Ved direktør Gert Pedersen Aamand, Nordisk Avlsværdivurdering

1. Derfor skal vi have nye metoder i avlsværdivurderingen!Hvad sker der på nordisk og internationalt plan? Ved direktør Gert Pedersen Aamand, Nordisk Avlsværdivurdering

2. Derfor skal vi have nye metoder i avlsværdivurderingen! • Stor avlsmæssig fremgang – hvordan får vi det? • Nordisk Avlsværdivurdering – hvad sker der?

3. Avlsmålet Opnå størst mulig økonomisk fremgang +

4. 1982 – Totalt økonomisk S-indeks • Tillægge alle egenskaber af økonomisk værdi vægt i avlsmålet

5. 1982 – slutningen af 90’erne • International holdning • Avl for egenskaber med lav arvbarhed overflødig • Fokus på få egenskaber • Danmark • S-indeks brugt næsten 100% i brugstyre-udvælgelse • Tyrefædreudvælgelse – stor fokus på enkeltegenskaber

6. 2005 Internationalt • Alle egenskaber af økonomisk betydning skal ind i avlsmålet • Stor interesse for registrering af sygdomme Danmark • Tyrefædre og tyremødre udvælges efter S-indeks!

7. Avlsarbejdets centrale element 2005 - Afkomsundersøgelse 2015 - Afkomsundersøgelse

8. Genetisk fremgang

9. Brugskøer + tyremødre + tyrefædre + brugstyre + ungtyreGenetisk fremgang = Samlet generationsinterval Genetisk fremgang – sum af overlegenhed af alle led i avlsplanen

10. Koens præstation = + +/-

11. = + +/- Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning)

12. = + +/- Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhed stor, hvis terning lille (højde, ydelse)

13. = + +/- Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhed lille, hvis terning stor (mastitis, frugtbarhed)

14. = + +/- Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhed stor, hvis terning lille (højde, ydelse) Arvbarhed lille, hvis terning stor (mastitis, frugtbarhed) Avlsmæssig variation kan godt være stor, selvom arvbarheden er lille (mastitis, frugtbarhed)

15. = + +/- Sikkerhed = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Variation i tilfældig miljø kan gøres lille ved mange registreringer - afkomsundersøgelse

16. Opdeling af et dyrs avlsværdi Et dyrs arveanlæg Mendelsk udspaltning Mor Far = ½ + ½ +/-

17. Et dyrs avlsværdi Har vi et dyr uden egen information og uden afkom, så ved vi ingenting om mendelsk udsætning Fundament for at skabe avlsfremgang er generation efter generation at udvælge dyr med gunstig mendelsk udspaltning Jo mere sikker bestemmelsen af den mendelske udspaltning er, jo større fremgang kan vi opnå

18. Vi kan få information om mendelsk udspaltning fra: Egen præstation: Rimelig præcis afhænger af arvbarhed Afkoms præstation: Kan være meget præcis QTL: 0-xx%(forudsætter afkomsundersøgelse)

19. Afkomsundersøgelsen Vil være meget vigtig også i 2015: Præcis information om mendelsk udspaltning og dermed avlsværdien Stor sikkerhed på egenskaber med lav arvbarhed – de vil være meget vigtige også i 2015 Nødvendig for alt QTL arbejde

20. Afkomsundersøgelsen Forudsætter brug af ungtyre!! 30% har været tommelfingerregel Gode brugstyre presser ungtyrebrug ned Foldtyren er også en konkurrent

21. Afkomsundersøgelsen Fremme ungtyrebrug: • Pris differentiering sæd • Betaling for malkende ungtyrdøtre • Kontraktbesætninger til ungtyre

22. Væsentlige faktorer for afkomsundersøgelsen Døtregruppestørrelse: • Forholdsvis lille effekt på totaløkonomisk fremgang (80-300 døtre) • Stor betydning for den genetiske fremgangs sammensætning

23. Afkomsundersøgelse – korrekt far Tyr A Tyr B

24. Afkomsundersøgelse – korrekt hændelse Tyr A Tyr B

25. Afkomsundersøgelse - registrering Danmark / Norden • Fastholde registreringskvalitet • Nye egenskaber • Bevægelse/såleknusning • Malketid • (Patogene data – mastitis) • (Progesteron) International • Sygdomsregistrering og andre funktionelle egenskaber

26. Afkomsundersøgelse – registrering • Fejl i registrering af afstamning eller hændelse • Mindre præcise avlsværdital • Mindre sikker udvælgelse af tyrefædre og brugstyre • Mindre avlsfremgang

