Download
1 / 24
260 likes | 515 Views
Årskursus læsevejlederforeningen 2012. Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp. Hvem. Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever 40 nationaliteter Mange tosprogede elever uden veludbygget modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler
E N D
Årskursus læsevejlederforeningen 2012 Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp
Hvem • Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever • 40 nationaliteter • Mange tosprogede elever uden veludbygget modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet • Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler • Ikke en homogen gruppe og derfor svært at generalisere og kategorisere
Hvad gør vi • Tre læsevejledere, læringscenter og lektiecafé • Faste arbejdsopgaver: • Screening af alle 1.årgangselever og klasseprofil • Faglig læsning i alle klasser – eksemplificeret på dagens lektie. Konkret udgangspunkt, ikke et abstrakt kursus i faglig læsning • Ordblinde elever • To-sprogede elever
To-sprogede elever • Hvad ser vi: • Kontakter sjældent læsevejl på eget initiativ • Hvis kontakt, da ofte først i 2. eller 3.g, når læsset er ved at vælte • Af og til i afskriftsituationer • Årsag? Manglende overskud, ikke fokus, ikke erkendelse, ingen forståelseskontrol
Hvad siger de selv? • Mener ofte, at det ikke er et problem at være tosproget • Er der problemer er det: • Ordforråd • Skriftlig dansk • Ikke hjælp derhjemme, når der skal skrives store opgaver
Hvad ser vi? • Verber: alle ord, der skaber relationer mellem ordene glipper: benytte, anvende, kombinere • Funktionsord: for: for hver gang, for det første • Fagligt register: kollokationer: Grønt og frugt, i det store og hele, godt og vel, lede efter • Manglende forståelseskontrol • Manglende overblik over tekstens struktur
Skolesproget • Præget af et særligt ordforråd • Præget af særlige teksttyper • Og først og fremmest præget af skriftsproget
Organisatorisk • To-sprogscafé efter skoletid: skriftlige afleveringer eller en tekst, der er svær at læse. • En-til-en undervisning • Grupper à 3-4 elever i, parallelt eller uden for undervisningen • To-lærerordning • Skolelicens Vitrepakken som støtte for de to-sprogede: oplæsning på engelsk samt af egen tekstproduktion
Hvordan gør vi • Direkte kommunikation om det at være to-sproget • Del af faget, skal være konkret og brugbart • Frivillighed, konkret ift faget, arbejde i fagene • Metareflektioner med logbog etc magter de ikke – tænker brugbarhed, konkret, output • Mesterlæretanke, vi viser dem hvordan i processen • Skabeloner og skemaer
Materialer • Begrebskort • Stilladsering • Dogmeskrivning • Dialogisk (op)læsning (Cori) • Multimodale tekster • Arbejde med begrebshierarkier • Opbygning af fagtekster og afsnit i opgaver • Grå ord Christian Dreyer, Kongsholm gymn og HF
Stilladsering.Analyse og fortolkning af Pia Juul: Da kogekonen kom, 2001
CoriConceptOriented Reading Instruction • Arbejdsark til læsning og forståelse af tekster: • Forforståelse – hvad ved du om emnet? • Læs den første side af teksten • Sæt en ring om hovedideen/ hovedbudskabet i teksten • Sæt en ring om 1-3 nøgleord • Understreg 2-3 understøttende facts om hovedideen • Brug dine indcirklede ord og understregninger til at skrive/sige et resumé af teksten
Hvorfor skemaer til multimodale tekster? • Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren. • Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi. • Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang. Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst
Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15 Overskrift Celler Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryotcelle Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur 27 figur 28 figur 29 figur 30
Celler Biologi til tiden s. 14-15 Brødtekst + figur= samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten. Hvad er en celle? Hvordan fungerer den? Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, har Proces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese
Opbygning af fagbøger og opgaveafsnit. • I lærebøger kan man ofte se nedenstående opbygning, som man også kan bruge, når man selv skriver akademiske opgaver: • Først har man en emnesætning, hvor emnet introduceres. • Derefter kommer en definition af emnet. • Dette følges op af et konkret eksempel. Eksemplet kan være et citat, som analyseres eller undersøges
Opbygning af en tekstEksempel 1 • Inden for politisk kommunikation taler • man om, at der findes forskellige politiske • diskurser. Når et emne er kommet på • dagsordenen, giver en politisk diskurs ved • hjælp af antagelser, påstande og argumen- • ter en sammenhængende beskrivelse og • forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- • dring komme på dagsordenen, og en af de • mulige diskurser kan være, at indvandrere • forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- • toer og andre problemer, mens en kon- • kurrerende diskurs kan omtale indvan- • drerne positivt som del af det multikultu- • relle samfund.
