Strafforfølgning i internationale konkurrencesager

1. Strafforfølgning i internationale konkurrencesager Straf- og ansvarssubjektet Konkurrenceretsforeningen den 31.10.2006 Katja Høegh

2. Oversigt • Grundlæggende overvejelser om straf-/ansvarssubjekt • Strafansvar – virksomheden og/eller personen? • Succession i ansvar

3. Grundlæggende overvejelser • Straf eller administrativ bøde? • Bødeniveauets betydning • Hvis straf kun virksomheder eller også ansatte? • Hvis straf personer: fængsel eller ”kun” bøde? • Risiko for sanktioner i flere jurisdiktioner

4. Grundlæggende overvejelser • Erstatningsansvar • Punitiv effekt eller ”kun” godtgørelse af tab • Effektivitet • Samspil med processuelle regler • Samspil med leniency-programmer

5. Strafansvar - kun virksomheden eller også personen? • US-style ctr. (kontinental)europæisk tradition • Tendens i EU: Strafansvar også for den ansatte (leder), herunder evt. fængsel

6. Strafansvar – også personen efter Konkurrenceloven ? • Ingen klar hjemmel i ordlyd eller forarbejder til Konkurrenceloven, når personen ikke er ”virksomheden” • Intet herom i anklagemyndighedens bødenotat(er) • Skærpet hjemmelskrav ved strafansvar (Højesterets dom i ”Midtbank”-sagen af 22/12-04)

7. Strafansvar – også personen efter Konkurrenceloven ? • Hjemmel forudsat i: • ” Swatch-dommen • Evt. straffelovens § 23?

8. Strafansvar – også personen efter Konkurrenceloven ? • Hvis strafhjemmel for personer yderligere spørgsmål om det strafværdige: • Blotte ”medvirken” eller krav om mere selvstændigt initiativ og ledelsesansvar? • Ikke retningslinjer p.t. vedrørende valg af strafsubjekt i relation til konkurrenceret specifikt, dog generelt RA 5/99 • Hvis strfl. § 23-konstruktion vide grænser • Behov vis censur fra anklagemyndighedens side

9. Strafansvar – også personen efter Konkurrenceloven ? • Ønskeligt med lovgivningsmæssig afklaring • Og/eller administrative retningslinjer fra anklagemyndigheden (i samarbejde med Konkurrencestyrelsen) om tiltalepraksis, hvis afvigende fra RA 5/99

10. Succession i bødeansvar (EU) • Aktiekøb => Overtagelse af ansvar - Håndteres vhja. warranties og prissætning • Aktivkøb => Normal formodning – ansvar forbliver hos selskabet

11. Succession i bødeansvar (EU) • MEN: Ved aktivkøb fører EU-praksis til vidtgående) modifikation baseret på ”economic continuity” doktrin samt effektivitetsprincip • Sammenfattet i sag C-49/92 P Kommissionen mod Anic, hvorefter en aktivkøber (kun) kan blive ansvarlig for konkurrenceretlige overtrædelser begået af den købte ”økonomiske enhed”, hvis den juridiske enhed, der begik overtrædelsen er likvideret eller på anden måde ophørt med at eksistere

12. Succession i bødeansvar (EU) • Modifikation af Anic-sag i: • T-134/94 NMH Stahlwerke”a different solution [can] be justified by the particular circumstances of a specific case” • Sag T-9/99 HFB Holding für Fernwärmetechnik (rørsag) - omgåelse

13. Succession i bødeansvar (EU) • Yderlige modifikation af Anic-sag i: • Sag C-204/00 P, Aalborg Portland (cement), hvorefter (præmis 359) et “strukturel forbindelse” begrundede succession i bødeansvaret mellem det selskab, der havde begået overtrædelserne, og bødeansvarlige selskab, som havde overtaget aktiverne (Det selskab, der udførte overtrædelserne, havde 50% ejerandel i køberselskabet. De øvrige 50 % var ejet af en “udefrakommende” tredjepart))

14. Succession i bødeansvar (EU) • Sammenhold med General Advokat Ruiz-Jambo Colomer udtalelse af 11. februar 2003 i samme sag, præmis 67 ”Af denne retspraksis [Anic] fremgår, at et selskabs konkurrencebegrænsende adfærd kan henføres til et andet selskab, der pådrager sig ansvaret herfor, hvis to betingelser er opfyldt: Den første er, at det nye selskab skal videreføre handlingssubjektets virksomhed i et sådant omfang, at der mellem selskaberne indtræder en »økonomisk succession«, den anden betingelse er, at det gamle selskab skal være ophørt med at eksistere i retlig forstand. Det skal undgås, at en adfærd, der bør sanktioneres, i strid med konkurrencereglerne forbliver upåtalt på grund af »kreative finansielle transaktioner.”

15. Succession i bødeansvar (EU) Regel 1: Ansvar forbliver hos den juridiske enhed, som begik overtrædelsen Regel 2: Aktiekøbere må anvende warranties Regel 3: Aktivkøbere overtager ikke ansvar for fortidige overtrædelser Regel 4: Hvis den oprindelige ansvarlige juridiske enhed holder op med at eksistere, kan køberen af aktiverne ikke desto mindre blive ansvarlig

16. Succession i bødeansvar (EU) Regel 5:Hvis den oprindeligt ansvarlige juridiske enhed objektivt set ikke kan betale bøden, kan køberen af aktiverne alligevel blive ansvarlig (?) Regel 6: Hvis oprindeligt ansvarlige juridiske enhed får en ”strukturel forbindelse”(dvs. (begrænset) ejerandel i køberselskabet – andet?), kan køberen (uanset om ejerkreds i øvrigt er ”uskyldig”) alligevel blive ansvarlig

17. Succession i bødeansvar (EU) Regel 7: Bevislige forsøg på omgåelse kan indebære, at køberen af aktiverne ikke desto mindre bliver ansvarlig Regel 8: Der findes muligvis andre tilfælde, hvor de ”særlige omstændigheder” i sagen, fører til succession (????) Se i øvrigt E.C.L.R vol. 2003, p. 203 ff samt E.C.L.R. vol. 9. 2004, p. 596 ff

18. Succession efter Konkurrenceloven • Hovedregel efter alt at dømme (ej praksis): Ikke hjemmel til at straffe aktivkøber, navnlig uht. skærpet hjemmelskrav ved strafferetlig sanktion • Modif: Omgåelse • Ved aktiesalg følger ansvar den juridiske person – dvs. ansvar ”købes med”

19. Succession erstatningskrav • Må ligeledes formodes at følge almindelige successionsregler, dvs.: • Hovedregel: Ansvaret følger den juridiske enhed • Modif: Omgåelse

20. Succession erstatningskrav - EU • EU-retsbaserede krav • Ingen praksis • Beror formentlig på national ret med forbehold af et effektivitets- og ækvivalensprincip

21. Succession • Vidtgående udstrækning af EU-bødeansvaret til ”uskyldige” aktivkøbere har formentlig kun været mulig, fordi der er tale om en administrativ bøde til virksomheder?

22. Overvejelse • Balance mellem skærpelse af sanktionsniveau (inkl. erstatningsansvar) med henblik på afskrækkelse >< • Mindre effektivitet pga. skærpede retssikkerhedsgarantier/risiko for leniency programmer