300 likes | 457 Views
Effektundersøgelsesprogrammer i restaurerede vandløb Lakseyngelundersøgelse i Skjern Å-systemet 2007-2013 Elfiskeskader på fisk . Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks. Effektundersøgelser på fiskebestandene i restaurerede vandløb. Førundersøgelser ( førtilstand , er der et problem?)
E N D
Effektundersøgelsesprogrammeri restaurerede vandløbLakseyngelundersøgelse i Skjern Å-systemet2007-2013 Elfiskeskader på fisk Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks
Effektundersøgelser på fiskebestandene i restaurerede vandløb • Førundersøgelser (førtilstand, er der et problem?) • Kvalitative fiskeundersøgelser (hvilke fiskearter, vandrefisk?) • Kvantitative Fiskeundersøgelser (stationsnet med tætheder og fiskearter) • Effektundersøgelser (2-4 år efter, er der forbedringer?). • Aktuelle undersøgelsesprogrammer: • Hyttens Dambrug øvre Skjern Å (HK & IBK) • Von Å (HK & RSK) • Påbøl Bæk og Simmelbæk (RSK) • Gudenå v. Ulstrup (FK)
Resultater • Effekt af spærringsfjernelser (vandrefisk) • Effekt af habitatændringer (stuvningszoner, genslyngninger, grødeskæringspraksis) • Effekt af forbedrede gydeforhold • Effekter af forbedret vandløbskvalitet (okker, vådområdeprojetker(?)”
Hvorfor • Dokumentere effekter for lodsejere, politikere, m. fl. • Hvad virker, hvad virker måske ikke? • Fisk giver vigtig viden til helhedsindtrykket af et vandløbs tilstand, DVFI er ikke nok…. • ”…lave effektundersøgelser på laksebestandene af de tiltag man laver i vandløbene (MIM, 2004)”
Metode • 60-63 stationer • 330 km laksehabitatvandløb • Ikke fast stationsnet • Effektundersøgelser af nye gydebanker og spærringsfjernelser
Formål • Effektundersøgelse af spærringsfjernelser, udsætninger og gydebankeetableringer med laks som indikator • Dokumentere ændringer i udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å systemet • Yngeltætheder på gydebankerne • Sammensætning af fiskefaunaen på gyde- og opvækstområder • Beskrive udformningen af produktive gyde- og opvækstområder for laks
LYU 2007 Vild lakseyngel på 16 af 61 stryg = 26 %
LYU 2010 Vild lakseyngel på 37 af 60 stryg = 62 %
LYU 2013 Vild lakseyngel på 50 ud af 64 stryg = 78 %
Udbredelse af lakseyngel 2007: 26 %; 2010: 62 %; 2013: 78 % Årsager: • Spærringsfjernelser og faunapassager (Nr. Vium, Toudal, Lakkenborg, Skærbæk, Kideris, Kølkær, Fonnesbæk, Hyttens, Hoven, Skærlund) • Flere moderfisk (restriktioner på fiskeri) • Etablering af gyde- og opvækstområder og genslyngningsprojekter • Udsætninger og -praksis
Laks & ørreder Sameksisterende ørred- og lakseyngelbestande på 33 af 63 st. Markerede > 5 pr 100 m2 af hver art
Stalling i Skjern Å-systemet Fremgang for stallingen? Stallinger på 17 af 61 (28%) stationer i 2007 Stallinger på 2 af 60 (3%) stationer i 2010 Stallinger på 13 af 63 (21%) stationer i 2013 DTU anbefaler forlængelse af fredning t.o.m. 2015 foreløbig….
Andre observationer Ål på 34 af 63 stationer (07: 21 st. 10: 22 st.) Ulk: 07: 30 st. 08: 41 st. 13: 47 st. 3 stationer med signalkrebs (Rind & Fjederholt)
Det gode gyde- og opvækstområde for laks • Skjern Å v. Skarrild • Omme Å v. Gl. Ørbæk
Elfiskeri • Spændingsfald over fisken påvirker nerve- og muskelceller • Jo større fisk, jo større påvirkning • Forskellig effekt på forskellige arter (laksefisk, cyprinider, ål)
Før 2008 • 1-faset generatorer • Ensrettet vekselstrøm, pulserende jævnstrøm med 1 kondensator • 3 fasede generatorer til store vandløb og store fisk • Stor spændingsvariation og riplespænding • Skader på op til 25 % af gydelaks
El-skader • Brud på rygsøjlen, hvirvelledsbrud • Forskydninger af ryghvirvler • Skader på ryghvivler • Brækkede eller dislokerede ribben
El-skade • Manglende evne til at regulere hudfarve • Nedsat svømmevne, irreversibelt • Større dødelighed • Voldsomme tilfælde kan kramper resultere i død v. lammelse af åndedrætsfunktioner/ gællefunktioner
Elskade Lateral forskydning
Siden 2008 • Nye krav til udstyr af sikkerhedsmæssige grunde • Har medført at alle har fået nyt udstyr • To kondensatorer • Årlig service • Nu ca. der 1-2 % elskader på laks
Anbefalinger skånsomt elfiskeri • Når fisken er i nettet, skal den ud af strømfelt • Elektroden må ikke komme for tæt på fisken. • Anvend så stor ring som muligt • Afpas om muligt spænding til ledningsevne i vandet og vandløbsstørrelse • Hensyn til andre fisk(-earter)
Naturlig gydebankeetablering Fæld et træ…..