320 likes | 751 Views
Hvad er det her?. Knud, nabo til Christiania, med i konkurrencenNille, kommunikationkonsulent. Forslag til kommunikationsstrategi for Christiania. . www.eln.dk/chr. Hvad er bagtanken?. At bevare Christiania. Massiv st
E N D
1. Christiania og medierne
2. Hvad er det her? Knud, nabo til Christiania, med i konkurrencen
Nille, kommunikationkonsulent
4. Hvad er bagtanken? At bevare Christiania
9.
Pølsestreet
Af Kristian Lindberg
Intet varer evigt. Selv en klippefast bastion som Christiania og Pusherstreet går pt. en usikker fremtid i møde, takket været politiets indsats på det gamle kaserneområde.
Det fik vor reporter til at ringe til Krak, som siden 1999 har vist svenskere og andet godtfolk vej til Pusherstreet på sine bykort.
Skal Pusherstreet stadig hedde Pusherstreet på jeres kort, når nu pusherne bliver jaget væk?
»Altså hvis du tænker på Blegdammen, så står der jo ikke folk der og bleger længere, og der er heller ikke kanoner på Kanonvej ude i Herlev, vel? Stednavne og vejnavne kan sagtens have en historisk årsag, som siden er forsvundet. Så vejnavne ligger ikke altid under for at skulle afspejle en nutidig virkelighed,« siger Kraks produktionschef Jakob Gadd.
Vil det sige, at når Christiania engang er blevet ryddet og lavet om til et kvarter med otte millioner kroners ejerlejligheder, så vil gaden måske stadig hedde Pusherstreet?
»Nej, jeg vil da tro, at de formelle myndigheder til den tid vil navngive kvarterets gader anderledes. Og så er det de navne, vi vil rette os efter på vores kort.«
Så der er forskellige hensyn, der skal vejes op mod hinanden, kan jeg høre?
»Ja. Du skal tænke på, at vi skal servicere befolkningen i bred forstand med vores kort. Og når mange forventer at kunne finde bestemte gadenavne i vores kort, så vil de også kunne finde dem der. Hvis politiet har held med at fordrive narkotikasalget fra Pusherstreet, og man så begynder at sælge pølser derude i stedet for, og mange folk begynder at kalde det for Pølsestreet - så vil vi ret sikkert også kalde det pølse-street på vores kort. Men på nuværende tidspunkt vil jeg da mene, at det er overvejende sandsynligt, at navnet Pusherstreet forsvinder fra 2005-udgaven af vores Københavns-kort.«
Men hvis nu der kommer nogle udlændinge til byen, og leder efter Pusherstreet, og kigger på jeres kort, og ikke længere kan finde den gade - kan de så ringe til Krak og få at vide, hvor den ligger, eller hvor man kan ellers købe hash?
»Nej, den service tør jeg godt garantere, at vi ikke opretter.
Er du tosset, mand? Hvad tror du ikke, det ville koste i telefonudgifter? Nej, folk må købe vores kort - og så vil de måske, måske ikke, kunne finde Pusherstreet i den nye version. Det afgør vi senere på året, når vi forbereder den ny udgave,« slutter Jakob Gadd.
10. Bekræfte folks fordomme MetroXpress 2. april 2004
Christianias ungdom rørte på sig med et budskab om at de vil besætte statsministerboligen Marienborg. ”Marienborg står alligevel tom og vi ser ikke megen fremtid på Christiania for os unge, sådan som sagerne står lige nu”. Københavns politi oplyser dog at de ikke har set noget til besættere i omegnen af Marienborg.
11. Men det lykkes da ind imellem
12. Christiania som ”Brand”- På den fede måde
13. Christiania er kendt for Christianitterne betaler ikke for vand og gas
Christiania er fuld af kriminalitet
Christiania tiltrækker kriminelle som bryder ind i bilerne på Baadsmandsstræde
Christianitterne betaler ikke ejendomsskat
Hash
Christiania er gået i stå
Det sociale eksperiment er slået fejl
Christiania har ikke overholdt sine aftaler
Der er ulovlige huse i Christiania
Manglende vedligeholdelse
”Måske skal Christiania dø for at noget nyt kan genopstå”
”De snakker og snakker men intet sker”
Christianitterne bor i luksusvillaer uden at betale for dem
14. Misundelse
Lars Hug: Det som ikke alle kan få skal ingen have
Attraktive grunde
Men måske mest:
Hvad har folk mod Christiania?
15.
