Hvordan får vi flere unge til at tage den rigtige u ngdoms- og videregående u ddannelse?

1. Hvordan får vi flere unge til at tage den rigtige ungdoms- og videregående uddannelse? og hvorledes giver vi unge en uddannelse? der er rigtig! Ove Poulsen

2. En manglende sammenhæng • De tre uddannelsesniveauer • det primære (folkeskolen) • det sekundære (gymnasiet og erhvervsuddannelserne) • det tertiære (universiteter og professionshøjskoler) • har aldrig været afstemt. Tværtimod har disse tre niveauer bekriget hinanden. Gymnasiet har ”skældt ud” på Folkeskolen og Universiteterne har ”hånet” Gymnasiet • Vinderen af de unges gunst er gymnasiet og universiteter! • en tro på at mere (og mere) viden fører til vækst – er naiv! • samfundet står tilbage med et problem!

3. i=u? stx & htx: naturvidenskab og teknik • Styrker • faglighed • arbejdskultur • medarbejderkultur • Svagheder • akademisk fokus • natur vs. teknik • htx ”lillebror” ift. stx • Muligheder • ny faglighed • mønsterbrydning! • realistiske studievalg • Trusler • lærerkultur / pres • faglig udtynding • bred rekruttering - eux interessant, men skal videreudvikles! Ejerskabet problematisk! - ingeniøruddannelsernes adgangskurser er interessante!

4. Danmark – udfordringen? • Effektivitet: produktivitetsudviklingen er bekymrende • vi kan ikke leve af viden - handleberedskabet • globalisering og udflagning • produktivitet er nøglen til nye arbejdspladser og velfærd • Uddannelse: uddannelseslandskabet er bekymrende • DK uddanner mange tertiært – og måske forkert • ungdomsuddannelser ude af balance (--x vs. eud) • folkeskolen under (berettiget) pres • Forskning: væksten er betydelig • forskeruddannelsen i (for stor) vækst • danske virksomheder udflager forskningsopgaver? • dansk forskning skal nytænke strategi (relevansen!)

5. Uddannelse til alle – en nødvendig forudsætning • Folkeskolen – skal tilbage på sporet – tilstedeværelse! • god afgang fra folkeskolen helt nødvendigt! • flere naturfaglige lærere til folkeskolen (SDU og UCL) • Ungdomsuddannelserne er centrale • 95 % målsætningen er ikke speciel ambitiøs for et foregangsland? • Hvorfor går det så alligevel galt, helt galt! • gymnasiet har sejret – aht.! • erhvervsuddannelserne har tabt! • forventningsafstemningen • Uddannelsesinstitutionerne må gøre et valg, enten • Indrette sig, som de ønsker de studerende skal være(ansvarlig vækst) • Indrette sig som de studerende faktisk er (ny faglighed, diversificering) • en ny arbejdsdeling må etableres? Det er bydende nødvendigt med en grundlæggende strukturel og indholdsmæssig nytænkning af systemet, hvis vi skal bryde flere års ørkenvandring (Niels Egelund) Gymnasierne må enten reducere optag eller udvikle nye og bredere faglige tilbud, såvel 3-årige som kortere forløb? Realisere et bredere ansvar for ungdomsuddannelserne! Skillevejen er tydelig! Yderligere faglig differentiering.

6. PISA – Canadiske (og danske) studier! • Studievalg undersøgt seks år efter PISA test af 15 årige • VU = [videregående uddannelsesfrekvens som 21 årige] • VU(PISA læse niveau 2) > 2 × VU(PISA læse niveau 1) • VU(PISA læse niveau 5) > 20 × VU(PISA læse niveau 1) • grunduddannelserne er helt afgørende! • Voksen ”literacy studier” viser, at kompetencer målt i PISA • forudsiger fremtidig erhvervsfrekvens og indtjening, bedre end • formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer • at sammenligninger landene imellem er valide!

