Akkreditering — lidt konstruktiv kritik

1. Akkreditering — lidt konstruktiv kritik Institut for Kompetenceudvikling  November 2006Kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet Overlæge, dr.med. Ulrik GerdesKlinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Center for Psykiatrisk Grundforskning ∙ Risskov

2. »Vi bruger efterhånden mere tid på at beskrive det vi gør, end at gøre det vi beskriver!« Anonym

3. Om mine erfaringer med akkreditering Jeg har arbejdet på 8 forskellige kliniske biokemiske afdelinger i Danmark, hvoraf 2 er akkrediterede efter hhv. DS/EN ISO 17025 og DS/EN ISO 15189 standarderne. Jeg foretrækker at arbejde på en akkrediteret afdeling!

4. DS/EN ISO 17025 og 15189? • Internationale standarderfor laboratorier; ISO 15189 er specifik for medicinske laboratorier. • ISO 15189 definer en lang række krav til ledelse og teknik, fx om organisationen, dokumentstyring, rådgivningsydelser, løbende forbedring, personale, udstyr, analysemetoder, kvalitetssikring og rapportering. • Der er 10 danske klinisk biokemiske afdelinger (ud af 78), som er akkrediterede efter disse standarder. • DANAK er akkrediteringsorgan, men har først udviklet erfaringer med medicinske laboratorier i de forløbne 5 år, dvs. at der har været mange diskussioner om fortolkningerne af standarderne.

5. Hvorfor skal vi overhovedet akkrediteres? • Det bliver alle andre • Vi får et fint diplom, som kan hænges op på væggen • Vi kan benytte lejligheden til at få ryddet op i hele butikken og/eller at få bygget om på hele organisationen. • Vi kan forbedre kvaliteten af vores ydelser og blive et godt laboratorium!

6. Hvad er et godt laboratorium? Hér kan lægen trække pået godt laboratorium Hér konsulterer patienten en læge Hér har lægen kun adgang tilet middelmådigt laboratorium

7. Opgaverne på et hospitalslaboratorium Hvad skal man have tjek på ifm. en akkreditering? Rekvirenter (læger; kunder)Procedurer PersonaleFaciliteter ProcedurerUtensilierInstrumenter Løsning af kliniske problemstillinger Rekvisition af undersøgelser Patient- forberedelse PersonaleProcedurer PersonaleFaciliteter ProcedurerUtensilierInstrumenter Målemetoder Prøvetagning Svarafgivelse Databehandling Analyse Prøvehåndtering

8. …fortsat… Informationsformidling (internt & eksternt)KvalitetskontrolIT-systemerLeverandører Løsning af kliniske problemstillinger Rekvisition af undersøgelser Patient- forberedelse Prøvetagning Svarafgivelse Databehandling Analyse Prøvehåndtering

9. …fortsat… Organisation, ledelse & administration Arbejdsmiljø Forskning & udvikling Løsning af kliniske problemstillinger Rekvisition af undersøgelser Patient- forberedelse Prøvetagning Svarafgivelse Databehandling Analyse Prøvehåndtering

10. Udvalgte erfaringer med akkreditering Solsider

11. Skyggesider

12. Kortlægning og revision af organisationen og dens funktioner • Man tvinges til at skabe et overblik over hvad man i grunden foretager sig, hvordan tingene gøres, hvem der har ansvar for diverse etc. etc. • Overblikket kan medføre at man ser muligheder for at revidere (modernisere) organisationens struktur.

13. Kortlægning og revision af organisationen Men — • Man må ikke lade en akkrediteringstandard diktere beskrivelsen af organisationen og slet ikke diktere strukturen. Tingene skal bestemmes af organisationens opgaver! • Akkreditering kan (mis)bruges som et middel til at topstyre en organisation (og tryne personalet). • Kvalitetslederen kan blive en indflydelsesrig person, som ledelsen er alt for afhængig af.

