Temadag for kommende pensionister - Et kig mod den 3. alder

1. Guide til PowerPoint Forside 1: Vælg hvilken forside du vil benytte 2: Slet den forside du ikke bruger Generelle slides Vælg det slidedesign, du vil benytte. Kopier slidet og indsæt dit eget indhold. Vær ophyggelig med at vælge det rigtige design – det afhænger af mængden af billeder, tekst og bullets. Temadag for kommende pensionister - Et kig mod den 3. alder Seniorrådgiver Verner Aggerholm 21 49 57 46 vag@pfa.dk

2. Pensionsformer • Arv og testamente • Muligheder i pensionsplanlægningen

3. Guide til PowerPoint Breakerslides Brug denne slide, når din præsentation skal opdeles af et statement, billede eller lignende 1: Indsæt billede, så det fylder hele det grå felt. Den hvide ramme skal bevares. Passer billedet ikke i højde og bredde, skal det beskæres 2: Gør billedet 20% transparent 3: Marker tekstfelterne og den hvide ramme. Flyt elementerne, så de forrest. 4: Indtast tekst 5: Er teksten ikke synlig nok, gøres billedet yderligere transparent PENSIONSFORMER

4. Pensionsform Livrentepension Ratepension Aldersopsparing Kapitalpension Maksimal indbetaling Ubegrænset til livsvarig livrente 50.000 kr. 27.600 kr. 0 Maksimal fradragsværdi Topskat 52,6 % Topskat 52,6 % ingen ingen Udbetalingsform Løbende Løbende Engangsbeløb Engangsbeløb Beskatning ved udbetaling Indkomstskat Indkomstskat Afgift 37,3% i 2013 ellers 40 % Ingen Kan ændres til - Livrentepension - Ratepension og livrentepension Seneste udbetaling fra Ingen grænse 75 år 75 år 75 år Pensionstyper LIVRENTEPENSION, RATEPENSION, KAPITALPENSION OG ALDERSOPSPARING

5. KAPITALPENSION – ÆNDRINGER 2013 • Slut for indbetaling til kapitalpension fra den 1. januar 2013 • Kapitalpensioner kan beskattes i 2013 med lavere afgift på 37,3 pct • Ny opsparingsmulighed for beskattede midler, aldersopsparing, hvor der kan opspares 27.600 årligt uden fradrag – i PFA kun som privat indbetaling • Indbetalinger skal fremover fordeles som aftalt med hver virksomhedskunde, det vil typisk være primært på ratepension og subsidiært på livspension.

6. SÅDAN FREMRYKKER DU SKATTEN PÅ DIN KAPITALPENSION - I • Ønsker du at omlægge din kapitalpension i PFA til aldersopsparingen, kan det ske i perioden fra 1. oktober til 20. oktober 2013 – og igen i 2014. • Omlægning til aldersopsparingen sker via NemId på Min Pension.   • Fra den 1. oktober 2013 vil PFA på Min Pension give dig en anbefaling, som ud fra de konkrete forhold på din kapitalpension fortæller, om det kan betale sig for dig at omlægge den til en aldersopsparing   • Ændrer du din kapitalpension til en aldersopsparing, vil du blive trukket 37,3 % i skat, som PFA afregner med SKAT ultimo 2013. Til gengæld vil opsparingen blive udbetalt skattefrit, når du går på pension  • Det koster et gebyr på 675 kr. at omlægge din kapitalpension til en aldersopsparing 

7. SÅDAN FREMRYKKER DU SKATTEN PÅ DIN KAPITALPENSION - II • Har du din kapitalpension i gennemsnitsrente, vil opsparingen blive overført til markedsrente i PFA Plus, inden den bliver omlagt til aldersopsparingen. Det giver dig typisk mulighed for at få et overførselstillæg. Til gengæld bortfalder ydelsesgarantien • Aldersopsparing har ikke KundeKapital tilknyttet. Hvis du har KundeKapital tilknyttet din kapitalpension og vælger at omlægge den til en aldersopsparing, bliver  begge dele omlagt til aldersopsparing • Du skal efterfølgende fortsat betale administrationsomkostninger af din aldersopsparing i PFA Plus.

