Velkommen til BA-fællesdel

1. Velkommen til BA-fællesdel Torsdag d. 5/9-13 kl. 09.00-10.30 (auditoriet) 09.00-09.15: Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at få vendt i plenum?) (Jesper Boding) 09.15-09.25: Bilagsafklaring (omfang og type – hvad med lydfiler, videooptagelser?) (Jesper Boding) 09.25-09.45: Oplæg fra Ira Neumann om databasesøgning og søgekurser i forskningsmateriale (Ira Neumann) 09.45-10.00: Pause 10.00-10.30: Oplæg om både overordnede( fx hvor meget analysen bør fylde) og mere lokale forhold i opgaven (fx skal citater på engelsk oversættes?). Forholdet mellem teori og empiri – hvornår er noget en ”analyse”? Hvordan skabes sammenhæng mellem problemformuleringens indhold og analysens dele? (herunder validitetsvurdering) (Jesper Boding)

2. Spørgsmål og problemstillinger • Hvad tænker I på? (ift. jeres BA opgave)

3. Autentisk spørgsmål • Kan man godt have flere undersøgelser/empiriindsamlinger i sin BA? Eller nok nærmere, er det hensigtsmæssigt? Så den ene fx danner grundlag for den anden. • Ja, det kan man godt, og ja – det er meget hensigtsmæssigt (se state of the art).

4. Autentisk spørgsmål • Findes der en guide til at lave spørgeskemaer? Jeg tænker både for at sikre at man undgår ledende spørgsmål, dårlige formuleringer mm, men også værktøjer man bruger, som fx at stille samme spørgsmål flere gange i forskellig udformning for at sikre kontinuitet i svarene. Alle den slags ting, man skal være opmærksom på, for at få indsamlet brugbar og troværdig empiri. • Jeg har præcis samme udfordringer med at skulle udforme et interview.

5. Se fx Et sociologisk værktøj Introduktion til den kvantitative metode Bjarne Hjorth Andersen, Erik Jørgen Hansen • Valg af dataindsamlingsmetode • Spørgsmålstyper • Stimulus og respons • Videnskabelig sprogpraksis og hverdagssprog • Spørgsmålsformulering • Svarkategorier som spørgsmålets logiske forlængelse • Spørgeskemakonstruktion • Prøveundersøgelse eller teknisk afprøvning af • spørgeskemaet • Gennemførelsen af dataindsamlingen • Reliabilitet og validitet • Enqueter på internettet

7. Et rigtig godt spørgsmål: • Vi blev i tvivl om, hvorvidt analyser af lærermidler, der anvendes eller kan anvendes i folkeskolen, kan gøre det ud for empiri i opgaven. Vil et evt. selvudarbejdet læremiddel kunne?

8. Svar: 1. problemstilling: Lærebogsmateriale er som udgangspunkt egnet som empirisk grundlag, for det kan lægge op til at iagttage materialet ud fra forskellige vinkler, hvorudfra der kan opstå en professionsrettet analyse. 2. Problemstilling: Hvis der er tale om, at den studerende selv har udarbejdet materialet kan dette principielt også være egnet, men det må forudsætte, at den studerende i analysen af materialet formår at forholde sig til materialet med passende og tilstrækkelig afstand således, at der reelt opstår et refleksionsrum mellem materiale, teoretiske fortolkninger heraf og den studerendes vurderinger. Egenproducerede materialer indebærer derigennem en nærværende fare for ikke at lægge op til tilstrækkelig akademisk distance (hvis den studerende foregiver at iagttage materialet, men i stedet faktisk reflekterer over egne refleksioner - validitetsproblematik), men i den konkrete udmøntning må det være op til den studerende og vejledere at drøfte hvordan dette håndteres bedst muligt.

9. Et andet godt spørgsmål: ”Kan man godt genbruge empirien fra andres undersøgelser? • Empirien fra andres undersøgelser (sekundærempiri) er ikke almindeligvis tilgængeligt. • Det der kommer til syne i andres undersøgelser er uddrag af et (meget) større materiale, hvor enkelte nedslag behandles analytisk (citater fx 1 udvalgt af 1000 mulige). • Det er invalidt at antage, at man behandler empiri, hvis man reelt kun har adgang til enkelte glimt af en empirisk base, der (til brug i den undersøgelse man læser), er udvalgt i den pågældende tekst. • Invaliditeten opstår idet man antager, at man analyserer på andres empiri, hvis man reelt analyserer på andres analyse, hvori der indgår empiriske glimt. • Den tilgængelige empiri er muligvis produceret med et andet formål og sigte for øje. Men: Sekundærempiri kan med sikkerhed understøtte/modsige/nuancere egen undersøgelse, så der kan være tale om værdifuld rodfæstelses- og perspektiveringsmuligheder.

