Involvering

1. Involvering i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde Lektor, ph.d. Karen Wistoft/DPU

2. Disposition Begrebsafklaring Sundhedspædagogisk involvering Involvering som styringsredskab i folkesundhed Eksempler fra dansk sundhedspædagogisk kommuneforskning vedr. børn og unges sundhed Involveringens hovedudfordringer Konklusion

3. Ledende spørgsmål Hvad vil det sige at være involveret – set fra befolkningens (voksne, børn og unges) side? Hvad betyder det i en forebyggelseskonsulents perspektiv? Hvilke roller er der? Hvordan kan man skabe rammer om involverende lærerprocesser, der har et sundhedsfremmende sigte?

4. Begrebsafklaring • Tilknytning til et projekt (ikke nødvendigvis projektets målgruppe) • Inddragelse i et fastlagt program (målgruppen udpeges) • Deltagelse (participation) i en bestemt proces (målgruppen inviteres/motiveres) • Graden af deltagelse varierer mht. initiativer, beslutninger, handlinger m.m. • Involvering i SF og FB (målgruppen handler) • Beslutning og handling er integreret, hvilket bidrager til målgruppens ejerskab, kompetenceudvikling og til vilje til sundhedsfremmende forandringer

5. Tre vigtige faktorer i involvering at have et klart fokus på deltagerne/målgruppen at vide noget om, hvad deltagerne ved, tænker og ønsker at have kendskab til, hvordan man gør aktiviteter og informationer relevante for dem, der skal involveres

6. Sundhedspædagogisk involvering Involvering i lære- og udviklingsprocesser Mennesket kan kun lære at leve sundere, hvis det giver mening eller opleves værdifuldt! Midlet må derfor være involvering i meningsfulde aktiviteter Målet er at kvalificere menneskets egne beslutninger og styrke dets opmærksomhed på et sundt liv

7. Involvering som styringsteknologi • Sundhedsfremme planlægges ofte udfra et politisk ønske om at involvere befolkningen • Særlig type styring (Højlund & Wistoft, 2010) • Vision: mennesker skal lære at styre sig selv/få bedre vaner gennem involvering i forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter • Selvstyring bliver succeskriteriet • Men lykkes det så, at få befolkningen til at tage råd og advarsler til sig – og lade sig involvere?

8. Involvering i danske kommuner • Involvering er tæt knyttet til viden, værdier og dialog (Wistoft & Højlund 2007-2010) • Graden af involvering er afhængig af: • projekternes/aktiviteternes art • de professionelle resurser og kompetencer • målgruppens alder

9. Danske tal om involvering af børn og unge • 21 % af kommunerne involverer børn og unge helt fra starten af projektudviklingen med at få ideer og give udtryk for egne behov • 35 % af kommunerne inddrager ikke børn og unge i projektudviklingen, men de involveres i stedet mere løbende. De har således ikke indflydelse på opbygningen af det enkelte projekt eller på, hvilke projekter der sættes i gang, men de er med til at præge projektet, når det er i gang. • 33 % af kommunerne involverer ikke børn og unge i udviklingen af forebyggende og sundhedsfremmende projekter • Mere end halvdelen af dem, der svarer benægtende på involvering siger samtidigt, at de ønsker en højere grad af fremtidig involvering • (Wistoft et al., 2009)

10. Fastlagte rammer eller åbenhed • I forhold til de mindre børn handler det ofte om relativt færdigformede projekter, hvor involvering sker inden for rammerne af projektet. Børnene er blot er med til at definere, hvad der foregår. • I forhold til de større børn er projekterne som regel mere åbne og de er selv med til at forme både aktiviteter, rammer og mål for det, der skal foregå • Fx ’peer-projekter’, hvor unge underviser unge • Fx workshops, baseret på samspil mellem professionelle og unge

11. ’Handson’ • Børn og unge efterlyser aktiviteter, hvor de kan få mulighed for at prøve og øve eller sig ’mærke’ tingene med deres egen krop • De vil helst undervises af én der har forstand på det, han/hun gør • Gerne en kendt! • (Wistoft, 2009)

12. Elever i 8. klasse ”Men nogen gange bliver det bare sådan lidt fysikbogsagtigt.. .Så ser man lige et par lunger og så ser man et hjerte, men man kan ikke rigtig forholde sig til det... Det kunne måske godt gøres lidt mere spændende.”  ”Få en ud der ved noget om det, i stedet for at det bare er en lærer, der bare går ind på Wikipedia og læser om det og så prøver at fremlægge det for en klasse. Få nogen eksperter ud!”  ”Jeg synes også, at sundhed er et lidt tungt emne, men det kunne gøres lidt mere spændende, hvis der kom en ud, som havde haft det - en der har prøvet det, og som var blevet rask”

