1 / 44

Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”

Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”. Nr. 110188. Landbrug & Fødevarer. Indhold. Definition på under- og fejlernæring Aldringsfaktorer Protein og fedt Vitaminer og mineraler Dagskostforslag Mellemmåltider Kilder og litteratur. Landbrug & Fødevarer.

kairos
Download Presentation

Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Småtspisende ældre ”Vidste du at…småt er rigtig godt!” Nr. 110188 Landbrug & Fødevarer

  2. Indhold • Definition på under- og fejlernæring • Aldringsfaktorer • Protein og fedt • Vitaminer og mineraler • Dagskostforslag • Mellemmåltider • Kilder og litteratur Landbrug & Fødevarer

  3. Derfor er fokus på ernæring vigtig! Over 100.000 ældre med plejebehov er undervægtige (BMI<24) Forsøg viser at det nytter at gøre noget! Landbrug & Fødevarer

  4. Hvad er underernæring? Når den ældre spiser så lidt, at energibehovet ikke bliver dækket Når vægten er meget lav Når der sker utilsigtet vægttab Landbrug & Fødevarer

  5. Hvad er fejlernæring? Når den ældre: Spiser for lidt af bestemte næringsstoffer fx jern Er overvægtig Landbrug & Fødevarer

  6. Konsekvens af dårlig ernæringstilstand Øget risiko for: Træthed Depression Sygdom Øget risiko for: Nedsat livskvalitet og livslyst Nedsat funktionsevne Landbrug & Fødevarer

  7. Aldringsfaktorer Landbrug & Fødevarer

  8. Kropssammensætning Kroppens væskeindhold falder Muskelmasse og styrke svækkes Kalkindhold falder Fedtindhold stiger Landbrug & Fødevarer

  9. Udfordring i forhold til ældres kost Behov for energi falder Behov for vitaminer og mineraler er uændret Landbrug & Fødevarer

  10. Ældres BMI BMI for svækkede ældre bør ligge mellem 24-29 - fx ældre på sygehus eller plejehjem BMI for raske velfungerende ældre bør ligge mellem 18,5-24,9 - fx hjemmeboende ældre Landbrug & Fødevarer

  11. Anbefalinger Energifordeling God appetit Småtspisende Protein: 15% Protein: 18%Fedt: 30% Fedt: 50%Kulhydrat: 55% Kulhydrat: 30-35%Kostfibre: 3g/MJ Kostfibre: Højst 1,5g/MJVæskebehov 1-1½ liter pr. dag Landbrug & Fødevarer

  12. Protein Fra dyreriget - Kød, fisk, fjerkræ, æg, mælk, ost m.m. Fra planteriget - Brød og havregryn m.m. Landbrug & Fødevarer

  13. Protein Er kroppens ”byggesten” - muskler, skelet, organer, blod, hår og negle Er ”kroppens vognmandsfirma” - transport af fx enzymer og hormoner Giver energi Landbrug & Fødevarer

  14. Anbefaling Minimum anbefaling for raske ældre >65 år: 0,8 g/kg pr. dag fx 0,8 g x 60 kg = 48 g protein pr. dag Anbefaling ved vægttab:1,5 g/kg pr. dagfx 1,5 g x 60 kg = 90 g protein pr. dag Landbrug & Fødevarer

  15. For lidt protein kan medføre Nedsat muskelmasse og styrke Øget træthed Svækket immunforsvar Landbrug & Fødevarer

  16. Fedt Fedtstoffer - fx olie, smør, plantemargarine Kød og kødpålæg med højt fedtindhold - fx ribbenssteg, oksebryst og fede udgaver af leverpostej og pølsepålæg Mælkeprodukter med højt fedtindhold - fx ost 45+, 25% fedt, fløde, sødmælksyoghurt og sødmælk Landbrug & Fødevarer

  17. Fedt Giver livsnødvendige fedtsyrer Nødvendigt for fedtopløselige vitaminer - A, D, E og K Bruges til energi og lagres som fedtvæv Landbrug & Fødevarer

  18. Vitamin/mineraltilskud Raske ældre >65 år:10 µg D-vitamin, gerne kombineret med kalcium Svækkede ældre> 65 år: 20 µg D-vitamin, gerne kombineret med kalcium samt 1 multivitamin og mineraltablet dagligt Landbrug & Fødevarer

  19. Protein og fedt er særlig vigtigt for småtspisende ældre mælkeprodukter sødmælk, fløde, hjemmelavet eller færdigkøbt proteindrik og sødmælksyoghurt kød hakket kød 16-18% fedt, ribbenssteg, leverpostej, kødpølser fx rulle- og spegepølse ægmayonnaise, remoulade mv. fede fisk, sild, laks, makrel mv. Landbrug & Fødevarer

  20. Morgenmad God appetit Havregrød af 1½ dl gryn 1 tsk sukker ½ skive groft franskbrød 4 g plantemargarine 20 g ost 45+, 25% fedt 1½ dl minimælk Småtspisende Tidlig morgen/eller i løbet af natten 1½ dl hjemmelavet proteindrik 2 dl ymer 2 tsk sukker rugbrødsdrys 1 kvart skive franskbrød 2 g smør 10 g ost 45+, 25% fedt 1 tsk marmelade Landbrug & Fødevarer

