Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund

1. Forskellen på institutionsopdragelse hos børn med dansk eller anden etnisk oprindelseFølgende forhold afhænger af den enkelte etnisk families udvikling socialt, kulturelt og udannelsesmæssigt. Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund Typiske forhold for danske børn Individuel familiekultur, hvor forældrene har ansvar for børnenes opdragelse. "I den individualistiske familie forventes det derimod af børnene, at de opmuntres til at udvikle deres egne meninger.. (Ibid. 68-69) Dialektisk syn, dvs. barnet udvikler sig hele tiden i dialog med andre børn og får ikke lov til alt. • Kollektiv familiekultur, hvor andre i familien kan påvirke børneopdragelsen. ”I den kollektivistiske familie lærer børnene at tage deres holdninger fra andre, når det drejer sig om meninger. Personlige meninger" eksisterer ikke. De er forudbestemt af grupper"… (Hofstede: 1991). • Mekanisk menneskesyn fra 0 – 5 år. Opdragelsen styres af traditioner eller ydre forhold.

2. Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund Typiske forhold for danske børn Idealopdragelsen opmuntrer til at være kritisk eller selv atvære undersøgende. Barnets selvstændighed. Der arbejdes målrettet for barnets selvstændighed, barnet skal lære at gøre ting selv. Familien målretter deres opdragelse mod personlige, kulturelle og sociale kompetence. De kommer ikke af sig selv… • Idealopdragelsen er autoritær. Barnet skal lære respekt og høre efter, hvad forældrene og andre voksne siger. • Barnets selvstændighed. Der arbejdes ikke målrettet for at gøre børn selvstændige, alt bliver gjort for barnet. • Forældrenes mål med opdragelsen er ikke personlige, kulturelle og sociale kompetencer. De kommer med tiden…

3. Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund Typiske forhold for danske børn Der forventes samarbejde mellem familie, institutioner og børn gennem dialog og subjekt – subjekt-syn. Kommunikation mellem professionelle, genvejskommunikation Lang tradition for forældremøder og indflydelse i institutioner, fx bestyrelser. • Dialog mellem familie, institutioner og børn bygger på subjekt – objekt-syn. • Envejskommunikation fra forældrene, der ser barnet som et objekt. • Ingen traditioner for møder eller forældreindflydelse i institutioner, hverken i indhold eller udvikling.