Anvendelse af GAF

1. Anvendelse af GAF Netværk for forskning og kvalitetssikring af psykoterapi – heldagsmøde januar 2008

2. Baggrund og anvendelse • GAF er en skala der forsøger at indfange menneskers overordnede psykosociale funktion (symptomer, socialliv og beskæftigelse) på en skala fra 1-100 – et spektrum fra total opløsning til strålende sundhed. Gaf kan scores som det laveste niveau inden for den seneste uge, måned eller år. • Netop fordi skalaen har hele bredden kan den bruges i enhver situation, hvor man ønsker en vurdering af sygdoms sværhedsgrad. • Typisk anvendes GAF til: • Planlægning af behandling – hvad har patienten brug for? • Evaluering af behandlingen – flytter patienten sig og på hvilken måde (funktion eller symptomer)? • Forudsigelser og forventninger vedr. behandling (hvilket funktionsniveau kan man forvente efter behandling gennem rating af højeste funktionsniveau det seneste år)

3. Historie • HSRS (Health-Sickness Rating Scale)(Luborsky, 1962) • GAS (Global assesment scale) (Endicott et al., 1976). • GAF stammer fra diagnosesystemet DSM-III-R (1987) som akse V. Dengang gik skalaen fra 1-90. • Den nuværende version af GAF stammer fra DSM-IV (1994) og her går skalaen fra 1-100.

4. Splittet GAF • Kritik af • sammenblandingen af symptomer og funktioner på en dimension (review artikel af Goldman et al., 1992) • Tradition for opsplitning: • Undersøgt hos 649 patienter i Norge (Pedersen et al., 2006) • Gennemsnitsforskel på GAF F og GAF S = 0.8 (SD 5.4) • Men korrelationen mellem F og S var 0.61 (p< 0.1), hvilket betyder at kun ca. 37 % af variancen er delt. Hertil kommer, at hos ca. 30 % af patienter var forskellen mere end 5 point.

5. Norske Netværk af Dagafdelinger(Karterud et al., 2003)

6. Evalueringen af Dagklinikken, Roskilde(Simonsen, 2008)

7. CLPS undersøgelsen(Skodol et al., 2005)

8. Problemer med GAF • Overordnet kritiseres GAF for at være alt for afhængig af, hvilke informationer rateren kan opnå (Valbak, 2006) • GAF Scoret af utrænede ratere er ikke reliabel (Loevdahl og Friis, 1996, Vatnaland et al., 2006) (Jones et al., 1995 opnår dog pålidelige scorer ved blot 30 minutters instruktion). • Der kan opstå systematiske forskelle i scores på tværs af centre, der gør scorerne usammenlignelige ( Loevdahl & Friis, 1996). • Det er muligvis problematisk at kombinere symptomer og funktioner på samme dimension (Goldman et al., 1992). Der er i den forbindelse også blevet sat spørgsmålstegn ved om Gaf scoren bidrager med ny information eller blot er et andet udtryk for diagnose og symptomsværhedsgrad (Moos et al, 2002). • I nogle kontekster er det muligvis problematisk, at GAF scoren udelukkende skal baseres på konsekvenser af mental sygdom og ikke på kombinationen af både fysisk og psykisk sygdom (Goldman et al., 1992)