10. Kan man bruge andres undersøgelser i egen undersøgelse? • Andres undersøgelser rummer kvantitative resultater (fx statistiske analyser i form af grafer, tabeller osv.) eller kvalitativt baserede resultater (fx interviewcitater, observationer). • Forskningens konklusionerne er brugbare/nødvendige! (husk særligt state of the art) • Ifht. at bruge andres undersøgelser som i egen undersøgelse skal man være meget omhyggelig med ikke at ‘twiste’ undersøgelsens præmisser, men man kan godt inddrage fund, citater osv. for at nuancere, understøtte, modargumentere et aspekt af ens eget undersøgelsesfokus.

11. Andres undersøgelser som state of the art (dette afsnit er måske det vanskeligste og det mest givende) • Adgang til viden på området (hvad ved vi?) • Centrale diskussioner/problemstillinger (brug i problemformuleringen) • Beskrivelse af forsk. positioner/opfattelser på feltet (hvor er du? (fx aktør- ctr. samfundsniveau, curriculum ctr. didaktik, classroom management ctr. fokus på anerkendende relationer mm. – hvad taler du selv ud fra?))

12. Hvad betyder max 10 siders bilag.? • ”Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider ”jf. ” BEK nr. 408 af 11/05/2009

13. ”Må højst udgøre” betyder: • 1/2: At der må vedlægges max 10 sider à 2600 anslag (men den undtagelse, at hvis en model fylder en side, så tæller den som en side, idet antallet af bilag jf. punkt 2 ikke må overstige 10 sider). • MEN…eksaminator og censor er IKKE forpligtet til at læse bilag (men kan vælge at gøre det, hvis de ønsker en større indsigt)

14. 2/2: At der må vedlægges lydoptagelser samt videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Det tilsigtes således, at læser får mulighed for at opleve den empiriske kontekst, som analysen hviler på, fx ved at undersøge hvilke udsagn der lagde op til de citerede, og hvad der blev sagt umiddelbart efter. I opgaven skal citater henvise til bilagsnummeret, filnavnet samt tidspunktet for citatet (fx bilag 3, fil ”informant 2”: 16,34 min.). Som følge af den præcise henvisning til fx citater i et interview som vedlægges som lydfil, gør det sig gældende for alle typer bilag, at der må vedlægges 10 genstande (dokumenter, CDèr, billeder mv.). Idet læseren serviceres med præcise anvisninger til søgning i elektroniske genstande, lettes tilegnelsesdelen altså i en sådan grad, at der ved ”10 sider” forstås ”10 ting”.

15. ”Skal svare til” betyder, at opgaven skal befinde sig indenfor min. 65 000 og max. 91 000 anslag. Hensynet til antallet af anslag overstiger derved hensynet til antallet af sider ud fra den antagelse, at der kan forekomme redaktionelle forhold, der begrunder variation i sideantallet (linjeafstand, typografi). Dette afklares i samråd med vejledere.

16. Hvor meget bør analysen fylde? • Analysen er motoren i projektet, mens: indledningen opridser emnet, problemformuleringen stiller skarpt på emnet, state of the art kvalificerer emnet, læsevejledningen opsummerer undersøgelsen/designet, teoriafsnittet afgrænser og illustrerer iagttagelsesposition/perspektiv, metodeafsnittet beskriver procedurer for empirisk grundlag og validitetsvurderer, konklusionen oplister undersøgelsens fund/resultater, perspektiveringen åbner op for nye overvejelser/muligheder fremover Men husk at opridse, afgrænse og illustrere, beskrive indebærer egen refleksion …

17. Analysen som projektets røde tråd Sammenhæng skabes ved at forbinde det, man siger man vil med det, man gør Sammenhæng kan skabes fx ved at: Formueringer/vendinger/begreber fra problemformuleringerne kan gå igen i analysedelenes overskrifter (validitet og målretning)

18. Hvad betyder ”indebærer egen refleksion” så? Oplistning af perspektiver og argumenter: ”På den ene side er det en klar fordel, at man…. hvorved…., som kan skabe….. Herudover er det klart, at … hvorved man imødekommer… og danner nye… I forlængelse heraf kan det konstateres, at ….. og derved …. osv. osv. På den anden side er det nærliggende, at …. hvorved…. og desuden er det relevant at overveje om…. På lignende måde synes det oplagt, at både …. osv. osv.

