Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd

1. Oplevelser og oplevelsesøkonomi…og lidt om lyd

2. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? Øvelse: Ugens oplevelse

3. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 1. Oplevelsesøkonomi – what’s new? • Forbrugernes ønske om selvudfoldelse er i fokus. • OØ: Produktion med stigende værditilvækst. • Ideologikritisk vinkel: Nye forbrugsformer som løsning på den mangel på autenticitet og oprindelighed som forbrugssamfundet har fremkaldt. • Men: Vi har længe haft specielt designede: Oplevelsesrum (cirkus, teater, markedsplads) Oplevelsesmedier (film, blade, litteratur)

4. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 2. Oplevelsesøkonomi – tre bud • Pine og Gilmore: The ExperienceEconomy, 1999.Metafor: Teater • Lund mfl.: Følelsesfabrikken, 2005Metafor: Fortælling • Ørnbo mfl.: Oplevelsesbaseret kommunikation, 2004Metafor: Sjette sans /krop

5. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 3. Pine og Gilmore • Dramatiseret fremstilling af OØ, forretningslivet er en scene, virksomhederne sætter scenen, forbrugeren er statist/gæst/publikum. • Produktionen emanciperes med stigende vækstrater i forbrugsindeks og antal beskæftigede i kreative og øvrige erhverv. • Kritik: - ignorerer tidligere tiders OØ-former- liniær beskrivelse af udviklingen som opstigning- definerer ikke ”oplevelse”

6. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker 4. Lund m.fl. • O. er individuelle (sansning) OG fælles (sproget) • ”Noget” bliver først til en oplevelse når det organiseres som en fortælling af brugeren • OØ: ”at skabe et marked for fortællende organisering af et erfaringsmateriale” (branding) • Kritik: - medtager ikke emotionelle og kropslige momenter og nedtoner kognition og sociale rutiner og overbetoner sprog og narrativitet.

7. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 5. Ørnsbo m.fl. • Oplevelse er et ”medie” i form af et flersanseligt møde ml. menneske(r) og virksomhed. • Fokus på oplevelse som orkestreret kommunikation der dirigerer modtagerens sansning -> forbrugeren ”snøres” med stimuli • Forbrugeren er observatør/voluntør/ambassadør i virksomhedens strategi (forføres til m2m/viral) • Kritik: bygger på behavioristiske antagelser om at kunne styre via stimuli-response mekanismer

8. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker 6. Nyt bud: Den fortællende oplever • Mennesket tænker i billeder frem for i sprog • O er pirringer og emotionelle bearbejdninger • O er forventninger om meningsfulde øjeblikke • O fører til nye, justerede skemadannelser • O er et forestillingsarbejde som forbrugeren er kilde til producent af og modtager af • Et O-tilbud bør spille ud ift. etablerede erfaringer men samtidig skabe et brud med automatismen (skemaer, rutiner) - Kritik: ?

9. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Hvad er en oplevelse?

10. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Hvad er en oplevelse? • Oplevelse er internalisering af hændelser og psykologisk transformation (nærvær, livagtighed). • Hændelse som bryder skemaet i hverdagens script. • Oplevelse sætter en tærskelværdi og skal kunne omformes til en ikke-triviel beretning. • Skabes ofte af en vis parathed til at ville kaste sig ud i noget der ikke kan overskues, uberegnelighed. • En del af oplevelsen er ofte forventningen om den. • Ubehagelige overraskelser er dog også oplevelser.

11. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Oplevelsens dialektik • Selvom en oplevelse er et fundamentalt subjektivt fænomen, så gælder det også, at…… • Oplevelsen som hændelse bliver ofte til pr. stedfortræder/arrangør, der etablerer et rum/en ramme for oplevelse for sig selv og andre. • Oplevelser kan derfor i nogen grad designes.

12. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Æstetik og oplevelsesmæssigt design I • Æ. er at skabe oplevelsesmæssigt nærvær, mening og fællesskab igennem arrangementer, der giver mulighed for sansemæssig indlevelse. • Det æstetiske perspektiv er derfor afsenderens. • Æstetik er viden om de artificielle virkemidler og arrangementer, som er i stand til at skabe oplevelse og bevægelse i brugerens sind. • Æstetik er en bevidst beskæring og indramning.

13. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Æstetik og oplevelsesmæssigt design II • Arbejdet med æstetik: sympraxis (indlevelse). • Virkemidler til at skabe bevægelse i forestillingsevnen hos modtageren i selve organiseringen af materialet: gentagelse, udeladelse, overdrivelse, omvending, sammenligning, antydning, antitese, metafor mfl. • Gestaltpsykologien virker konstant! • Mimesis (evnen til efterligning af nærhed) -> immediacy (Bolter, Manovich)

14. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Opsummering: at producere en oplevelse • Moment af overraskelse • Overskrider en hverdags-tærskel • Indenfor en markeret ramme/afgrænsning • Form som befordrer ’Her-og-nu’-oplevelse • Give plads til brugerens egne evner • Respektere forskelle mellem brugerne

15. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier kan:

16. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier kan: • Tale til menneskelige behov som gør livet meningsfuldt • Involvere os følelsesmæssigt • Stimulere fantasi og forestillinger • Kommunikere viden • Adsprede og give opmærksomhed • Bygge communities (fællesskaber)

17. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation I: • Historier kan være udgangspunktet for konceptudvikling, ex. Astrid Lindgrens verden, Joe Farelli (restaurant), byvandringer etc. • Andre?

18. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling 6 slags historier: 1) Varemærkehistorien (tilføjes følelser og mening) 2) Reklamehistorien (fanger interesse, episodisk) 3) Organisationshistorien (tillid, fremme dialog) 4) Forbrugerhistorien (identitet, drømme) 5) Historien om historien (baggrund, dokumentar) 6) Historien er konceptet (forlæg: bog, film, spil) • Husk at skelne mellem: Tema (ide, emne) og Historie (arena, karakterer, struktur) • Danske eksempler?

19. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation II: • Fabler (handler om dyr, saga, konkret budskab) • Metaforer (lignelser, tryghed, genkendelse) • Arketyper (rollemodeller, egenskaber, kultur) • Kog ned til: Fivewordpitch • Fire centrale elementer i markedsførings-H.:Budskabet (formålet med historien)Konflikten (driver historien)Rollefordelingen (lead, hjælpere, modstandere)Handlingen (begyndelse, midte, afslutning)

20. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation III: • Fordele ved en god historie: • er svær at kopiere for konkurrenter. • Større sandsynlighed for at brugerne fortæller den videre, word-of-mouth, viral markedsføring • Pointe: Storytelling gør det muligt for organisationer at skabe et helhedsbillede af deres koncept, forme deres varemærke og generere oplevelser for kunderne.

21. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film:

22. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Fra en receptionsvinkel vil al musik og lyd i en given film opfattes som en del af filmen og bliver forstået i sammenhæng med denne. • Tilskueren skaber altid en mening ud af det oplevede, men ikke nødvendigvis den samme eller den som afsenderen havde tænkt! • At se og høre en film er en skemastruktureret tilskueraktivitet (Lakoff og Johnson) • Den foregår på mange niveuaer på samme tid…

23. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Sansning: Den klingende lyd opfattes (instrumenter, rytme, melodi, citater). • Perception: Musikkens betydning i identificeres, genkendes og kategoriseres. • Reception: Musik og lyd smelter sammen med visuelt drama, følelsesmæssig helhedsoplevelse. • Kognitiv makroramme / diegetisk niveau: Personlig og kulturel baggrund inddrages i fortolkning og evaluering af det samlede indtryk.

24. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Pointe 1: Ingen af filmens eller musikkens elementer opleves isoleret. • Pointe 2: Musikken betyder ikke én ting i en film, men der sker en løbende refunktionalisering af musikkens betydning i den filmiske kontekst.