Medicinpædagogik og de individuelle planer v.1.0

1. Medicinpædagogik og de individuelle planer v.1.0 Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune www.cfk.rm.dk

2. Om denne præsentation • Præsentationen er et led i udviklingen af metode i det medicinpædagogiske arbejde. • Det er et udspil, der udvikles i takt med, at vi bliver klogere. • Vi opfordrer til, at andre arbejder videre og deler resultatet med os. Præsentationen er resultatet af et virtuelt samarbejde mellem Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling, Region Midtjylland & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune * Det ”individuelle planarbejde” erstatter her myriaden af begreber som handleplaner, delplaner, indsatsplaner, pædagogiske planer.

3. Oversigt • En betydningsfuld del af hverdagen • Den medicinske behandling • Forudsætninger • En del af den individuelle plan • Emner til drøftelse • Hvad betyder medicinen? • Hvordan håndteres den? • Hvordan anvendes alternativer? • Hvordan samarbejdes omkring medicinen? • Hvad når det ikke går så let? • Faktabox 1: Alternativer til medicinsk behandling • Faktabox 2: Om reglerne • Faktabox 3: Læs mere

4. En betydningsfuld af hverdagen • Den medicinske behandling først og fremmest er et aftaleforhold mellem borgeren og den ordinerende læge. • Den medicinske behandling, håndteringen og fordele og ulemper kan virke ind på mulighederne i borgerens hverdag. • Den medicinske behandling skal være en del af borgerens arbejde med at komme sig og være et middel hertil og et ikke et mål i sig selv. • Dette er den medicinpædagogiske opgave, som er langt mere omfattende end sikker håndtering af medicin og observation af dens virkninger. • Medarbejderne må uanset faggruppe derfor tilegne sig den viden, der gør det muligt at bidrage med sin særlige kunnen til den medicinpædagogiske indsats. • På nogle socialpsykiatriske arbejdspladser f.eks. i botilbud vil den medicinske behandling være en meget synlig del af arbejdet, men overalt i socialpsykiatrien vil den medicinske behandling have betydning for borgeren, borgerens hverdag og for det samarbejde der skal foregå.

5. Den medicinske behandling • Den medicinskebehandling er som sagt en del af borgerens hverdagsliv, der skal støtte borgerens arbejde med at komme sig. • Det betyder at • borgeren udvikler mestringsstrategier, der kan gøre medicinen til et redskab i hverdagen • borgeren kan udvikle sig til at være ekspert på sin egen medicinering, • borgeren kan udvikle ansvar og selvbestemmelse • borgeren kan kende til og kunne udnytte andre muligheder end den medicinske behandling • borgeren kan have relationer til fagfolk, der gør det muligt at udnytte dem som kvalificerede rådgivere. • Fagfolk skal derfor tænke ansvar for eget liv ind i alle aspekter omkring medicinsk behandling • Derfor vil en drøftelse af medicinens rolle i hverdagen være en naturlig del af arbejdet med de individuelle planer

6. Forudsætninger • En forudsætning for at gøre den medicinske behandling til en del af planarbejdet er • at borgeren har fået et tilbud om at den medicinske behandling inddrages i planarbejdet og ved, hvad det indebærer. • at du eller andre, der deltager i planarbejdet har viden om medicinsk behandling og • at du eller andre, der deltager i planarbejdet indsamler erfaringer om, hvordan man udnytter den medicinske behandling i planarbejdet. • at ledelsen i en instruks har fastlagt retningslinjer om, hvordan der arbejdes med medicinpædagogik og hvordan det kan indgå som en del af arbejdet med individuelle planer. • at de ordinerende læger er informeret om, hvordan I arbejder

7. Den medicinske behandling er en del af planarbejdet • Når medicinen bliver en del af planarbejdet skal det - som på andre områder drøftes - hvad formålet med den medicinske behandling skal være. • Alle aftaler er nedskrevet i planen – borgerens ansvar og medarbejderenes ansvar, aftaler med lægen skal også være klare. • Der skal være aftaler om, hvordan og hvornår effekten af planen omkring den medicinske behandling skal evalueres ?

8. Emner til plansamtalerne Man kan sammen med borgeren aftale, hvordan I skal tale medicin og hvordan? Eksempler på spørgsmål som I kan have glæde af at drøfte: • Hvad betyder din medicin for din hverdag? • Hvordan håndterer du din medicin? • Hvilke alternative muligheder benytter du dig af? • Hvordan samarbejder du med din læge og andre om din medicin? • Hvad gør vi, når det ikke er så nemt? På de følgende sider bliver spørgsmålene uddybet • :

9. 1. Hvad betyder medicinen? • Hvilken medicin får du? • Hvad betyder medicinen i din hverdag? • Hvordan bruger du din medicin ? • Hvordan hjælper den? Hvor giver den vanskeligheder? • Hvad er dine erfaringer? • Hvordan har du det, når du ikke tager medicin? • Hvad ved du om den? Hvad ved du ikke? • Er der brug for justeringer, nedtrapning eller udtrapning?

