1 / 24

Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær

Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Præsentation af resultater fra 4 . procesevaluering i Pionerprojektet Af Ole Henning Sørensen, Lektor, Aalborg Universitet. Den fjerde procesevaluering. 152 deltagere svarede (79%). 61 institutioner svarede (alle undtagen en).

lamont
Download Presentation

Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær Præsentation af resultater fra 4. procesevaluering i Pionerprojektet Af Ole Henning Sørensen, Lektor, Aalborg Universitet

  2. Den fjerde procesevaluering • 152 deltagere svarede (79%). • 61 institutioner svarede (alle undtagen en). • I alle undtagen 8 institutioner har både leder og mindst en medarbejderrepræsentant svaret. • 24 respondenter svarer, at de ikke har arbejdet med projektet i sidste kvartal. I 2 institutioner er TRIO enig om, at der ikke er gennemført aktiviteter i sidste kvartal. • 82 indsatser i gang og 27 er afsluttet ifølge de pædagogiske ledere. • For 35 indsatser er TRIO uenig om den er i gang eller ej • Følgende opgørelser er for deltagere, som har gennemført aktiviteter (128 svar fra 56 institutioner).

  3. Oversigt over indsatstyper De mange forskellige indsatser kan opdeles i ni indsatstyper. Oversigten nedenfor viser antal af indsatstyper baseret på institutionernes indsatsplaner.

  4. Ledelsens indstilling til projektet • Ca. 75% af klyngelederne og ca. 80% af de pædagogiske ledere er ifølge respondenterne positivt indstillede overfor til projektet i høj eller meget høj grad. • Ca. 2% svarer, at klyngelederen i ringe grad er positivt indstillet. Ca. 10% af de pædagogiske ledere svarer ”Ved ikke”.

  5. Ledelsens opbakning til projektet • Ca. 65% af klyngelederne og ca. 85% af de pædagogiske ledere giver ifølge respondenterne opbakning til projektet i høj eller meget høj grad. • Ca. 8 % af klyngelederne giver ifølge de pædagogiske ledere opbakning i ringe eller meget ringe grad, og ca. 6% af svarer ”Ved ikke”.

  6. Støtte fra Grontmijs konsulenter • Ca. 50% rapporterer, at institutionen modtager høj eller meget høj grad af støtte fra Grontmijs konsulenter. • Dette er på niveau med 3. procesevaluering.

  7. Støtte fra AMK’s konsulenter Ca. 20% rapporterer, at institutionen har modtaget høj eller meget høj grad af støtte fra AMK’s konsulenter (som kun gives i særlige tilfælde). Dette er et lille i forhold til 3. procesevaluering.

  8. Kommunikation fra BUF • Ca. 20% oplever, at der i høj eller meget høj grad kommunikeres tilstrækkeligt om projektet. Ca. 25% svarer ”Delvist”, og ca. 45% svarer ”Ved ikke”. Væsentlig flere medarbejdere svarer ”Ved ikke” end ledere. • Dette er en lille stigning i forhold til 3. procesevaluering.

  9. Arbejdet med indsatserne i projektet • Ca. 65% har i høj eller meget høj grad arbejdet med at udvikle og gennemføre indsatser i Pionerprojektet. • Ca. 5% har kun i ringe grad arbejdet med indsatser. • Dette en lille stigning i forhold til 3. procesevaluering.

  10. Tid til projektet • Ca. 25% har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig tid til at arbejde med projektet. • Ca. 55% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • Dette er en lille stigning i forhold til 3. procesevaluering.

  11. Ressourcer til projektet • Ca. 40% har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig ressourcer til at arbejde med projektet. • Ca. 45% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • Dette er en stigning på ca. 10 procentpoint i forhold til 3. procesevaluering.

  12. Lagt et stortarbejdeiprojektet • Ca. 55% har i høj eller meget høj grad lagt et stort arbejde i projektet. • Ca. 35% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • Dette er en stigning på ca. 10 procentpoint i forhold til 3. procesevaluering.