8. Folkepension, ATP og LD FOLKEPENSION Folkepension 2013 Grundbeløb Pensionstillæg* Alle Gifte (Begge med folkepension) Enlige Gælder for 69.648 kr. 34.968 kr. 72.336 kr. Årlig maksimal sats 295.900 kr. 131.000 kr. 65.300 kr. Indtægt før modregning Alle ekskl. folkepension Alle ekskl. folkepension Indtægter der indgår i modregning Kun personlige arbejdsindtægter 30 % 16 % 30,9 % Modregningssats 522.200 kr. 349.500 kr. 299.300 kr. Ydelse bortfalder ved *Bundfradrag på 30.000 kr. ved personligt arbejde. Hvis du forlænger din rateudbetaling, får du måske mere i pensions-tillæg. Du får også mere i tillæg, hvis du indbetaler til ratepension

9. ATP Folkepension, ATP og LD Hvordan fungerer ATP? • Du får udbetalt et beløb hver måned så længe du lever, fra folkepensionsalderen • Du skal betale indkomstskat af beløbet • Du vil cirka få udbetalt 20.000 kr. om året • Hvis du venter med at få pensionen udbetalt, vil beløbet blive højere • Der er udbetaling til dine nærmeste ved dit dødsfald. • Beløb aftrappes med alderen • Ægtefæller • Børn under 21 år • Samlever, du har delt adresse med i mindst 2 år • (skal registreres hos ATP)

10. Folkepension, ATP og LD LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND • Indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979 • Bliver udbetalt som et engangsbeløb • Der betales 40 % i afgift til staten ved udbetaling • Kan udbetales, fra du fylder 60 år • Kan blive stående, så længe du ønsker det • Udbetales til boet ved dødsfald

11. Andre muligheder ANDRE MULIGHEDER- INDEFRYSNING AF EJENDOMSSKATTER Du har mulighed for at indefryse ejendomsskatter, hvis du: • har nået folkepensionsalderen eller • modtager efterløn, social pension eller delpension • har tilstrækkelig friværdi i din bolig • har et pantebrev i boligen • Markedsrente som i 2013 udgør 2,23 % • Forfalder ved dødsfald eller salg (dog ikke uskiftet bo)

12. Guide til PowerPoint Breakerslides Brug denne slide, når din præsentation skal opdeles af et statement, billede eller lignende 1: Indsæt billede, så det fylder hele det grå felt. Den hvide ramme skal bevares. Passer billedet ikke i højde og bredde, skal det beskæres 2: Gør billedet 20% transparent 3: Marker tekstfelterne og den hvide ramme. Flyt elementerne, så de forrest. 4: Indtast tekst 5: Er teksten ikke synlig nok, gøres billedet yderligere transparent ARV OG TESTAMENTE

13. Arv og testamente ARV OG TESTAMENTE • Arveberettigede • Testamenter • Pensions- og livsforsikringer • Afgifter

14. Ægtefællens arveret efter loven er 1/2, når der er livs-arvinger - ellers arver ægte-fællen det hele Ægtefællens arveret omfat-ter både afdødes boslod (andel af fællesboet) og et eventuelt særeje Arv og testamente ÆGTEFÆLLES ARVERET Fælleseje Fuldstændigt særeje M’sboslod H’sboslod Det, der falder i arv

15. Arv og testamente ARVEKLASSERNE 3. arveklasse Mormor –Morfar Farmor –Farfar Morbror eller moster Fætter eller kusine Arver ikke 2. arveklasse Farbror eller faster Fætter eller kusine Arver ikke Mor Bror eller søster Nevøer/niecer Osv. Far Bror eller søster Nevøer/niecer Osv. Arvelader Barn Barnebarn Osv. 1. arveklasse

16. Ægtefæller Livsarvinger, hvilket vil sige: - børn (børnebørn, oldebørn m.v.) - adoptivbørn - børn udenfor ægteskab Tvangsarvinger Arv og testamente TVANGSARVINGER Tvangsarven udgør en fjerdedel af arvelodden.Den kan begrænses til 1.150.000 kr. (2013) pr. barn.