13. De unge og sundhedsundervisningen ”Altså det kan godt være, at rygning og alkohol er farligt, men hvis en kiks er farligt, så er alt jo! Så derfor tror jeg også, at hvis det skulle blive mere interessant i skolen, så vil man også gerne have nogle positive historier” De unge har mange eksempler på, ”hvad der ikke virker i sundhedsundervisningen”, og de har desuden gode ideer til, hvordan det kunne forbedres De er reflekterende omkring undervisningen og skolen, og vil gerne være med til aktivt at ændre på tingene Det er tydeligt, at de er bevidste om, hvor vigtigt det er, at skolen og undervisningen fungerer så godt som muligt.

14. Sundhed i de unges perspektiv ”Hvis man bare hører det fra sygeplejersker, så er det røvkedeligt. Fordi de gør alt det der med at tale om det på sygeplejersprog med latin og medicinnavne, men hvis vi får det fra en eller anden, der har prøvet det, og som kan forklare hvordan det var. Så du kunne forstå det” (dreng med sygeplejerske-mor) ”Du skal ikke tro, moster [henvendt til intervieweren], at jeg skal bo i et kloster og leve af asparges resten af mit liv!” (på forespørgsel om involvering i sundhedsfremme)

15. Involveringens hovedudfordring Mennesker (også børn og unge) har ofte viden og meninger om, hvad der er godt for dem og for deres sundhed Deres måder at tackle sundhedsmæssige udfordringer på afhænger af, hvordan de sorterer i den information og viden, de præsenteres for De har som regel forskellige sundhedsstrategier afhængigt af, hvor de befinder sig, og hvem de er sammen med Mange giver udtryk for, at det er positivt at blive taget med på råd og blive anset som deltagerne for samarbejdspartner Udfordringen ligger i at udnytte menneskers ressourcer og involvere dem i såvel de kreative faser som i fastlæggelse af mål og gennemførsel af aktiviteter

16. Andre udfordringer • Ledelse og strategi: hvis der er ressourcemangel, bliver der ikke er taget så mange skridt i retning af at involvere folk i forebyggelse og sundhedsfremme • Praksis • I Grønland er der talrige eksempler på at borgerne bliver hørt • De fleste steder er man også opmærksom på, at borgerne har forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvordan man tager udgangspunkt i dem • Disse opfattelser afviger nogen gange fra det de sundhedsprofessionelle selv tænker og ved om sundhed • Det er derfor nødvendigt at forholde sig til de såvel værdier som til forskellige sundhedsopfattelser som en del af arbejdet

17. Principper uden samklang • Mange eksempler på projekter, hvor en involverende tilgang og en adfærdsmodificerende tilgang søges kombineret… • I sådanne projekter er de mål, som deltagerne skal leve op til, defineret på forhånd • De involverede skal leve op til forhåndsudstukne mål, rammerne er lagt fast osv. • De skal lære at træffe ’de rigtige valg’ • Involveringen tager ikke afsæt i deltagernes viden og værdier • De er ikke med til at tage beslutning om, hvordan de vil ændre ting i en sundhedsfremmende retning…

18. Involvering eller risiko? Involvering og risiko er to forskellige begreber med hvert sit udgangspunkt (teori) I DK giver mange udtryk for, at de i højere grad baserer deres indsats på en involveringstankegang end en risikotankegang (praksis) Der er forskel på, om kommunernes samlede forebyggende og sundhedsfremmende indsats er risikoorienteret eller involverende (politisk) I de kommuner, hvor sundhedspædagogiske overvejelser er en integreret del af sundhedsindsatsen, er der i højere grad fokus på involvering og på deltagernes lærings- og udviklingsbehov (pædagogisk)

19. Konklusion Virkningsfulde resultater opnås bedst ved, at målgruppen involveres i både idé-fase, målsætningsarbejde, gennemførsel og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter

20. Involvering skal ses som et alternativ til mere traditionelle roller i sundhedsvæsenet (patienter, klienter, brugere...) Den politisk og styringsmæssige involvering er som regel fokuseret på adfærdsændring (involvering = middel) Den pædagogiske involvering er fokuseret på læring og personlig udvikling (involvering = mål)

21. Tak for i dag!