VVM og mest miljø for pengene

1. VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc

2. Mit program • Noget om evalueringen • VVM - fremtidens styringsmiddel ? • Udfordringerne lige nu • ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

3. VVM-instrumentet • Direktiver fra 1985 og 1997 (1989/1999) • Helhedsorienteret reguleringsform • Dansk minimumsimplementering – mellem plan og enkeltsag • Nationalromantisk kritik af VVM

4. Evalueringen af VVM • Erfaringer med VVM blandt sagsbehandlere, politikere og konsulenter • Kvalitetsmål og sikring af kvaliteten af VVM • De indirekte såvel som de direkte miljøeffekter – før og under sagsbehandlingen • Kan ses på (www.mem.dk under Landsplanafdelingen)

5. Ansøgning Redegørelse Evalueringens grundlæggende tese 1. Indirekte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne før ansøgning er indsendt 2. Direkte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne efter ansøgning er indsendt

6. Evalueringens fokus • Miljøeffekt og helhedsorienteringen i VVM-arbejdet • Aktørernes deltagelse i processen • 35 VVM-redegørelser og 98 screeninger er gennemgået og analyseret • Interviews med konsulenter, bygherre og amterne

7. Formålet med screeningerne • Forebygge miljøproblemer ved at ændre projektet • Eliminere væsentlige miljøpåvirkninger • forebygge at sager erklæres VVM-pligtige • Vurdere om der er væsentlige miljøforhold • Opfange miljøtunge projekter og vurdere dem • Sikre de formelle aspekter overholdes • Opfylde samlebekendtgørelsens krav • Borgerinddragelse om afgørelser

8. Screeninger – et gode eller pita? I 2001 blev 5% af screeninger erklæret VVM-pligtig I 2002 blev 3% af screeninger erklæret VVM-pligtig

9. Miljøeffekten • Ændringer i screeningsprojekter • 45% af projekterne ændres i screeningsprocessen • ligelig fordeling af ændringer før og efter ansøgning • Typer af ændringer • projekt placering, projektstørrelse, udbringningsarealer og teknologi • opgiver projektet • Ændringer kan karakteriseres som forebyggende, men kun få radikale ændringer • Ingen systematik i hvordan kulturelle, historiske og æstetiske forhold kan inddrages • I 1/3 af screeningerne er potentielle miljøpåvirkninger vurderet kvalitativt, kun i 7% er der udarbejdet deciderede beregninger (N-deposition, lugtgener og udvaskning) • Kun i 16 % af sagerne er de kumulative effekter vurderet

10. Er screeninger umagen værd? • Screeninger er en fleksibel og effektiv reguleringsform • Screeningerne opfylder formålet • Ændringer i projekterne er fortrinsvis forebyggende • der ændres både før og efter ansøgning • få projekter bliver til VVM sager (3-5%) • Screeninger indfanger de væsentlige projekter, der må igennem en VVM proces • Behov for at forbedre systematikken • sagerne er utilstrækkelig formidlet - og kan ikke læses af lægpersoner

11. VVM-projekterneFør ansøgning indsendes • Ændringer sker i mere end 50% af projekterne • Hyppigst i infrastruktursagerne • VVM-processen har altså indirekte effekter på projektet – allerede inden det er født som et offentligt tilgængeligt projektforslag • Få af amternes sagsbehandlere har denne forventning • Man kan stimulere disse effekter yderligere ved at melde krav ud eller gå i dialog så tidligt som muligt

12. Ændringer under VVM-sagen? • Ændringer i mere end 90% af VVM-projekterne: • ¾ af sagerne er (mindre) ændringer med henblik på reduktion af miljøpåvirkning • 1/6 af sagerne: større og radikale ændringer • Husdyrsager: sjældent gennemgribende ændringer • Udfordring at opnå mere radikale ændringer af projekter

13. Miljøbegrebet i VVM • Mere end 75% af diskussionspunkterne rejses i offentlighedsfaserne og der bringes emner op inden for det ”brede miljøbegreb” • Indsnævring af miljøbegrebet gennem processen. Alle me-ner at VVM er ”helhedsorienteret” – men socioøkonomiske forhold er sparsomt belyst og kumulative vurderinger finder aldrig sted Interessante forskelle mellem sagstyperne: • Infrastruktursager: det bredeste miljøbegreb • Industrisager og husdyrsager: forfalder til at bruge et mere snævert miljøbegreb

14. VVM’s forcer og svagheder • Den etablerer en frugtbar dialog som giver input til projektændringer • Den giver politikere et godt beslutningsgrundlag • Bør blive mere ”helhedsorienteret” ! • Den tager lang tid (i gennemsnit 22 mdr - fra 7 mdr. til 2½ år)

15. Udfordringer for VVM ? • Bedre samklang mellem VVM og regionplanlægning, dvs. • kumulative vurderinger • Kultur og landskab og biodiversitet • Mere radikale løsninger ? • Bedre værktøjer og metoder til eks. vurdering af de kumulative effekter, landskabelige hensyn og visualisering • Bedre formidling

16. Kan VVM betale sig ? • Hvordan kan man regne det ud ? • Ingen data til at opgøre omkostninger (administrative og for erhvervene) • Ingen data til at opgøre miljøforbedringerne • Nulsum eller ”win-win” • Mange andre ting spiller ind ! • Et bredere bæredygtighedsbegreb • Folkelig deltagelse og demokrati • Innovation • Et bud på ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

17. Lomborg og CBA. Nyt paradigme eller 80’er retro? • Alt kan regnes ud i kroner - Man må ”prioritere” ! • Forholdet mellem videnskab og politik er blevet mere betændt • Krise i sektoren – nedskæringer igen og igen

18. Hvad så ? • Nye tænkemåder • Nye principper • Nye politikker

19. Nye måder at tænke på • Bæredygtighed er 3-dimensionelt og ikke endimensionel (ægte opsparing) • Omsættelige, kritiske og unikke værdier • Økonomi : fra beslutningsalgoritme til beslutningsstøtte

20. 3 Paradigmer Vækst og miljø • Cowboy-økonomien - den ubegrænsede vækst • Reguleringsparadigmet - den optimale vækst • Bæredygtighedsparadigmet - økologisk modernisering

21. Borterodering af opbygget styringskapacitet

22. Nationale strategi for bæredygtig udvikling • Velfærdssamfundet skal udvikles og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning • Der skal være et sikker og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau • sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne • udnytte ressourcerne bedre • yde en aktiv international indsats • miljøhensyn skal indgå i alle sektorer • markedet skal understøtte bæredygtig udvikling • bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Fælles fremtid - udvikling i balance

23. Indikatorer i centrum

24. Bæredygtighed Sektorintegration – EPI og SMV Forsigtighed Afkobling Vandrammedirektiv Habitatdirektiv Nye bud på principper Fundamentale krav for alle, uanset national afgrænsning

25. Nye politikker ! • EU sætter rammer og tempo ! • Det handler ikke OM, der skal prioriteres; men HVORDAN, der skal prioriteres ! • Gå ind i beregningerne • Insister på at der er nogle rammer ! • Nye principper for beslutnings-støtte • Forsigtighed • Integrere miljøpolitik i alle sektorer • Afkobling • Tålegrænser

26. Hent oplæg og materiale • www.i4.auc.dk/pc : DAVID • www.mem.dk : evalueringen • www.naturraadet.com : konference om Wilhjelm +2 og habitatdirektiv • pc@plan.auc.dk : link til ”mere miljø for pengene”, livslang uddannelse ved AaU