19. ”Ud fra en samlet betragtning bør hensynet til… overstige hensynet til… hvorved konklusionen må være, at…. og dette medfører, at … • Altså: I analysen ”reflekterer” du ved at formulere en udførlig beskrivelse af de overvejelser og afvejninger, der ligger til grund for konklusionen (tolkningen). Grundlaget for afvejningerne er til gengæld udførligt og reflekterende angivet i hhv. teori- og metodedelene (husk backstagecrt. frontstage i processen) • Pointe: Forfør læseren to gange i analysen før du selv kommer på banen – hold spændingen! (delkonklusioner for hver analysedel – der er afstemt med problemformuleringerne – kan afrundes af delkonklusioner).

20. Husk beskedenheden: • Udtal jer kun om ting, der er jeres undersøgelse vedkommende (belæg) • Udstræk ikke analysen eller konklusionerne mere end hvad jeres design kan bære • Ved usikkert belæg – nævn blot. Ved sikkert belæg – reflekter (analyser, konkluder) • Generaliser ikke videre end jeres empiri kan dokumentere Det er jeres undersøgelseskompetence der vurderes (herunder dog også originalitet) og ikke forandringskraften i konklusionen (herunder dog alligevel gerne med forslag til praksisudvikling i perspektiveringen).

21. Kan man så ikke bare snyde? • SV: Jo – men: 1: Ved særdeles ukonventionelle konklusioner vil læserens naturligt skærpe opmærksomheden på projektets reliabilitet, hvorved denne del bør fylde ift. forberedelsen af projektets mundtlige del 2: Det kan være vanskeligt at opfylde maksimen om interpersonel verificerbarhed Den bløde forskning (iagttagelse af flygtig kompleksitet) som kendetegner human- og samfundsvidenskaberne findes der flere fortolkningsmuligheder end i naturvidenskaben. Derfor bliver skønnet, argumentationen og validitetsovervejelse af bærende betydning for kvaliteten.

22. Skal citater oversættes? Udgangspunkt: Citater på svensk, norsk samt tysk og engelsk skal ikke oversættelse. Alle andre sprog (herunder nepalesisk eller usbekisk) skal oversættes med gengivelse af oprindelsesteksten i fodnoter. Begrundelse: De førstnævnte sprog er så kendte, at læseren forudsættes at kunne forstå dem med en sådan præcision, at en egen oversættelse ikke vil kunne bringe yderligere klarhed.

23. Tjekliste, ”grundlæggende akademisk arbejdsmetode” Spørgeguide, bachelor Ender problemformulering(erne) op med et tema, hvorudfra noget kan debatteres? Forholder du dig til hvordan din vidensproduktion er orienteret ift. eksisterende forskning? (state of the art) Står det klart i læsevejledningen hvordan undersøgelsen er bygget op, og at de enkelte dele hver især passer ind i helheden? Empirisk: I hvilken grad vurderer du, at dit empiriske grundlag matcher det undersøgelsesfelt, som problemformuleringen optegner? Diskuter, fx i metodeafsnittet. Forholder du dig konsekvent på reflekteret afstand af dine informanter/dine tekster? Undrer du dig konsekvent over ”selvfølgelighederne”? Er du sikker på, at du ikke naturaliserer de perspektiver, du fremanalyserer? Teoretisk: I hvilken grad mener du, at dine teoretiske fortolkninger er egnede ift. analyse af de i problemformuleringen fokuserede temaer? Findes der beslægtede teoretiske udgangspunkter, som du kunne have valgt? (diskuter i teoriafsnittet) Teoretisk: I hvilken grad baserer du din teoretiske forståelse på hhv. primær og sekundær litteratur? Med hvilke fordele/ulemper? Og i forlængelse af ovenstående: I dine afgørende analysebærende teoretiske begreber, kommer du da ”til bunds” ift. afdækning af begrebernes betydning, historie og videnskabsteoretiske position? I hvilket omfang vurderer du, at dine analyseafsnit passer til problemformulering/erne? Har du sikret en grad af identitet mellem problemformuleringernes ordlyd og formål overfor analyseafsnittene? Har du (fx i læsevejledningen) begrundet den systematik, du anvender i analysen? (niveauer, temaer i overskrifterne ol.) Opholder du dig tilstrækkeligt ved dine analysetemaer, og giver du dig tid til at overveje hvad dine fund beskriver, dvs. reflekterer du over det, du finder? (i modsætn. til at opremse…). Viser du akademisk smidighed i dine gennemgående refleksioner i det hele taget, og er du nysgerrig ift. modsatrettede, problemfyldte forhold i din analyse (accepterer du kompleksiteten – kan du overskue sagen)? Er du tilpas beskeden ift. at konkludere på det du har undersøgt? Hvordan kan du sammenholde dine konklusioner med anden forskning på området? Kommer du bag om undersøgelsen/har du overblik? (hvor er den stærk, hvor er den svag – og hvad stiller du op med det?)

24. Hvad tænker I på nu? (ift. jeres BA opgave)