Designdidaktik – håndtering af nye vilkår for læring og undervisning

1. Designdidaktik– håndtering af nye vilkår for læring og undervisning Jens Jørgen Hansen, Ph.d., Chefkonsulent University College Syddanmark jjha@ucsyd.dk

2. Dagsorden • Skole 1.0 – skole 2.0 • Designdidaktik • Læremiddelfaglighed • Formidling af pædagogisk it

3. 1981

4. 2011 University College Syddanmark, 5. december 2011

5. Skolen 1.0 > skolen 2.0

6. It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Wiki, You Tube mv. + videnplatforme til videndeling, samarbejde, kollaboration og virtuelle læringsrum It’stransformative potentiale: Nye læringsrum Nye pædagogikker Nye læringsteknologier

7. Nye læringsrum

8. Virtuelle læringsrum • - Kommunikere • Hente og aflevere opgaver • Finde faglige ressourcer • Få vejledning og feedback • Portfolio for opgaver • Rum for samarbejde • Vejledninger til øvelser og opgaver Nomadiske læringsrum Skolen i lommen Situeret læring - ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

9. Medierige læringsrum • Netressourcer i klasseundervisningen • Lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger • Dele og genbruge undervisningsressourcer • Nye former for præsentation af og interaktion omkring digitale produkter

10. Ny teknologi – ny pædagogik Traditionel skrivepædagogik pen og papir – individuel læreproces Procesorienteret skrivepædagogik computerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling Kollaborativ skrivepædagogik web 2.0-skriveprogram (google.docs) kollaborativ læreproces (gensidig afhængighed) verden som modtager (wiki)

11. The medium is the message Nye medier og teknologier påvirker vores måde at tænke, interagere, kommunikere – og undervise og lære på Nye læremidler – nye måder at repræsentere viden på, facilitere læring og interaktion i undervisningen Nye læringsmiljøer og kontekster for læring og undervisning – transformativ effekt Hvordan håndterer vi didaktisk denne udfordring? • Beskrive – sprog om undervisning i fag (kognitiv forståelse) • Vejlede – anvisninger til praksis (valg- og handlemuligheder) • Innovation – åbne for nye læringsformer og veje

12. Dannelsesdidaktik og designdidaktik Dannelsesdidaktik • Dannelsens indhold, dens struktur og begrundelse for værdifuld viden: undervisningens hvad og hvorfor • Frede V. Nielsen: etnodidaktik(elev), udfordringens didaktik (samfund), eksistensdidaktik (menneske), basisfagsdidaktik (fag) Designdidaktik • Hvordan omsætte undervisningens hvad og hvorfor til et hvordan • Har blik for de forskellige elementer, der kan indgå i lærerens planlægning og udformning af undervisning – didaktisk design Hansen 2010, 135

13. Didaktiske modellers funktioner • Afspejle teori og et fagsprog om undervisning • Virtuelt at eksperimentere med en undervisningsvirkelighed • Beslutte og begrunde den didaktiske handlen • Planlægge og foregribe den didaktiske handlen • Styre den didaktiske handlen • Skabe grundlag for at analysere og evaluere den didaktiske handlen • Kommunikere om den didaktiske handlen

14. Designdidaktik Indhold Vidensdesign: Hvordanskalvidenorganiseresogrepræsenteres? Læringsdesign: Hvordanskal eleven lære? (aktiviteter, opgaver, øvelser - særligelevrolle) Mål Hvad skal eleven lære? Lærer Elev Undervisningsdesign: Hvordanskallærerenundervise? (tidsstruktur, social organisering, aktivetsformer, evalueringsformer – særliglærerrolle) Rammefaktorer