17. Betingelser: Fælles livsarvinger (eller tilladelse fra afdødes egne børn) Fælleseje/skilsmissesæreje Længstlevende skal være solvent Fordele: Beholder det fælles hjem med næsten fuld rådighed Ulemper: Overtager afdødes gældsansvar Forøgelse af længstlevendes bodel indgår i det uskiftede bo - for eksempel prisstigninger på ejendomme, arv eller gave Arv og testamente USKIFTET BO

18. Udfordringer for papirløst samlevende: Samlever kan ikke kræve bodeling (samejeoverenskomst) Samlever har ingen arveret (testamente/udvidet samlever-testamente) Arv og testamente PAPIRLØSES FORMUEFORHOLD

19. Notartestamente Notaren påser, at testator er ved sin fornufts fulde brug Vanskeligt at anfægte gyldigheden Kopi opbevares hos skifteretten Retsafgift 300 kr. Vidnetestamente To uvildige vidner Arvingen har bevisbyrden for gyldighed Kopi opbevares ikke i skifteretten Indbofordelingsliste Datering Underskrift Arv og testamente TESTAMENTER Testamenter skal tilbagekaldes i testamentsform

20. Med eller uden testamente Forældre Søskende Nevøer/niecer Bedsteforældre ”Tanter” og ”Onkler” Hvert barn arver lige meget Ægtefælle arver Hvert barn arver lige meget Ægtefælle arver Fri testationsret Fri testationsret Fri testationsret Arv og testamente Ugift, ingen børn Ugift, med 3 børn Gift, ingen børn Gift, med 3 børn Uden Hvert barn arver lige meget Ægte-fælle arver Hvert barn arver lige meget Med Ægtefælle arver Fri testationsret

21. Mulighed for at testere 7/8 til længstlevende samlever i stedet for 3/4, hvis der er børn. Samlever stilles næsten som ægtefælle ved fuldstændigt særeje. Hovedbetingelser: Ved oprettelse: Ingen ægteskabshindring (nært slægtskab, ikke skilt, uskiftet bo) Ved førstafdødes død: Fælles bopæl (eller institution) og enten ægteskabslignende samliv de sidste to år eller venter/har/har haft fælles barn Arv og testamente UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE

22. FællesejeOpgave om separation - bodeling Per beholder sit hus og sin bil og betaler 170.000 kr. til Irene Per Irene Per ændrer begunstigelsen på forsikringer (incl. rate) fra ”nærmeste pårørende” til ”Helle og Malene” Malene Helle

23. Fuldstændigt særejeOpgave: Per dør ved en ulykke Irene Per Irene arver 1/2 af Pers særeje = 300.000 kr. Børnene arver 1/2 = 300.000 kr. (100.000 kr. hver) Søren David Helle Malene Helle og Malene får forsikringerne – 900.000 kr. hver

24. Arv og testamente DINE BØRN – MINE BØRN – VORES BØRN Kvinde (K) Mand (M) K’s barn Fællesbarn M’s barn M’s barn • Overvejelser: • Skal længstlevende kunne sidde i uskiftet bo? (tilladelse) • Bør længstlevende tilgodeses, så børnene må vente på deres arv? (testamente og evt. ægtepagt) • Hvordan skal børnene indbyrdes arve i sidste ende? (testamente)

25. Andre regler end ved arv Udbetalinger fra pensionsordninger og forsikringer går uden om dødsboet, når der er indsat begunstiget ”Nærmeste pårørende” får udbetalingerne efter loven Arv og testamente PENSIONSORDNING OG LIVSFORSIKRING

26. Ægtefælle/registreret partner Livsarvinger (børn, børnebørn mv.) Arvinger ifølge testamente Øvrige arvinger Arv og testamente NÆRMESTE PÅRØRENDE FØR 1. JANUAR 2008

27. Ægtefælle/registreret partner Samlever: Fælles bopæl (eller institution) og enten ægteskabslignende samliv de sidste to år eller venter/har/har haft fælles barn Livsarvinger (børn, børnebørn mv.) Arvinger ifølge testamente Øvrige arvinger Arv og testamente NÆRMESTE PÅRØRENDE EFTER 1. JANUAR 2008

