Sammenligning af drifts- og vedligeholdelsesstrategier på Amt / Fylke - niveau

1. Sammenligning af drifts- og vedligeholdelsesstrategier på Amt / Fylke - niveau

2. Lite bevisst strategi, mer tradisjon og erfaring. Vegnormaler og håndbøker er retningsgivende. Baseret på traditioner og erfaringer med udgangspunkt trafiksikkerhed, fremkommelighed, æstetik og miljømæssige forhold. En række amter har udarbejdet drift- og vedligeholdsforskrifter med servicemål som grundlag for den almene drift. Driftsforskrifter er baseret dels på tilstandskrav dels på udførelseskrav. Opdeling af vejnettet i flere vejkategorier – ofte ud fra trafikmængder – med henblik på at kunne gennemføre en differentieret drift-indsats Forskrifterne supplerer eller erstatter mål- og rammestyring i en række amter. Strategier, der anvendes i dag Almen drift Norge Danmark

3. Strategier, der anvendes i dag Vintertjeneste Norge Danmark Strategier og prioriteringer baserer seg mye på publikums­undersøkelser. Media, politikere og andre interessegrupper har stor påvirkning på valg av strategi. Der er lovmæssig baggrund for at alle skal udarbejde et vinterregulativ. Denne danner med baggrund i fremkomme-lighed og trafiksikkerhed basis for gennemførelsen af vintertjeneste.

4. Strategier, der anvendes i dag Belægninger Norge Danmark Reduksjon i rammer går på bekostning av faste dekker, selv om det er sagt at vegkapitalen skal bevares. Dette har medført stort etterslep på vedlikehold/fornyelse av faste dekker. De fleste amter benytter et belægningsoptimeringsprogram – eksempelvis Belman – som grundlag for belægningsvedligeholdelse. De strategiske parametre der ligger til grund er normalt bevarelse af vejkapital og henholdsvis strukturel- og slidlagslevetid. Prioriteringer i optimeringsprogrammet er baseret på en database med oplysninger om nuværende belægning, bæreevneundersøgelser, prisbog for reparationer og nye belægninger samt en visuel årlig gennemgang af belægningerne.

5. Strategier, der anvendes i dag Grusveje Norge Danmark I hovedsak er prioriteringer basert på tradisjon og erfaringer. FoU-tiltak som har vært utprøvd, har ikke medført endringer i strategier for tildeling. Der findes ikke grusveje på amtsvejnettet.

6. Strategier, der anvendes i dag Broer, konstruksjoner og tunneler Norge Danmark Stort etterslep har gitt betydelig skadeomfang som har tvunget fram en bevisst strategi for vedlikehold. Framkommelighet, trafikksikkerhet og bevaring av kapital ligger til grunn for prioriteringene. Påvirkning fra næringsliv og brukergrupper har vært utslagsgivende. Broer vedligeholdes i de fleste amter ud fra sikkerhed og en bevarelse af den investerede kapital.

7. Kortlægning af bevillings- processen Norge Danmark Langtidsplan for fylkesveger (2002 – 2005) vedtas av fylkestinget og legges til grunn. Statens vegvesen (som utførende) legger fram forslag med tilråding til fordeling av midlene på forskjellige fagdisipliner i tråd med vedtatte strategier. Dette behandles i Samferdsels­utvalget og sendes videre til Fylkestinget for beslutning. Erfaringsmessig skjer det få endringer og det er liten diskusjon om det forslag som er kommet fra Statens vegvesen. De overordnede bevillinger til drift og vedligehold af veje fastlægges politisk – ofte med baggrund i et oplæg fra vejadministrationen (Vejkontor / vejafdeling). Bevillingsrammer er ofte baseret på en procentvis fremskrivning af tidligere års budgetter – evt. under hensyntagen til en generel udmelding om krav til besparelser og nedskæringer.  I en række amter er bevillingsprocessen baseret på mål- og rammestyring, hvor der ud fra de strategisk fastsatte mål fastsættes økonomiske rammer til gennemførelsen.

8. Kortlægning af bevillings- processen Norge Danmark I de fleste tilfælde udmeldes en samlet ramme for vejdrift. Denne ramme kan dog være opdelt i underkonti svarende til de faglige discipliner. Budgetter for vintertjeneste kan enten gives som en del af den samlede ramme med udgangspunkt i et gennemsnitsforbrug set over en periode og hvor mer-/mindreforbrug reguleres via andre konti – typisk belægningskontoen- eller gives som et særskilt kalkulatorisk ramme, der reguleres i forhold til det aktuelle omfang af vintertjenesten.

9. Kortlægning af bevillings- processen Danmark

10. Kortlægning af beslutnings- niveauer Norge Danmark Fylkestinget vedtar langtidsplan og rammer. Statens vegvesen (som utførende) lager forslag til prioriteringer som vedtas av Samferdsels­utvalg og Fylkesting. De politiske system fastlægger de overordnede beslutninger om mål og serviceniveau. Efter fastlæggelse af de økonomiske rammer foretages den daglige prioritering normalt af administrationen i vejafdelingen/vejkontoret. Her kan prioriteringskompetencen være uddelegeret i større eller mindre grad til de enkelte sagsbehandlere med tilknyttet budgetmæssig ansvar for eget område. Normalt sker den mere overordnede prioritering på tværs af delkonti i et samarbejde i vejafdelingen/vejkontoret under ledelse af vejchefen.

11. Kortlægning af beslutnings- grundlag Norge Danmark Driftsoppgaver med vekt på trafikksikker-het og framkommelighet har høyest prioritet, deretter kommer bevaring av vegkapital. • Generel set er de vigtigste prioriterings-områder: • Vedligeholdelse af vejkapital • Trafiksikkerhed • Fremkommelighed • Almen drift: • Prioriteres primært ud fra æstetik, trafiksikkerhed samt funktionsdygtighed af udstyr. • Endvidere får fremkommelighed en stadig større vægt i prioriteringen • Vintertjeneste: • Prioriteres ud fra trafiksikkerhed og fremkommelighed

12. Kortlægning af beslutnings- grundlag Norge Danmark Belægninger: Prioriteres primært ud fra bevarelse af vejkapital. Trafiksikkerhed, komfort samt samlede transportomkostninger indgår som delparametre i prioriteringen i varierende omfang i de enkelte amter. Broer/bygværker: Prioriteres primært ud fra bevarelse af investeret kapital samt trafiksikkerhed.

13. Beslutnings-/bevillingsprocessen ved ændringer Norge Danmark Marginalvurderinger som er lagt fram i det ordinære budsjettarbeid blir lagt til grunn. Ved større ændringer med budgetmæssige konsekvenser følges processen som beskrevet under bevillingsprocessen. Ved ændringer, der ikke indebærer konsekvenser for de overordnede budgetter, sker beslutningerne typisk administrativt i vejafdelingen/vejkontoret – evt. efter drøftelse med det politiske fagudvalg.

14. Foreløbige konklusioner Strategier: Generel stor ensartethed i de strategier, der anvendes i dag.   I Danmark er tidligere målbeskrivelser erstattet af egentlige kvalitets-beskrivelser, der kan danne grundlag for udbud af driftsopgaver. Bevillingsprocessen: Bevillingsprocessen i Danmark inkluderer flere led end i Norge.   Generelt dog ensartet behandling. Beslutningsniveauer: I Danmark udarbejdes normalt ikke generelle langtidsplaner bortset fra belægningsvedligeholdelse. Disse ajourføres dog normalt årligt. Beslutningsgrundlag: Generelt stor ensartethed i beslutningsgrundlaget.