Christiania er farligt fordi det truer den traditionelle samfundsstruktur og forbrugersamfund. Hvis alle levede som Christiania ville det økonomiske system kolapse
Hvad har folk mod Christiania?
17. Hvor står CA i øjeblikket? Christiania får skyld for alt i øjeblikket
Det er kommet så vidt gennem gentagelser af for det meste ukorrekte påstande som, når de gentages tilstrækkeligt mange gange, til sidst opfattes som sandheden
Christiania er op mod professionelle spin-doktorer
18. Formål / Forslag
Ændre befolkningens image af Christiania og dermed også politikernes
19. Christiania bør være kendt for Demokrati
Arkitektur
Sociale netværk
Økologi, resurse-bevidsthed
Rekreativitet for naboer
Inspirationskilde
Renovering af infrastruktur
IT før alle andre
Struktur kan bruges i ulandsarbejde
Flere virksomheder end i det resterende Danmark
Humor
Sundhedspolitik
De indgåede aftaler er overholdt, der er byggetilladelser for alle boliger
20. Hvordan? Bombardere medierne med emner som Christiania vil have frem
lave rapporter / synopsis / featureartikler til dagblade, TV, web
21. Hvordan
Ord skaber hvad de nævner
23. Kommunikationsstrategi
24. VISION Hvad er Christiania??
Hvad vil Christiania i fremtiden??
Hvem er Christianitterne??
25. STRATEGI * At benytte medierne
Til -
* At forsøge at skabe en holdningsændring i befolkningen
Som –
* Derved skaber politisk opbakning
26. HANDLING Pressemedelelsen
Den gode historie
Journalistiske genre
27. Pressemeddelelsen 90% af alle pressemeddelelser kommmer aldrig i avisen.
Timing
Overblik
Afsender og kontaktperson
Faktaoplysninger
Citater
Sproget
28. En God Historie Væsentlighed
Aktualitet
Identifikation
Konfliktfyldt
Overraskende
Solohistorie
29. Journalistiske Genre Referende Nyhedsjournalistik
Dybdeborende Baggrundsjurnalistik
Feature
Reportage
30. Mulige emner at tage fat på
Simple living (shopping till we drop)
Demokrati
Arkitektur
Økonomi i at nedlægge Christiania
Lovlighed
Hvad er rekreativt?
Betydning for Danmarks image, værdi for erhvervslivet
Vedligeholdelse af fredede bygninger / infrastruktur
Diversitet, vækstlag
Gentification
Christianias børn (?)
Sundhedspolitik i Christiania
Christiania.org
Regeringens lovforslag vil nedlægge Christiania
Wonderful Copenhagen
31. Mulige emner at tage fat på
Giftpilene: Hvis ejendomsret, selvstyre, indstillingsret ændres dør Christiania
”Christiania skal blot normaliseres – det særprægede skal bevares”
Kollektiv ejendomsret / boformer Hans Kristensen, Byg og Bo, Statens Byggeforskningsinstitut
Lars Hug: Nødvendig som inspiration for kunsten
Lars Ramme Nielsen, Wonderful Copenhagen: 60% af unge turister besøger CA, tab for turismen
Kontrast til Holmen: menneskelighed i Christiania, kulde på Holmen
Det alle ikke kan få skal ingen have (Lars Hug). Artikel om misundelse, balanceres med:
”Bor du her hele året?”
Christiania og naboerne
Christiania offer for spindoktorer
Få ping’er til at udtale sig i ind- og udland
Karen Helveg: Udenlandske journalister i forbindelse med bryllup
Rasmus Helveg: Journalister bo på CA i en uge
32. Så:
Lave informationsmateriale (10-20-30 artikler) om nye emner om Christiania
Være en kommunikationsgruppe på Christiania som aktivt (aggressivt!) kan promovere materialet
Være erfaren talsmand til at stå for i hvert fald denne del af mediekontakten
33. Pressemeddelelse
Vedr: Regeringens forslag til ny lov om Christiania
Lovforslag vil føre til nedlæggelse af Christiania
Christiania har med overraskelse noteret sig indholdet af regeringens forslag om lov til ændring af lov for Christiania. Trods flere udstrakte hænder fra Christiania i den seneste tid, bla en frivillig nedlæggelse af Pusher Street, indeholder lovforslaget få muligheder for en fortsat dialog.
Flere af dets punkter vil hver for sig med sikkerhed føre til en nedlæggelse af Christiania, ikke en normalisering.