28. Fradragsberettigede pensionsordninger og forsikringer: ”Nærmeste pårørende” Ægtefælle og fraskilt ægtefælle Samlever (navngivet person, der har fælles bopæl med forsikringstager ved indsættelsen) Børn, stedbørn og samlevers børn og deres livsarvinger (børn, børnebørn mv.) Ikke-fradragsberettigede pensionsordninger og forsikringer: ALLE – såvel personer som foreninger Krav til begunstigelsen: Skriftlig meddelelse til pensionsinstitut (få en blanket) Arv og testamente HVEM KAN BEGUNSTIGES?

29. Arv mellem ægtefæller er afgiftsfri 15 % boafgift af de efterladte værdier og udbetalinger fra pensionsordninger og forsikringer Afgiftsfri bundgrænse på 264.100 kr. (2013) i boet 25 % tillægsboafgift for fjernere beslægtede eller andre helt ubeslægtede Arv og testamente BOAFGIFT

30. Hvem skal betale boafgift på 15 %? Børn/stedbørn og deres livsarvinger Forældre Barns/stedbarns ægtefælle Fælles bopæl med afdøde (eller institution) de sidste to år Fælles bopæl med afdøde (eller institution) og venter/har/har haft fælles barn Fraskilte eller fraseparerede ægtefæller Plejebørn Arv og testamente BOAFGIFT Andre betaler tillægsboafgift på 25 % (36,25 %)

31. Guide til PowerPoint Breakerslides Brug denne slide, når din præsentation skal opdeles af et statement, billede eller lignende 1: Indsæt billede, så det fylder hele det grå felt. Den hvide ramme skal bevares. Passer billedet ikke i højde og bredde, skal det beskæres 2: Gør billedet 20% transparent 3: Marker tekstfelterne og den hvide ramme. Flyt elementerne, så de forrest. 4: Indtast tekst 5: Er teksten ikke synlig nok, gøres billedet yderligere transparent MULIGHEDER I PENSIONSPLANLÆGNINGEN

32. Muligheder i pensionsplanlægningen ET KIG UD I FREMTIDEN HVAD ER JERES DRØMME?

33. INDBETALER DU NOK? BMI er udtryk for, ”hvor fed du er” Pensionstallet er udtryk for, ”hvor fed din samlede opsparing til pension er” Beregn dit pensionstal på pensionstallet.dk

34. Muligheder i pensionsplanlægningen HVORDAN HÆNGER DRØMMENE SAMMEN MED ØKONOMIEN? Hvordan er dine muligheder for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Hvordan er samspillet med efterløn og folkepension? Hvilke penge skal du bruge først? Har du sikret dig indtægter, der svarer til dine forventninger som pensionist? Kan det betale sig, at du bruger en større del af din indkomst til pension? Alt dette og meget mere ved I, lige om lidt

35. Overblik HER FÅR DU OVERBLIK - SE DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER ONLINE Du kan ringe til • PFA • Din a-kasse • Din kommune • Dit pensionsselskab pfa.dk Se dine personlige oplysninger, forsikringer og opsparing på Min Pension pensionsinfo.dk Her kan du se alle dine pensionsordninger samlet borger.dk Her kan du regne på din folkepension og dit pensionstillæg efterloensberegner.dk Her kan du regne på din efterløn

36. Overblik SÅDAN KAN ET OVERBLIK FRA MIN PENSION SE UD • Gør dig nogle overvejelser… • Hvilke penge skal jeg bruge først? • Hvor længe skal pengene vare? • Ønsker jeg stor sikkerhed eller fleksibilitet? • Skal der være noget tilovers til arvingerne? Du kan selv tilrettelægge og ændre udbetalingsforløbet

