Natur, miljø og landbrug

1. Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003

2. Program • Udfordringerne for plansystemet • Natur • Plansystemets sammenhængskraft • Miljø og VVM • Region, amt, kommune ??

3. Wilhjelmudvalgets betænkning • Baggrund • Vi har troet at “til-bagegangen var stop-pet” men det viser sig at den fortsætter ! • EU sigter mod at have stoppet forringelserne i biodiversitet inden 2010

4. Halvkulturen på retur med 80-90% i detforegående århundrede og vandløbene er mishandlet (98%) Skovene vokser, men kun 10% er “oprindelig” Naturområderne for små, opsplittede og uden kontinuitet Udslip af næringsstoffer påvirker fortsat miljøet Status for biodiversitet

5. Biodiversitets-planer ? • Sikre eksisterende natur bedre • EU-habitat implementeres ordentligt • 100.000 ha. ny halv-natur - mere natur i vandløbene • Nationale naturområder • Bufferzoner og tålegrænser

6. Overgødskning leder til dårligere miljøkvalitet

7. Tålegrænser for forskellige naturtyper

8. EU-Habitatområder (Natura 2000) http://natura2000.sns.dk

9. Ekstensiveringspolitikker • Rent grundvand • Landbrug skal tage miljøhensyn • Øget andel af økologisk jordbrug • Mere skovrejsning • Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger • Halvere udledningerne af N (VMP I+II) • Bufferzoner omkring sårbare naturtyper • Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv • = Begrænsning på landbrugsproduktionen ?

10. Planlægningensprincipper - Zonering - Funktionsadskillelse - Rammestyring - Differentieret regulering

11. Plansystemets udvikling - fra orden til kaos ? Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ?

12. Områder med særlige drikkevandsinteresser - 2001 Landbruget har hidtil været holdt ud af direkte, differen-tieret regulering !

13. Komplicering af plansystemet • Nye politikker og emner oversvømmer systemet • Modsatrettede mål og virkemidler • Større krav om helhedsorientering

14. Integration er vigtig • Forebyggelse, afkobling og sektorintegration • Strategisk miljøplanlægning • Natura 2000 og Vandrammedirektivet bliver rygraden i naturbeskyttelsen • Strategiske Miljøkonsekvensvurderinger • Lokal Agenda 21 • Økonomiske vurderinger

15. Nye virkemidler • Fra generel til differentieret landbrugsregulering (lokalplanlægning) • Indsatsplaner, forvaltningsplaner og anden lokalplanlægning • Ekstensiveringspolitikker og naturgenopretning • Mindre tilskud, social og miljømæssigt betinget og cross-compliance

16. Den strategiske miljøplanlægning prøver at skabe sammenhæng

17. Bæredygtig udvikling • Agenda 21 fra Rio 1992 til Johannesborg, 2002 • Rammestyrer dansk bæredygtighedspolitik - Natur- og miljøpolitisk redegørelse • EU´s bæredygtighedsplan rammestyrer EU´s 6. miljøhandlingsprogram

18. Nationale strategi for bæredygtig udvikling

19. Miljøreguleringen • Miljøgodkendelser og VVM • Miljøgodkendelser skal udvikle sig mod: • mere enkelt system (Mgk + grønt regnskab) • mere selvregulering (miljøledelse) • Afkobling i fokus (Produktorienteret miljøpolitik)

20. VVM som integration • Vurdering af Virkninger på Miljøet (EIA) • Skudt ind mellem plansystem og miljøgodkendelsen • Helhedsorienteret metode

21. VVM i praksis • Skal blive mere helhedsorienteret i praksis (det brede miljøbegreb og de kumulative effekter) • Plansystemet skal være et bedre grundlag (bedre mål, indikatorer) • Skal gøres til en samlende ”godkendelse”

22. Konklusion • Mere lokalplanlægning i det åbne land • Mere differentieret regulering • Ekstensiveringspolitikker og naturgenopretning • Mere helhedsorienterede tilgange (mere VVM og SMV) • Mere operationelt plansystem - klarere mål og indikatorer

23. Hvilken organisation kan klare denne opgave • Demokratisk fundament • Geografisk sammenhæng • Tilpas godt professionelt miljø • Fleksibilitet og omstillingsevne

24. Hvad er løsningen så • Amtet har de fleste fordele • gør ikke noget der er lidt færre amter • men der stilles også krav til amtets organisation fremover !