- Nybygning af boliger vil ikke blot være en 180-graders vending i forhold til forsvarsministeriets mangeårige byggestop på Christiania. Det vil også betyde at hele Christianshavn belastes yderligere med trafik. 400 nye boliger vil betyde mange hundrede flere biler gennem de forvejen tæt trafikerede gader omkring Christiania.
- Indførelse af privat ejendomsret vil medføre at en stor gruppe af beboere i fremtiden ikke vil kunne bo på Christiania, simpelhen fordi de ikke har den nødvendige formue til at erhverve fast ejendom på området. Beregninger som viser at en typisk bolig vil koste 300.000 kr efter privatisering er fuldstændig utopisk for et flertal af christianitterne.
- Ophævelsen af de kollektive rettigheder er formenlig ikke blot jura på tynd is, idet man mener at kunne ophæve 30 års hævdvunden praksis fordi en lov udløber. Dette er også et dødsstød til Christiania, fordi selvforvaltning er hele fundamentet for det lille samfund. Et princip der har ført til en enestående bydel som siden projektets start har repræsenteret dansk kultur og fritænkning.
- Ophævelse af christianitternes indstillingsret til boligerne er et forsøg på at indføre over-ideelle tilstande, som næppe findes i andre boliganvisninger i dette land. Mange andelsboligforening indkalder således en række kandidater til samtale og vælger derefter den de synes bedst om. Således foregår det også på Christiania. Regeringens forslag vil gøre Christiania til en almennyttig boligforening.
Christiania opfordrer derfor til at lovforslaget tilpasses på en måde så det bedst muligt tilgodeser indførelsen af en fond til administration af området. Kun således kan der i en åben dialog findes en løsning der kan tilfredsstille alle parter og bevare Christianias særpræg til glæde for hele Danmark og de tusindvis af turister der hvert år rejser til København for at besøge seværdigheden.
På vegne af Christianias Kontaktgruppe
Peter Post
34. Frederik Preisler Kære Peter
Tak for invitationen. Jeg er desværre forhindret på lørdag, men kankun gentage mine tidligere råd; Meld Christiania ud af debatten omfri hash, vælg den samme talsperson (fx dig selv) hele vejenigennem - og behandl så det hele med en blanding af humor og ladynde. Bedste hilsner -- Frederik PreislerPropaganda McCann
35. Annette Trampedach Hvad angår Christiania, gir jeg Knud ret i, at det ser ud som om, Christianitterne er ved at tabe slaget, og at der har manglet positive indlæg i debatten fra dygtige fagfolk, som befolkningen vil lytte til.
Måske skulle du foreslå ham at maile/henvende sig til Henrik Sten Møller på Politiken. Han er jo en mand,der ikke er bange for at overskride grænser, og rent arkitektonisk er jeg sikker på, at han vil forsvare de bedste af husene derude på Christiania. Hvordan han står rent politisk i det spørgsmål, er jeg ikke rigtig klar over, og jeg er heller ikke helt sikker på, at han ikke har skrevet om emnet før.
Han har sin faste klumme hver torsdag i Politiken. Måske kunne det nås til i morgen.
Hils Knud mange gange og sig, at han gerne må hilse Henrik S.M. fra mig.
36. Anne Baastrup Kære Knud
Det går nu op for mig, at det drejer sig om deltagelse på lørdag. Jeg kan desværre ikke på lørdag men vi har et meget aktivt medlem på Christianshavn som også sidder i Borgerrepræsentationen. han hedder Frank Hedegaard, og hvis du ikke kan finde hans mailadresse på BRs hjemmeside så mail tilbage, så finder vores sekretær den. Han dukker op i morgen.
mvh
Anne
37. Rasmus Helveg Petersen Tak for tilbuddet. Det er en god sag og den helt rigtige tænkning. Jeg har bare ikke tid, og må sige nej tak.
En hurtig respons er at I snarere end færdige artikler skal lave artikel-ideer, og så få bladenes folk til at udføre ideerne. Det er sikkert også det, du mener. Ideerne skal så "håndsælges" til journalisterne.
Må jeg iøvrigt anbefale at I husker de store provinsaviser? Nordjyske, Fyens og Århus Stiftstidende og JyskeVestkysten har hver især 100.000 i oplag. Prøv at invitere dem til at bo på CA i en uge?
Held og lykke med et nødvendigt arbejde.
mvh
Rasmus Helveg Petersen
Folkekirkens Nødhjælp/DanChurchAid
38. Karen Helveg Petersen Jeg synes man i forbindelse med kongebrylluppet skulle lave noget med alle de journalister, der kommer. Hvad med at få fokus på noget andet Danmark?