37. Overblik SÅDAN KAN ET OVERBLIK FRA MIN PENSION SE UD – SE DIT RÅDIGHEDSBELØB ÅR FOR ÅR

38. Overblik SAML DINE PENSIONSOPSPARINGER I PFA – OG FÅ ET BEDRE OVERBLIK Du sparer penge • Det koster kun et lille gebyr, men til gengæld sparer du gebyrer på hvilende policer i de andre selskaber • Der er intet omkostningsfradrag i PFA, hvis du er med i en firmaaftale Du får bedre overblik • Det er nemmere at pensionsplanlægge, når det er samlet Få seniorrådgivning, hvis du har ordninger med høj grundlagsrente (3 eller 5 procent). Det kan måske være en fordel for dig at beholde dem

39. Pensionstyper HVAD SKAL DU LEVE AF, NÅR DU GÅR PÅ PENSION? Arbejdsgiver Privat Det offentlige Pensionsopsparing, fx i banken Friværdi Frie midler Efterløn Folkepension ATP LD Pensionsopsparing gennem arbejdsgiver Det offentlige Arbejdsgiver Det er ikke ligegyldigt i hvilken rækkefølge, du bruger dine penge, hvis du vil have mest muligt ud af dem

40. Alder Mand Gns. levetid Kvinde Gns. levetid 20 86,0 88,2 25 85,8 87,9 30 85,4 87,6 35 85,1 87,3 40 84,7 87,0 45 84,4 86,8 50 84,2 86,7 55 84,1 86,7 Ratepension 60 84,3 86,9 65 84,7 87,3 70 85,4 87,9 70 75 65 75 86,5 88,8 80 88,2 90,2 Forventninger STATISTIKKEN TALER SIT TYDELIGE SPROG- VI LEVER LÆNGERE OG LÆNGERE • Danskerne bliver ældre og ældre, og udviklingen ser ud til at fortsætte • Den forlængede levealder betyder, at mange risikerer at ”løbe tør” for pension, hvis de kun har en ratepension Hvis man kombinerer ratepensionen med en livrente, fjerner man risikoen for at løbe tør for penge Baseret på Finanstilsynets levetidsbenchmark fra oktober 2012.

41. Guide til PowerPoint Breakerslides Brug denne slide, når din præsentation skal opdeles af et statement, billede eller lignende 1: Indsæt billede, så det fylder hele det grå felt. Den hvide ramme skal bevares. Passer billedet ikke i højde og bredde, skal det beskæres 2: Marker tekstfelterne og den hvide ramme. Flyt elementerne, så de forrest. 3: Indtast tekst 7 2 6 5 3 4 1 MULIGHEDER MED KAPITALPENSION • Konverter til ratepension * • Gå fra 40% afgift til 37% bundskat • God idé, hvis du ikke betaler topskat og ikke mister pensionstillæg til folkepension 1 • Del udbetalinger • • Udbetaling minimum 100.000 kr. • Gebyr 1.400 kr. Udsæt til det 75. år • Du har penge til gode i fremtiden Dine overvejelser Stor enkeltudbetaling • Kan kun bruges en gang • Mange penge på én gang • Genplacering?Rente? Kursrisiko • Betal 40% i afgift og geninvester i PFA Konto (PFA bankbog) • • God ved 75 år, hvis du fortsat ikke skal bruge penge • Kan udbetales i skattefrie rater over minimum 5 år. • Betal 40% i afgift og geninvester i livslang livspension • Nedbring gæld • • Lavere husleje • Opsparing er låst i huset • Vilkår for nye lån, når du engang vil ”spise mursten” 2013 Betale afgift 37,3 %. Lade resten stå (PAL skat 15,3%) eller få udbetalt beløbet, hvis tidligste pensionsalder er nået * Så er 3 er ikke længere mulig • • Sikker livslang indtægt • Fradrag i 10 år på 1/10 af summen • Ægtefællepension • Garantiperiode • Evt. øget tillæg til folkepension

42. Friværdi FRIVÆRDI - HVORNÅR SKAL DEN I SPIL? • Som indbetaling på pensionsordning inden pensionering. • Som skattefradrag i lønindkomsten. • Typisk lavere indtægt ved udbetaling efter pensionering og derfor lavere beskatning. • Arven bliver reduceret. • Se på renteniveau og skattefordele. Hvis du har for lidt i pension, kan du bruge noget af din friværdi til at øge din pensionsopsparing