7. Uddannelse til alle – nye lærerroller • naturfagslærere til folkeskolen og (1. g) • naturfagslæreruddannelsen (professionsbachelor) • optag via eux-htx-stx forløb med didaktiske/håndværksmæssige elementer • [uni-bac’s (natur) og diplomingeniører] (+1 år) til naturfagslærere • natur/teknik fakulteter + professionshøjskoler (SDU & UCL) • ”ikke akademiske” naturfagslærere til gymnasiet • kandidatuddannelser tilpasset ”den nye naturfagslærer (uni-bac’s og diplomingeniører (+1 år)) kan optages • ”den klassiske akademiske” kandidat til gymnasiet

8. Uddannelse til alle – nye afgangstrin • ”klassisk” afgang med studentereksamen • optag til de videregående uddannelser på universiteter • fagniveauer som ”vi kender dem” (A,B,C) • ”ny afgang” efter 1. g med B, C niveauer i specifikke fagkombinationer • optag til eud (merkantil og teknisk) med merit for grundforløb • gymnasier og erhvervsskoler samarbejde omkring eux • ingeniøruddannelsernes adgangskurser kan inspirere! • optag efter 1. g til til 2. og 3. g? • gymnasiet og forståelse af faglige niveauer • respekt for faglighed sikres • eleverne møder en professionel lærerkultur

9. En ny sense-of-urgency (natur og teknik) • Diskussionen omkring uddannelser er ansvarsfraskrivende • flere penge løser ikke problemet • flere ansatte løser ingen problemer • forældre har et ansvar, men de løser heller ikke problemet • Det reformerede gymnasium, med selvstyre • opererer ikke i et klassisk marked, men… • indføre optag, eventuelt med optagelsesprøve • acceptere klarere faglig niveaudeling • Gymnasiet et lyspunkt i spektret af ungdomsuddannelser • EUD-HTX en interessant nyskabelse (5-årig) • kan adgangskurser generaliseres

10. Faglighed er nødvendig, men (slet) ikke tilstrækkelig! • En traditionel faglig tilgang på alle niveauer • folkeskolen og generalisterne • de tekniske skoler og håndværkerne • gymnasiet og magistrene • ingeniøruddannelserne og ingeniørerne • naturvidenskabsuddannelserne og fysikerne og kemikerne • må reformuleres

11. En helt nødvendig sense-of-urgency • Arbejdsmarkedet forandrer sig • stor afgang – et veritabelt generationsskifte • konkurrencen er mere end lokal – vi skal matche de bedste ”derude” • migration af ufaglærte og faglærte sætter DK-systemet under pres • Uddannelsessystemet må gå foran • ”Den ærede taler” blev uddannet i den stråtækte og tre-klassede skole • formål var at fastholde til lokalsamfundet (at blive landmand, ingen mobilitet) • skolen var trygt forankret i lokalsamfundet – alle var tilfredse, 7 år nok) • Uddannelseseksplosionen i 60 og 70erne havde sociale implikationer • alle have ret til uddannelse (i sig selv og ikke som et redskab) • alle evner skulle kultiveres, men ikke en tydelig strategi hvorfor? • I 10erne står vi overfor et paradigmeskift • uddannelse til alle er en national konkurrenceparameter • uddannelse er et investeringsobjekt – for den enkelte og for samfundet • det betyder, at uddannelse ikke blot skal tages af unge mennesker (frit gode) • uddannelse er et strategisk investeringsobjekt med mål og krav (skal gives)

12. Et paradigmeskift i uddannelserne, men • virksomhederne er under det samme forandringspres • uddannelse finder sted i virksomhederne • kompetenceudvikling ligestilles med produktionsoptimering • evidens og værdiskabende tilgang • videreuddannelse som reparationsforløb skal erstattes af… • integrerede uddannelsesforløb, hvor afkast tydeliggøres • for såvel virksomhed som medarbejder