15. Mål – didaktisk intention – hvad skal eleven lære; legitimeres – eksplicit eller implicit – i forhold til læreplaner - fagkultur • Vidensdesign - organiserer og repræsenterer et bestemt indhold i en bestemt form – mediemæssigt, sprogligt og grafisk - videnkultur • Læringsdesign - sætter en scene for eleven interaktion med indholdet. Læringsdesignet er en læringsdramaturgi, der beskriver en bestemt elevrolle og iscenesætter et mere eller mindre struktureret læringsforløb med læringsaktiviteter, øvelser og opgaver - læringskultur • Undervisningsdesign, somer undervisningens dramaturgi, der tildeler læreren en bestemt rolle og samtidig støtter læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning - undervisningskultur • Rammefaktorer: sætter en ramme for undervisningens fysiske og virtuelle rum, adgang til bestemte teknologier (computere, mobiltelefon, interaktive tavler) og repræsenterer elevernes læringsforudsætninger – klasserumskultur/skolekultur/læremiddelkultur

16. Didaktisk intention

17. Intention: Metodebogen i dansk • Denne iBog handler om metoder i faget dansk i gymnasiet. Ønsket er at give eleverne et overblik over faget og en skærpet bevidsthed om det analytiske arbejde de udfører, sådan som dette arbejde nu må være på gymnasieniveau. • Midlet er en elementær indføring i begreber der karakteriserer praksis inden for humaniora, og en systematisk oversigt over centrale tilgange inden for de forskellige sider af danskfaget, litteratur, sprog og medier. • De principielle pointer anskueliggøres løbende ved eksempler og citater, og der er arbejdsopgaver tilknyttet alle hovedafsnit.

18. Vidensdesign fagenes stof, fagenes viden og begreber, fagenes metoder samt tværgående emner og problemstillinger • Hvordan organiseres viden? • Hvordan repræsenteres viden?

19. Didaktiske læremiddelgenrer

20. Læringsdesign - piximodel

21. Danskhistorie.dk Behavioristisk design

22. Behavioristisk læreproces • identifikation af læringsmål • sekvensering af læringsindholdet i små læringsenheder, som er tilpasset elevens aktuelle læringsniveau • sekvensering af de handlinger, som eleven skal arbejde med indholdet gennem • udformning af feedback-processer på elevens aktiviteter

23. Konstruktivistisk læringsdesign - opgavetyper

24. Analyseopgaver Tolkningsopgaver Vurderingsopgaver Fokus på formidling – ikke forberedelse eller anvendelse

25. Socialkonstruktivistisk læringsdesign • Læring finder sted gennem deltagelse i social praksis • Læring som samspilsprocesser • Videnstilegnelse sker inden for rammerne af et praksisfællesskab (EtienneWenger) • Eleven skaber identitet indenfor rammer af dette læringsfællesskab

26. Praksisfællesskab • Deltagerne har et fælles forehavende • Fælles repertoirer at trække på • Læring stimuleres ved at der udvikles et gensidigt engagement i praksisfællesskabet • Praksisfællesskaber findes alle steder • Hverdagsliv, arbejdsliv, virtuelle konference, skolegården, klasserummet – både offentlig og skjult • Læring sker gennem to processer: • Deltagelse: social aktivitet • Tingsliggørelse: give erfaringer, oplevelser konkret form: essay, film, fuglehus

27. Socialkonstruktivistiske designprincipper • Engagement • Opstår gennem elevens deltagelse i fælles aktiviteter • Giver mulighed for at udvikle fælles praksis • Og for tingsliggørelse • Fantasi • Elevens mulighed for at foretage identitetsafprøvninger: hvem er jeg, hvem er jeg ikke og hvad kunne jeg blive? • Rum for kreativ undersøgelse og eksperimenter med identitetsdannelse • Ofte særlige roller: iværksætter, opdagelsesrejsende, detektiv, kunstner, forsker • Tilhørsforhold • Eleven kan forbinde sig med andre fællesskaber, normer, universer og kulturer – fx koble skolens læringsarena med erfaringer fra personlige læringsarena

28. Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør samarbejde i opgaveløsning debattere presseetik og journalistiske virkemidler

