1 / 36

Klimaet og vandet 25. maj 2010

Klimaet og vandet 25. maj 2010. It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies. 2009/2010 2. varmeste sommer og vinter. 1941/2005. Riggs. Melbourne 2009.

ivie
Download Presentation

Klimaet og vandet 25. maj 2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Klimaet og vandet25. maj 2010

  2. It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies

  3. 2009/20102. varmeste sommer og vinter

  4. 1941/2005 Riggs

  5. Melbourne 2009

  6. Tasmanien 2009

  7. Melbourne 2009

  8. Temperatur anomalier for henholdsvis 5 år og 11 år. Source: Hansen, Ruedy, Sato, Lo, Global surface temperature change. Preprint to be submitted to Rev. Geophys.

  9. GISS analysis of global surface temperature change. Base period = 1951-1980. Green vertical bar is estimated 95 percent confidence range. Source: update of Hansen et al., GISS analysis of surface temperature change. J. Geophys. Res.104, 30997-31022, 1999.

  10. TIPPING POINTS 1. Mindre is og sne på kloden - Meget is stor refleksion af sollys - Mindre is  lille refleksion af sollys - Lille refleksion  større opvarmning - Opvarmning af havet  mere is smelter - Smeltevand øger gletsjerhastighed - Endnu mindre is  øget opvarmning 2. Optøning af permafrost - Frigivelse af metan større drivhuseffekt  øget opvarmning  hurtigere optøning

  11. BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN • Størreenergibehov • Størreressourceforbrug • Størrekoncentration • Risiko for vandmangel • Risiko for størrekatastrofer • Risiko for konflikter

  12. Konsekvenser Danmark • Længere vækstsæson • Mildere vintre  mindre energiforbrug • Vindøgning • Stigning af vandspejlet/grundvandet • Nye skadedyr/sygdomme • Ændring af nedbøren sommer og vinter • Intensitet • Mængder

  13. Konsekvenser globalt • Færre kuldedødsfald • Størst stigning i Arktis/Antarktis • Vandmangel pga. ændret fordeling • Voldsommere vejr • Stigning af vandspejlet • Fødevare mangel • Ændring af sygdomsudbredelse

  14. Temperature changes (A1B), around 2050 compared to today Winter Spring ºC Summer Autumn

  15. Precipitation changes (A1B), around 2100 compared to today Winter Spring % Summer Autumn

  16. Stern Review (2006)

  17. A1T: hurtig økonomisk vækst med ikke fossile brændsler A1B: hurtig økonomisk vækst med balance mellem fossile og ikke-fossile brændsler A1F1: hurtig økonomisk vækst med fossile brændsler A2: Udvikling regionalt mere end globalt med fortsat befolkningsvækst B1: Ligner A1, men mindre materiel intensitet og globale klimaløsninger B2: Lokale bæredygtige løsninger, fortsat befolkningsvækst <A2, langsom teknologisk udvikling.

  18. A1T: hurtig økonomisk vækst med ikke fossile brændsler A1B: hurtig økonomisk vækst med balance mellem fossile og ikke-fossile brændsler A1F1: hurtig økonomisk vækst med fossile brændsler A2: Udvikling regionalt mere end globalt med fortsat befolkningsvækst B1: Ligner A1, men mindre materiel intensitet og globale klimaløsninger B2: Lokale bæredygtige løsninger, fortsat befolkningsvækst <A2, langsom teknologisk udvikling.

  19. CO2 beregninger

  20. Katrina 2005

  21. VINDMØLLER

  22. BIOMASSE

  23. SOLCELLER

  24. Temperaturen Stigning på 2 – 5 grader som døgnmiddel Størst ændring om natten og om vinteren Risiko for tørke Ørkendannelse i Sydeuropa Færre kolde vintre

  25. NEDBØREN Mere intens nedbør Flere oversvøm-melser både lokalt og regionalt Mere vinternedbør Mindre sommernedbør

  26. VIND Flere sgtorme på høje breddegrader næppe flere tropiske orkaner, men formentlig flere af de stærkeste

  27. OCEANS Øgning af vandstaden på 1 – 2 meter Stærkere erosion i kystområderne Øgning af arealer, som bliver ubeboelige Klimaflygtninge som politisk pression

  28. GOLFSTRØMMENS SORTE HEST Havstrømme kan ændre klimaet ”The day after tomorrow” Iskernedata fra Grønland viser det

  29. Problemstillingen

More Related