1 / 16

Udvikling, bistand og forretning

Udvikling, bistand og forretning. Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009. Min baggrund. Uddannet på RUC i offentlig forvaltning og internationale udviklingsstudier Forsker på Center for Udviklingsforskning 1992-2000 International direktør i Mellemfolkeligt Samvirke 2000-2004

lottie
Download Presentation

Udvikling, bistand og forretning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009 DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  2. Min baggrund • Uddannet på RUC i offentlig forvaltning og internationale udviklingsstudier • Forsker på Center for Udviklingsforskning 1992-2000 • International direktør i Mellemfolkeligt Samvirke 2000-2004 • Seniorrådgiver i Burkina Fasos indenrigsministerium 2004-2006 • Konsulent • Seniorforsker på DIIS 2007- DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  3. Oplæggets organisering • Udviklingsudfordringerne • Det internationale udviklingssamarbejde • Dansk udviklingsbistand • Erhvervslivets rolle DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  4. Udviklingsudfordringerne • Fattigdom • Den fattige andel af ulandenes befolkning er faldet fra 52% i 1981 til 26% i 2005. • Børnedødeligheden er faldet fra 87 ud af 1000 i 1980 til 54 i 2006; en større andel af de voksne kan læse og skrive og flere børn kommer i skole • Men store regionale forskelle: I Østasien er den fattige andel af befolkningen faldet fra 80% i 1981 til 18% i 2005, mens andelen har ligget stabilt på ca. 50% i Afrika syd for Sahara. Antallet af fattige er her steget fra 200 til 380 mill. fra 1981 til 2005 DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  5. Udviklingsudfordringerne (2) • Ulighed • Faldende ulighed hvad angår de fleste sociale indikatorer DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  6. Udviklingsudfordringerne (3) DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  7. Udviklingsudfordringerne (4) • Ulighed • Broget billede hvad angår indkomst: • Stigende ulighed inden for lande (USA, England, Kina, Indien, Rusland og mange andre) • Stigende ulighed mellem lande, men ikke hvis der tages højde for landenes andel af verdens befolkning (Kina og Indien haler meget ned i uligheden mellem landene) • De 5% fattigste står for 0,2% af verdens forbrug, mens de 5% rigeste står for 32,7%. DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  8. Udviklingsudfordringerne (5) • Ulighed, fattigdom og økonomisk vækst • Vækst er central i fattigdomsbekæmpelse (600 mill. kom ud af fattigdom i Kina over 25 år) • Vækst hæmmes af ulighed • Vækst i ulige samfund gavner ikke de fattige særligt meget DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  9. Udviklingsudfordringerne (6) • Fødevarekrise • Energikrise • Finansiel og økonomisk krise • Konflikter • Klimaforandringer • Sygdomme og epidemier • Befolkningstilvækst og migration? DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  10. Det internationale udviklingssamarbejde 5 modsætninger: • Koordinering og harmonisering samtidig med et markant voksende antal donorer • Fokus på ejerskab samtidig med skatteyder-finansiering af udviklingsbistanden • Langsigtet fattigdomsbekæmpelse samtidig med donorlandenes udenrigspolitiske interesser • Globale processer samtidig med nationalt udviklingssamarbejde • Landespecifik udvikling samtidig med donor-organisationernes uniforme tilgang DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  11. Dansk udviklingsbistand Fire karakteristika • Fattigdomsorienteringen • Multilateral bistand • Sektorprogramstøtte • Harmonisering, tilpasning og ejerskab DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  12. Dansk udviklingsbistand (2) DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  13. Dansk udviklingsbistand (3) DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  14. Dansk udviklingsbistand (4) Bistanden bliver til i et spændingsfelt af: • Interesseorganisationerne • Medierne • De politiske partier • Udenrigsministeriet • Andre donororganisationer DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  15. Erhvervslivet • I 2005 udgjorde private investeringer og lån 85% af kapitalstrømmene til ulandene. I 1990 var det 65%. • Migranters pengeoverførsler er 2-3 gange større end den officielle bistand. • Meget ujævn fordeling mellem landene. I Afrika er det hovedsageligt ressourcerige lande, der har modtaget private investeringer af betydning. • Finanskrisen har ændret billedet radikalt. DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

  16. Erhvervslivet (2) Mulighederne i fattige afrikanske lande i dag: • Private investeringer er centrale • Bedre erhvervsklima i en række lande • Bistanden er ’afbundet’, og erhvervssektor-programmer er i vækst • Langt tidsperspektiv og stor risikovillighed • Godt lokalkendskab DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

More Related