  13. Involveretmedarbejderne • Ca. 70% har i høj eller meget høj grad involveret medarbejderne i arbejdet med indsatserne. • Ca. 20% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • Fra 3. procesevaluering er der en forskydning fra ”delvis” til ”i høj grad”.

  14. Møder om projektet Institutionerne holdt i anden projektperiode i gennemsnit tre møder om projektet - nogle holdt langt flere. Dette svarer til 3. procesevaluering.

  15. Arbejdet i TRIO-/Pionergruppen • Ca. 40% har i høj eller meget høj grad udviklet nye færdigheder til at håndtere arbejdsmiljø. • Ca. 43% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • I forhold til 3. procesevaluering er det en stigning på over 10 procentpoint.

  16. Rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen • Ca. 70% svarer at rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen i høj eller i meget høj grad er klar. • Ca. 5% svarer i ringe eller i meget ringe grad. • Dette er uændret i forhold til 3. procesevaluering.

  17. Værktøjerne fra de tværgående seminarer • Ca. 45% svarer i høj eller meget høj grad til at værktøjerne introduceret på de tværgående seminarer er nyttige. Medarbejderne finder dem mest nyttige. • Ca. 7% svarer i ringe eller i meget ringe grad. • Dette er en væsentlig stigning i forhold til 3. procesevaluering.

  18. Udnyttelse af erfaringsudveksling • Ca. 30% svarer i høj eller meget høj grad at de udnytter erfaringsudvekslingen på seminarerne. • Ca. 20% svarer i ringe eller i meget ringe grad på dette spørgsmål. • Dette er en lille stigning i forhold til 3. procesevaluering.

  19. Konkrete indsatser: Drøftelse af indsats på møder Ca. 70% af institutionerne har i 2. projektperiode drøftet indsatsen fx på p-møder i høj eller meget høj grad. Ca. 7% har i ringe eller meget ringe grad drøftet indsatserne på møder.

  20. Konkrete indsatser: Arbejdet med at gennemføre indsatser Ca. 75% af institutionerne har i 4. projektperiode arbejdet på at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad. Ca. 5% har i ringe eller meget ringe grad arbejdet på dette.

  21. Konkrete indsatser: Lagt stort arbejde i indsats Ca. 70% af institutionerne har i 3. projektperiode lagt et stort arbejde i at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad Ca. 8% har i ringe eller meget ringe grad lagt et stort arbejde i indsatsen

  22. Konkrete indsatser: Tager indsatsen afsæt i kerneopgaven? Ca. 80% af institutionerne mener, at indsatsen tager afsæt i kerneopgaven i høj eller meget høj grad. Ca. 4% mener at indsatsen i ringe eller meget ringe grad gør dette.

  23. Konkrete indsatser: Samspil med Klynger i Udvikling II Ca. 30% af institutionerne mener, aktiviteter i Klynger i Udvikling II støtter op om aktiviteter i Pionerprojektet i høj eller meget høj grad. Ca. 15% mener at dette kun gælder i ringe eller meget ringe grad. Ca. 35% mener ikke, at dette er relevant.

  24. Konklusioner • Der er omkring 82 indsatser i gang og 27 er afsluttet. • Der lægges fortsat et stort arbejde i projektet (lille stigning). • Der er overvejende opbakning og støtte til projektet. • TRIOerne finder at rollerne er klare. Henholdsvis 45% og 30% finder erfaringsudveksling og værktøjer nyttige i høj/meget høj grad, hvilket er en stigning fra 3. procesevaluering. • Kommunikationen om projektet kan forbedres. Det er især medarbejderrepræsentanterne som ikke synes at der kommunikeres tilstrækkeligt fra BUF. • Langt størstedelen af indsatserne tager afsæt i kerneopgaven. • Projektet ”Klynger i Udvikling II” er kun i meget få tilfælde kommet i konflikt med Pionerprojektet. 30% mener at projekternes aktiviteter i høj eller meget høj grad passer sammen.

More Related