10. 2. Håndtering • Hvordan håndterer du din medicin? (Indkøb, dosering, opbevaring, udlevering, indtagelse) • Hvilke fordele og ulemper er der ved det? Er der brug for ændringer? • Hvilken støtte har du brug for fra mig og andre?( indkøb, dosering, opbevaring, udlevering, alternativer til pn, støtte i forbindelse med udtrapning)

11. 3. Erfaringer med andre mestringsstrategier • Hvad er dine erfaringer med anvende andre metoder end medicin? Hvad findes der af alternativer til din medicin? • Hvad har du prøvet af alternativer? Hvordan virker de? • Hvad vil du gerne have hjælp til? • (Se alternativerne senere)

12. 4.1 Samarbejdet omkring din medicin • Hvad er dine erfaringer med at tale om medicin med andre? (netværk, støttepersoner) (ofte syntes andre at du skal tage medicin for ellers ….) måske tager den enkelte medicin, fordi de ikke kan sige fra overfor mor, eller mor må ikke vide at jeg er i gang med udtrapning for så tror hun det er derfor …) det kan også være medarbejdere der bliver bange for om det nu går galt hvis borgeren trapper ud og ikke har fokus på den støtte personen har brug for. • Hvad er hjælpsomt? Mindre hjælpsomt og hvilke ændringer kunne du ønsker du dig? • Hvad er dine erfaringer med at tale medicin med din læge? (Lægen kan være travle mennesker med stor autoritet , men det er ikke altid borgeren føler sig hørt og forstået og inddraget i et samarbejde etc.) • Hvad er let at tale om? Hvad er svært? • Hvad er hjælpsomt? Mindre hjælpsomt • Hvilke ændringer kunne du ønsker du dig? • Hvad vil du gerne have hjælp til? (Ønsker du, at vi taler sammen inden dine møder med lægen? Skal jeg eller andre være med? Skal vi tale sammen med andre (kolleger, pårørende)

13. 4.2 Hvordan samarbejder vi i hverdagen? • Hvilken systematik skal anvendes når der opstartes ny medicin? • skriv gode og mindre gode ting ned, • hvordan har dagen været osv. • Det giver et godt redskab til det næste møde ved lægen. • Hvilket ansvar har fagfolkene har for at udlevere den rigtige medicin til den rigtige borger. hvis det er dem, der udleverer?

14. 5. Spørgsmål når det ikke er så nemt • Er der overensstemmelse mellem borgerens, netværkets,lægens, og andre fagfolks opfattelser? • Er der forskelle mellem de forventninger, man har til hinanden? • Er det et dilemma at borgeren i perioder ikke har tilstrækkelig gavn og eller for mange bivirkninger af den ordinerede medicin? • Kan det ske, at samarbejdet omkring medicinen ikke fungerer så godt? • Kan det ske, at borgeren eller fagfolkene mister modet? • Kan det ske, at borgeren ikke føler sig hørt? • Er der mistro til alternativerne? (Er der evidens for at det alternative virker? Lægen er bedre vidende – der er evidens for hans metoder)

15. Faktabox: Alternativerne til medicinsk behandling • Reduktion af forstyrrelser • Motion • Omsorg • Kost • Samtaler • Samtalegrupper • Massage • NADA og eller akupunktur • MusiCure • Lys terapi • Særlige metoder til at arbejde med stemmer, selvskadende adfærd, angst osv. , • Psykologisk behandling • Kugledyne

16. Faktabox: Samarbejdet med lægen • Den medicinske behandling er en aftale mellem den enkelte borger og borgerens læge. • Men en læge kan også delegere opgaver til alle, som han/hun mener kan varetage opgaverne forsvarligt. • Hvis borgeren har aftalt med lægen, at der skal involveres personale, pårørende eller andre er det vigtigt, at alle parter inddrages i et samarbejde, og at rollerne aftales og evt skrives ned • Det skal stå I jeres medicininstruks, hvordan I griber medicinpædagogikken og samarbejdet an hos jer.

17. Læs mere Det kræver viden, at inddrage den medicinske behandling i de individuelle planer, og hvis du ikke føler dig klædt på til det – så tag andre med i drøftelserne. Det skal stå I jeres medicininstruks, hvordan I griber det an hos jer. Læs mere om medicinpædagogik: http://knudramian.pbworks.com/SocialMedicin