -1 5 1 0 0 1 2 0 1 0 0 1 0 0 -1 1 0 0 1 0 -1 0 -1 -2 2 1 0 0 1 -1 -1 -1 -1 -2 -2 1 -4 -1 -4 -2 1 -6 -1 -3 -2 0 -6 Tabel 1. Eksempler på sorter rangeret efter egnethed til afgræsning Struktur Total udbytte Foderværdi Tæthed Samlet ”Græstæppe” Ranking Ranking Ranking Ranking Ranking Sort +1 til 1 +5 til -5 +2 til 2 +1 til -1 + 9 til -9 Calibra (T) midd.t. AberToch (T) tidlig Navan (T) sildig Foxtrot sildig Tetramax (T) tidlig ) Choice sildig Millennium (T) sildig AberDart midd.t. Missouri (T) midd.t. Frances tidlig Sambin tidlig Merbo midd.t. T.J. Gilliand (2002) Fedetyper er afprøvet i Danmark

  10. Stængeldannelse* 5 5 4 4 5 5 Oprethed * 9 9 9 8 9 7 Kar. for kløver* 5 4 5 6 5 6 Enårig rap, g. pl. pr. m2 18 40 24 18 48 29 Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 9 3 Kar, vraggræs* 2 2 2 3 2 3 Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. Middeltidlig Sort Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor måleblanding Arter alm. rajgræs hybrid- rajgræs hybrid- rajgræs raj- svingel raj- svingel raj- svingel Type alm. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Ital. rajgræs Strand- svingel meget åben Tæthed delvis åben delvis åben delvis åben åben åben *) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

  11. 3.420 120 20 480 340 -570 1,06 1,09 1,1 1,12 1,14 1,25 22,7 23,9 27,5 19,6 21 11,6 10.910 240 -210 290 260 -1200 1,17 1,18 1,21 1,18 1,21 1,21 11,5 11,8 11,3 10,6 11,5, 6,5 14 13 9 7 9 3 1,9 -0,1 -0,6 -0,8 0,2 -0,3 Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdi afgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002. Middeltidlig Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor Sort måleblanding Udbytte og merudb., 1. slæt Kg ts. pr. FE, 1. slæt Pct. sukker Udbytte og merudb, total Kg ts. pr. FE, total Pct. sukker Kronrust pct. dækn. Vraggræs hkg/ha *) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

  12. Tystofte den 5. April, 2002 Alm. rajgræs Hykor Felopa

  13. Tystofte den 5. April, 2002 Alm. rajgræs Perun Hykor

  14. Tystofte den 5. April, 2002 Perun Hykor

  15. Hvordan skal græsset være?

  16. Rajsvingel (type ital.rajgræs) Tidlig forårsvækst Lidt større produktion ved 1. slæt Lidt laver foderværdi ved 1. Slæt Lidt lavere sukkerindhold Mere opret til slæt Skånsom over for kløver Mindre modtagelig over for rust Ikke større total produktion De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs Det vi ved:

  17. De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs Det vi ikke ved:

  18. Konklusion /Græsser med høj sukkerindhold • Sukker sikre ædelysten • Sukker sikre en god ensilering • Et højt sukkerindhold kan medføre en lidt lavere proteinindhold – men ikke altid • De meget sukkerige sorter anvendes i blandinger, hvor der først tages slæt. • Vi har forsat fokus på græsser med et højt sukkerindhold til afgræsning • Der bør være fokus på, hvordan klimadata anvendes til at forudsige græssets sukkerindhold og foderværdi.

  19. Stor daglig foderoptagelse og moderat belægningsgrad Høj belægningsgrad og god styring af afgræsningsforløbet Bedre udnyttelse midtsommer og efterår Sildige sorter evt. med lidt midd.t. sorter eller hybridrajgræs Tidlige- og middeltidlig typer og hybridrajgræs står stærkt og kan indgå i blandingen Stor andel af tetraploide sorter Konklusion/afgræsning

  20. Rajsvingel (typen ital.rajgræs) Felopa og Perun (typen strandsvingel) Hykor Hybridrajgræs AberExcel, Ceteliac og Storm I slæt blandinger og i bl. hvor der først tages slæt Er meget tidlig, kan bruges i renbestand eller blanding med rødkløver I afgræsningsbl. hvor styringen er god og i slætblabdinger Hvor anvendes de”nye”

More Related