14. Orden i tingene! Man får fx — • Gransket alle procedurer i laboratoriet, og • Nedlagt nogle [»Sådan har vi altid gjort, men ingen aner hvorfor«] • Trimmet og standardiseret andre • Indført nogle nye, fx vedrørende afvigelser (fejlrapportering) • Beskrevet det hele og indført dokumentstyring

15. Orden i tingene! Det har en pris, fx — • Det er et stort arbejde at få designet og etableret nye, velfungerende procedurer (systemer) • Det er et stort arbejde at vedligeholde orden, når man arbejder i et miljø hvor mangt og meget ofte ændrer sig. • Bureaukrati, pedanteri & perfektionisme • Det kan medføre en uhensigtsmæssig rigiditet • »Hold dine gode idéer for dig selv, vi vil ikke have rod i systemet« • »Vi bruger efterhånden mere tid på at beskrive det vi gør, end at gøre det vi beskriver!«

16. Om dokumentstyring Et godt dokumentstyringssystem — • Er en lettelse i hverdagen, selv i forhold til dengang man slet ikke havde dokumentstyring • Laver al idiotarbejdet selv • Kan uden problemer bruges af alt personale Et dårligt system — • Er en tidsrøvende, bureaukratisk plage!

17. Mere om dokumentstyring… Nogle gode råd — • Køb professionelt software og få professionelle til at hjælpe med at implementere det. • Tænk tingene grundigt igennem, og brug god tid på at udvikle og afprøve systemet inden det tages i brug (så fanger bordet nemlig). • Sørg for at designe skærmbilleder etc. så de passer til personalets forudsætninger og behov. • Få alle nøgleinformationer samlet i databaser, så store og små opdateringer kan styres centralt. • Undgå flaskehalse med (for) få superbrugere. • Undgå papirdokumenter, så vidt det overhovedet er muligt!

18. Udvikling af en ny kultur Hele akkrediteringsprocessen kan fx give — • Den enkelte medarbejder et bedre overblik over og en bedre indsigt i organisationens forskellige opgaver. • En god fornemmelse af at »vi« har et fælles projekt med et veldefineret formål. • Muligheder for at engagere folk i nye typer af opgaver og på nye måder. • Innovationer • Helt nye holdninger i forhold til fx service overfor patienter, eller registrering og indrapportering af fejl.

19. Udvikling af en ny kultur Men — • Der er vis risiko for polarisering i en personalegruppe, snarere end udvikling af en fælles kultur: • På den ene side findes de »skriftkloge« som kan jonglere med alle de fine nye ord og begreber og/eller som engagerer sig med liv og sjæl i projektet. • På den anden side findes nogle, som kun engagerer sig, fordi de bliver beordret til det. • Og midt i mellem findes mange (?), hvis attituder svinger lidt frem og tilbage, afhængigt af deres oplevelser med konkrete opgaver etc. • Kan det undgås? Hvordan?

20. Intellektuelle udfordringer og gevinster ved akkreditering Der er mange, fx — • Man udvikler sine evner til at analysere komplekse systemer og problemstillinger. • Man bliver trænet i mere systematiske angreb på almindelige logistiske problemstillinger. • Man lærer fx alt det om måletekniske problemer og dataanalyser, som man …hmm… allerede burde have vidst! • Man bliver trænet i at udvikle (gode) systemer til registreringer, informationsformidling etc.

21. Intellektuelle udfordringer og gevinster ved akkreditering Der er nogle fælder, fx — • Man risikerer at komme langt ud i hampen! • Der kan støves mange små, spøjse problemer op, som er meget tidsrøvende, men som ikke spiller nogen rolle i den store sammenhæng. • En ISO-standard og perfektionisme er en farlig cocktail! • Man risikerer at begynde at tale et sprog, som kun en lille udvalgt skare forstår.

22. Evidensbaseret akkreditering? Er der nogensinde dokumenteret en (sikker) positiv effekt af akkreditering på kvaliteten af medicinske laboratoriers ydelser? Nej! Kommer der nogensinde en sådan dokumentation? Det vil jeg tro!

23. Tak for jeres opmærksomhed!

24. Du kan hente min PowerPoint præsentation på www.kliniskbiokemi.net