27. Afkomsundersøgelse - kælvninger Tyr A Avlsbeslutning Kælvnings- dato 1/1 2006 1/1 2004 1/1 2005 Avlsbeslutning Tyr B Kælvnings- dato 1/1 2006 1/1 2004 1/1 2005 Avlsbeslutning: Brugstyr, tyrefar, slagt

28. Afkomsundersøgelse - avlsværdivurdering Udnytte de registrerede data bedst muligt Beregne præcise skøn over tyrenes avlsværdi • Bedre statistiske metoder • Nye egenskaber

29. Avlsværdivurdering • Bedre avlsværdivurderingsmetoder • Mere præcise avlsværdital • Mere sikker udvælgelse af avlsdyr • Større avlsfremgang

30. Nordisk Avlsværdivurdering – hvad sker der?

31. Nordisk avlsværdivurdering 2005 15 april 2005: • Nordisk skala • Nordisk avlsværdital for eksteriør • Nordiske avlsværdital for malketid og temperament • Nordisk avlsværdital for frugtbarhed

32. Testdagsmodellen er på vej! Her er hvad den kan som den nuværende model ikke kan!

33. Vi antager genetisk sammenhæng mellem laktationer er 100% Vi udnytter IKKE genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein Dansk avlsværdivurdering for ydelse – i dag MÆLK 1-3 Fedt 1-3 Protein 1-3

34. Nordisk avlsværdivurdering for ydelse Vi antager genetisk sammenhæng mellem laktationer er ca 90% - forskellige egenskaber Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

35. Sammenhæng mellem laktationer ca 90 % Mælk 1 Fedt 1 Protein 1 Mælk 2 Fedt 2 Protein 2 Mælk 3 Fedt 3 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem laktationer ca. 90%

36. Genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein Mælk 1 Fedt 1 Protein 1 Mælk 2 Fedt 2 Protein 2 Mælk 3 Fedt 3 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

37. Alle sammenhænge udnyttes Mælk 1 Fedt 1 Protein 1 Mælk 2 Fedt 2 Protein 2 Mælk 3 Fedt 3 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem laktationer ca. 90% Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

38. Testdagsmodel kontra 305 dages model 305-dages model Test dages model Mælk 1. lakt Mælk 1. lakt 305 dages ydelsen Mælk kontrol 1 Mælk kontrol 1 Mælk kontrol 2 Mælk kontrol 2 Mælk kontrol 3 Mælk kontrol 3 Mælk kontrol 4 Mælk kontrol 4 Mælk kontrol 5 Mælk kontrol 5 Mælk kontrol 6 Mælk kontrol 6 Mælk kontrol 7 Mælk kontrol 7

39. Fordele ved testdagsmodel • Mere præcis korrektion for systematisk miljø – enkelt kontroldag • Tage højde for laktationskurvens form • Flyttede køer Desuden • Bedre korrektion for forskelle i variation mellem besætninger

40. Hvor meget ændrer tallene sig? Sammenhæng nuværende: Tyre 95 – 96% Køer 90 – 92%

41. Hvad sker der med danske ydelsesindeks? Vi får udtrykt de samme avlsværdital som i dag - desuden + avlsværdital pr. laktation + avlsværdital for laktationskurvens form

42. Hvor langt er vi? August 2005 Alle 3 lande fik resultater til gennemsyn Sept. 2005 Nordiske resultater til INTERBULL 6. okt. 2005 Nordisk møde – Sverige kunne ikke umiddelbart støtte resultaterne Okt./dec. 2005 Afklarende analyser 12. dec. 2005 NAV bestyrelsesmøde beslutning

43. Hvornår får vi tallene? • Jeg forventer, de afklarede analyser giver anledning til enkelte ændringer • Kræver ny INTERBULL testkørsel –marts 2006 • Start 15. april 2006

44. Avlsværdivurdering Nordisk • Ydelse – TD Model • Mastitis – fælles nordisk International • Mastitis, frugtbarhed, m.v.! • Total økonomiske indekser

45. Andre vigtige emner med relation til avlsværdivurdering Nordisk og internationalt: Indavl Krydsning QTL (Kønssortering)

46. Konklusion • Afkomsundersøgelsen vil forblive det centrale element i vores avlsplan, derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at pleje den

47. Konklusion • 10% ekstra fremgang er lige meget værd, hvad enten den er opnået ved: • bedre/mere sikker registrering, • bedre avlsværdivurderingsmetoder • bedre selektionsprocedure • QTL • mv

48. Konklusion • Vi må ikke glemme datakvalitet og det fundamentale avlsarbejde omkring afkomsundersøgelsen i vores begejstring for QTL mv. • Nordisk Avlsværdivurdering skal forsat arbejde for bedre avlsværdital

49. NAV Avlsværdital for ydelse

50. Fælles nordiske avlsværdital for ydelse