39. Poul Qvist Jørgensen Kære Knud J.
Tak for din henvendelse om større mediebevidsthed. Jeg ved faktisk ikke om jeg er enig i dine overvejelser/initiativer. Et af særprægene ved CA. er jo netop, at de gør det på en anden måde - vender tingene på hovedet - finder den skæve vinkel osv. osv.OG dette har været stærkt medvirkende til, at vel ½-delen af den danske befolkning har et sympatisk og positivt forhold til staden. Dette gælder også i Haderslev og Skive - og på tværs af generationer/køn osv.
Jeg tror det kan blive farligt om orienteringen bliver FOR main-streamet....
Det ene udelukker jo ikke det andet...
M.h.t. lørdag - jeg er i Haderslev fam.fest) hele week-enden.
Min plan er at være her i folketinget mandag eftermiddag og tirsdag - du er meget velkommen til at ringe/maile.
Håber I får et godt møde.og at mine overvejelser må indgå i jeres drøftelser/planlægning
MVH
Poul
40. Frank Hedegaard
41. Men...
Hvorfor er der ikke mere opbakning i Christiania til at tage sig af disse vigtige ting? Der er da personer i Christiania med resurser...
42. ”Jeg har i flere år haft lidt den indstilling som Sussie refererer - at de ikke længere er en progressiv og fremadrettet kraft der rækker udover dem selv, men i høj grad har lukket sig og faldet i søvn. Dog er jeg i lyset af de truende tendenser også helt enig med dig: Christiania er noget helt unikt - ikke bare i Danmark - og står for noget der virkeligt er værd at kæmpe for; hvis det ikke gjorde det, ville regeringen jo sådan set også bare være ligeglad. Pointen for regeringen er at fjerne christiania som et billede på muligheden for alternative livsformer eller samfundsindretninger, og som en del af en total ensretning.”
43. Danskerne forventer at Christiania er bedre end resten af Danmark! Ingen kriminalitet
Ingen bolig-nepotisme
Evig ungdom
Innovativt
Kreativt
...
44. Kan man introducere et begreb Det nye Christiania ?
Som er fondsejet
Selvstyrende
Har indstillingsret til boliger
Har en valgt kontaktgruppe til myndighederne
Har nogle definerede visioner
Osv...
Som signal på at nu starter man på en frisk med naboer, myndigheder ..
Som start på diskussioner om værdigrundlag i Christiania etc..
Vilje til at indgå bæredygtige, juridisk bindende aftaler, ”sluge nogle kameler”
45. To do Medie-bombardement
Materiale, kommunikationsgruppe
Mere medie:
Mobilisere indre resurser til at dokumentere erfaringer, resultater, analyser
Evt bede eksterne, anerkendte organisationer om evaluering
Initiere nye projekter, visioner og kommunikere dem
måske samarbejde eksternt DTU, KU
46. To do Samle resurser til
Mediefremstød
CA generelt
49. Hans Kristensen
By og Byg, Statens Byggeforsningsinstitut
Svært at planlægge og etablere nye skæve boliger til nye skæve eksistenser
Vi har behov for flere - ikke færre - usædvanlige boligområder
plus for hele samfundet fordi det enten får os til at elske vores egen normale bolig eller drømme om friere forhold..
lars ramme nielsen wonderful cph flere til kbh færre på museum kirker
bl unger backpackere 60% chr 1/4 som favorit
ville være et tab for københavn turistmlssigt
hash i resten af kbh
chr konf 11 per larsen
tiny bryld p 13 chr lonf
flyttefrekvensen?
lars hug
det ikke alle kan få skal ingen have
hash i resten af kbh
chr konf 11 per larsen
tiny bryld p 13 chr lonf
flyttefrekvensen?
lars hug
det ikke alle kan få skal ingen have
50. Jørn Lund beklager samtidig, at alt for mange ser sproget som et tilfældigt kodesystem til overførelse af information, for det er dumt, da sproget jo er så meget mere end det: Det er simpelthen en vigtig del af vores tænkning og forestillingsliv
51. Resurser Inklusionskrav:
Sympatisere, være aktive, have faglig baggrund
Koordination
Nille, Cand.comm., kommunikation
Knud, læge, deltager i Chr konkurrence
Arkitektur, Foto Jens Frederiksen, arkitekt, bygningsfotograf,
deltager i Chr konkurrence
Ideer Rune Jensen , stud soc (?)
Økonomi Karen Helveg Petersen
El Rune Jensen, stærkstrømsingeniør, speciale i transformatorer
Politikerne