  21. Morgenmad God appetit 1680 kJ = 400 kcal Småtspisende 870 kJ = 205 kcal 1200 kJ = 285 kcal Landbrug & Fødevarer

  22. Mellemmåltid God appetit ½ skive groft franskbrød 2 g plantemargarine1 skive hamburgerrygagurk1 æble Småtspisende 1½ dl hjemmelavet proteindrik Opskrift, 3 glas 2 dl kærnemælk 1 dl ymer ¾ dl piskefløde 1¼ dl kvark 3 spsk sukker 3 pasteuriserede æggeblommer Landbrug & Fødevarer

  23. Mellemmåltid God appetit 595 kJ = 140 kcal Småtspisende 870 kJ = 205 kcal Landbrug & Fødevarer

  24. Frokost God appetit 2 skiver fuldkornsrugbrød 8 g plantemargarine ½ kogt æg 1 skive rullepølse 30 g marinerede sild 20 g leverpostej 1½ dl minimælk Småtspisende 3 kvarte skiver rugbrød 6 g smør ½ kogt æg 30 g marinerede sild 1 skive rullepølse 1 dl sødmælk Landbrug & Fødevarer

  25. Frokost God appetit 2345 kJ = 560 kcal Småtspisende 1545 kJ = 370 kcal Landbrug & Fødevarer

  26. Mellemmåltid God appetit 2 dl jordbærgrød ½ dl minimælk Småtspisende 1 dl jordbærgrød ¼ dl piskefløde Landbrug & Fødevarer

  27. Mellemmåltid God appetit 1015 kJ = 240 kcal Småtspisende 850 kJ = 200 kcal Landbrug & Fødevarer

  28. Aften God appetit 2 frikadeller 3 kartofler 1½ dl stuvede ærter og gulerødder Småtspisende 1 frikadelle ½ dl stuvede ærter og gulerødder 1 dl kartoffelmos med smør, fløde og æggeblomme Landbrug & Fødevarer

  29. Aften God appetit 1895 kJ = 450 kcal Småtspisende 1650 kJ = 395 kcal Landbrug & Fødevarer

  30. Biret God appetit 2 dl ymer 1 tsk sukker evt. rugbrødsdrys Småtspisende 2 dl ymer 2 tsk sukker evt. rugbrødsdrys Landbrug & Fødevarer

  31. Biret God appetit 700 kJ = 165 kcal Småtspisende 785 kJ = 185 kcal Landbrug & Fødevarer

  32. Mellemmåltid God appetit 2 honningsnitter 1 banan Småtspisende 1 honningsnitte 1½ dl hjemmelavet proteindrik Landbrug & Fødevarer

  33. Mellemmåltid God appetit 815 kJ = 195 kcal Småtspisende 1165 kJ = 275 kcal Landbrug & Fødevarer

  34. Energifordeling for alle dagens måltider God appetit 9 MJ Protein 16% Fedt 28% Kulhydrat 56% Fibre 2% Småtspisende 9 MJ Protein 17% Fedt 48% Kulhydrat 35% Fibre 0,7% 1 MJ = 1000kJ Landbrug & Fødevarer

  35. Mellemmåltider er vigtige for småtspisende Halvdelen af dagens energi, bør komme fra mellemmåltider Det vil sige 3-4 mellemmåltider dagligt Bør indeholde 1000 kJ og 8 g protein pr. måltid Landbrug & Fødevarer

  36. Småt er godt Jordbærtærte 1½ dl sødmælk 1080 kJ 8 g protein Landbrug & Fødevarer

  37. Småt er godt ½ skive franskbrød 10 g smør 1 skive rullepølse 1½ dl sødmælk 1000 kJ 8 g protein Landbrug & Fødevarer

  38. Småt er godt ½ skive franskbrød 10 g smør 2 skiver spegepølse 1½ dl sødmælk 1080 kJ 8 g protein Landbrug & Fødevarer

  39. Småt er godt 2 salte kiks 10 g smør 2 skiver ost 45+, 25% 1½ dl sødmælk 1160 kJ 11 g protein Landbrug & Fødevarer

  40. Småt er godt 100 g flødeis frisk frugt 1 dl cacaomælk 1190 kJ 8 g protein Landbrug & Fødevarer

  41. Småt er godt 2 digestive kiks 10 g smør 1 skive hamburgerryg 1½ dl sødmælk 1285 kJ 9 g protein Landbrug & Fødevarer

  42. Leucin Livsnødvendig for kroppen ”Bygger” nye proteiner Vigtigt for at undgå tab af muskelmasse, der giver nedsat styrke og funktionsevne Landbrug & Fødevarer

  43. Indhold af leucin i et måltid Hvor kommer leucin fra? Ærter og gulerødder 35mg Kartoffelmos 308mg Krebinet 1300mg Ymer 1220mg I alt 2863mg/2,8 g leucin

  44. Hvis du vil vide mere ”Anbefalinger for den danske institutionskost” Fødevarestyrelsen 2009 ”Råd om mad og motion når du bliver ældre” Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet. Mejeriforeningen og Ældre Sagen 2007 Retningslinier fra Fødevareinstituttet - http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8334 ”Ernæring og aldring” Ernæringsrådet ”Omsorg gennem mad og drikke” og ”Lokkemad” Landbrug og Fødevarer”Styrk dig, Mad og motion til småtspisende” Hjerteforeningen. Den nationale kosthåndbog – www.kostforum.dk Denne præsentation er udarbejdet i samarbejde med studerende Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed Malene Skovbakke og Henriette Daabeck, 2009 Landbrug & Fødevarer

More Related