29. Undervisningsdesign Hjælper her læreren til at foretage didaktiske valg, udforme undervisnings- og årsplaner og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Et undervisningsdesign er en blanding af opskrifter, faglige artikler, tommelfingerregler og didaktiske principper, der kan hjælpe læreren til at facilitere læreprocesser og strukturere, iscenesætte og styre undervisning, vejledning og evaluering. • Planlægningsfunktion • Styringsfunktion • Differentieringsfunktion • Evalueringsfunktion

30. Styringsformer • Undervisningsformer: formidling, emne- og værkstedsarbejde eller projektarbejde? • Lærerrollen: hvilke lærerroller arbejder læremidlet med: den faglige formidler, instruktøren, vejlederen, stilladsskaberen, evaluatoren? • Organisationsformer: hvordan organiseres undervisningen: klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde? Ligger der bestemte principper bag organisationen, fx det kooperative princip eller det kollaborative princip? • Undervisningsrum: hvilke undervisningsrum foregår undervisningen i?

31. Fire undervisningsrum Elevstyret Studierummet Projektrummet Eksperi-menter Formidling Formidlingsrummet Øvelsesrummet Lærerstyret

32. Differentieringsfunktion • Differentiering af mål: klassens mål – individuelle læringsmål • Opgaver: sværhedsgrader • Tekstvalg: forskellig længde og kompleksitet • Undervisningsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde • Arbejdsformer: skriftligt, mundtligt, dramatisk, multimedieproduktion • Produkttyper: skriftlig opgave, mundtligt oplæg, multimedieprodukt, billeder, artefakter osv.

33. Anvendelsesorienteret undervisning og pædagogisk it – et udviklingsprojekt under Region Syddanmarks uddannelsespulje University College Syddanmark, 5. december 2011

34. Pi-model(’pi’ – refererer både til ’pædagogisk it’ og til processen ’projektide-eksperiment-værktøj-værktøjskasse-innovation) Projektidé Eksperiment Eksperiment Værktøj Værktøj Værktøjskasse Værktøjskasse Innovation (ny praksis)

35. Værktøjer • Forløbet – hvordan gennemføre et undervisningsforløb – læringsforløb? Ex: GarageBand som analyseværktøj og kreativ legeplads i et kreativt musikfag Værktøjet er et forløb, hvis mål er at give eleverne en oplevelse af at arbejde konkret med lydoptagelser ved at klippe i dem, sætte dem sammen og manipulere med dem. I sidste ende skal de anvende deres opnåede viden til at sætte lydoptagelser/egenkompositioner til deres egen medieproduktion. Målet er, at eleverne via dette arbejde opnår en større bevidsthed om lyd (herunder de musikalske parametre) og lydenes konnotative betydning. GarageBand står naturligvis ikke alene i forhold til dette formål, men er med til at give eleverne fornemmelsen af helt konkret at ”røre ved lyden”. • Miljøet – hvordan etablere et læringsmiljø? Ex: Avatars og lydfiler – facilitering af mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen Målet med at arbejde med lydfiler og avatars i voki.com er at facilitere den mundtlige sprogfærdighed, subsidiært at arbejde differentieret med samme. Ud over en styrkelse af den rent kommunikative kompetence er det målet, at eleverne arbejder mere målrettet med udtale, intonation osv.Voki er elevens værktøj • Konceptet – hvordan integrere som del af et forløb? Ex: Film din kemirapport - afrapportering i naturvidenskab via vodcast Formål: Anvende et alternativt redskab til afrapportering af naturvidenskabelige øvelser. Formålet er at motiverer forskellige elevtyper ved anvendelse af forskellige læringsstile såsom visuelle, auditive med videre. Ved moderne teknologi (pod og vodcast) opnås endvidere en større mulighed for fastholdelse af øvelsens fremgangsmåde da øvelsen kan genses.

36. Tak for nu Jens Jørgen Hansen: Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag 2010 Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen: At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningen 2009 Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen: Innovativ læremiddelkultur + Vi gider ikke mere papir - Web 2.0 skrivepædagogik. I: Karsten Gynther (red.): Didaktik 2.0, Akademisk forlag 2010 jjha@ucsyd.dk