Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektiv Hvad ser brugerorganisationerne som

1. Det handicappolitiske projekt i et 25-års fremtidsperspektivHvad ser brugerorganisationerne som de handicappolitiske pejlemærker frem mod år 2030?Stig Langvad, formand for DSI

2. Disposition • Indledning om fremtidsvisioner • Det visionære udgangspunkt • Lidt om facitlisten • Der er grund til selvransagelse • Nogle konkrete bud på pejlemærker i 2030 med forskellige fokus • Fremtidige scenarier – med mig?

3. Spåmænd og -kvinder tager fejl • Der er behov for af og til at se verden i skæret af det lange lys og fokusere på visioner og principper • Gør vi ikke det, beslutter og handler vi skæret af det korte lys med risiko for af køre af sporet eller ud ad det forkerte spor • Det er imidlertid et videnskabeligt faktum, at de fleste spåmænd og –kvinder tager fejl, helt eller delvist

4. Vi har et visionært udgangspunkt • Dansk handicappolitik har nogle vigtige visionære fokuspunkter: • Princippet om lige muligheder for alle mennesker • Sektoransvar og mainstreaming • Kompensationsprincippet • Den solidariske finansiering ------------------------------------------------------------------------ • Samarbejde med handicaporganisationerne om samfundsudviklingen • Størst mulig selvbestemmelse for den enkelte person med handicap i beslutninger om én selv

5. Rettigheder og muligheder for alle mennesker: ………. +/- retten til en seksuel identitet +/- retten til fuld og lige deltagelse i demokratiske aktiviteter ……….. Rettigheder og muligheder for personer med handicap: ………. +/- retten til selvbestemmelse ……….. ……….. ……….. Facitlisten for lighed

6. Der er grund til selvransagelse • Når vi nu har det visionære udgangspunkt, og har haft det længe, hvorfor har vi så ikke realiseret mere, end vi har til dato? • Hvorfor går det endog tilbage på visse af de centrale områder, f.eks.: • Inklusion i skolen, videregående uddannelser og livslang læring? • Retten til størst mulig selvbestemmelse i forhold til eget liv? • Ligelig velstandsstigning? • Tilgængelighed til transport og kommunikation?

7. Indeks - handicap 300 vel- færds- tab 200 + handicap 100 År: 1945-2005 Der er et reelt velfærdstab

8. Pejlemærke 1 - Principper • Det er vigtigt, at vi genfinder og prioritere de grundlæggende handicappolitiske principper! • De grundlæggende principper skal fremover være de styrende for beslutninger om udviklingen i forhold til personer med handicap • De grundlæggende principper er stadig holdbare • Pas på Velfærdskommissionens fokus på velfærd for befolkningen og manglende fokus på de varige og afhængige minoriteter

9. Pejlemærke 2 - Sundhed • Det er afgørende, at vi sikrer et fremtidigt sammenhængende sundhedssystem for alle, hvor der er fri og lige adgang til en nødvendig sundhedsindsats af højeste kvalitet • Det er særlig vigtigt for personer med handicap, der altid vil være afhængige af en sundhedsindsats, der er større end deres betalingsevne og forsikringsmulighed • Sundhedssystemet skal endvidere rumme de nødvendige kompensationselementer, som sikrer alle de samme valg- og behandlingsmuligheder

10. Pejlemærke 3 – Bolig og hjælp • Det er afgørende, at vi sikrer et frit og egnet boligvalg for alle mennesker uden et institutionelt præg, der er betinget af hjælpens karakter og organisering • Det er vigtigt helt at skille boligtilbud og hjælp i bolig ad, således levering ikke sker fra samme sektor • Fremtiden skal byde på hjælp, som ikke er bundet op på paragraffer, men derimod tager udgangspunkt i borgerens behov • Der skal findes organiseringsformer, som sikrer bedre udspring i den enkeltes individuelle ønsker til samfundsdeltagelse

11. Pejlemærke 4 – Grundskolen • Fremtidens grundskole skal være fuldt inkluderende for alle elever og skabe det bedst mulige afsæt for elevernes fortsatte samfundsdeltagelse • Det er afgørende, at lærernes uddannelse og undervisningens tilrettelæggelse sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer • Det er afgørende, at de fysiske rammer sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer • Fremtidens særlige undervisningstilbud er supplerende i forhold til anden undervisning – ikke erstattende

12. Pejlemærke 5 – Beskæftigelse • Fremtidens arbejdsmarked efterspørger og rummer alle mennesker med arbejdsevner i relevante job • Den teknologiske udviklingen har nærmest gjort enhver form for kompensation overflødig, men er der behov for teknisk, praktisk eller økonomisk kompensation, er den til stede • De få, der ikke har nogen arbejdsevne og ikke er i erhverv modtager kompensationsløn svarende til en gennemsnitlig lønindtægt

13. Pejlemærke 6 – Internationalt ansvar • Trods stor demokratisk og økonomisk fremgang i de fleste af verdens stater er personer med handicap fortsat deltagelsesmæssigt marginaliserede • Danmark har med ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder (2008) for personer med handicap implementeret handicapaspektet i al bi- og multilateral udviklingsbistand som et tværgående hensyn • Handicaporganisationerne inddrages aktivt i alle væsentlige beslutninger om dansk udviklingsbistand

14. Pejlemærke 7 – Tilgængelighed • Om 25 år bør tilgængelighed til bygninger, udearealer, transport og kommunikation ikke fylde meget i debatten i forhold til personer med handicap • Alt nyt og renoveret er optimalt tilgængeligt i forhold til alle uanset funktionsnedsættelse • Den store udfordring ligger i at sikre hensynet til personer med handicap indtænkt fra starten, når forskerne tager de nye skridt efter nanoteknologien og pervasive computing

15. Pejlemærke 8 – Rettigheder • Der hersker ingen tvivl om, at EU, Europarådet og FN – sammen med den danske politiske udvikling, aktivt bidrager til at fremme et individuelt og rettighedsbaseret samfund • Det er en udvikling, det er svært at spå om konsekvenserne af, men et rettighedsbaseret system udfordrer vores nuværende system med skøn, forskellighed, trangskriterier og velfærdsfokusering

16. Måske et scenarium - 1 • Da Stig Langvad vendte tilbage som formand for DSI i 2025, efter mange år i århusiansk politik, så skyldes det alvorlige politiske og organisatoriske problemer omkring kultursammenstød mellem ansatte og brugere af hjælpeordninger, hjemmesygepleje og hjemmehjælp • Social- og sundhedssektorens ansatte uden længerevarende uddannelse er i 2030 hovedsageligt etniske minoriteter eller østeuropæiske gæstearbejdere. Det har de senere år skabt mange problemer for landets handicappede og hjælperne • Stig Langvad fik fra 2025 med sin pragmatiske og åbensindede indstilling slået bro mellem modsætningerne og sikret gode forhold for ansatte og arbejdsgivere

17. Måske et scenarium – 2 • I 2030 skal vi igen lave en omfattende strukturreform. Efter års debat, virtuelle forsamlingshusmøder og vejledende mobildevice afstemninger har EU besluttet, at kommunerne nedlægges og landet inddeles i Region Vest og Øst (inkl. Skåne) • DSI’s struktur omlægges samtidig. Hovedsædet flyttede til Bruxelles i 2025, men nu nedlægges afdelingerne til fordel for 2 regionskontorer i hhv. Herning og Malmø • DSI's 7 medlemsorganisationer, Danske KommunikationsHæmmede, Foreningen af Kognitivt Udfordrede, Genmedicinsk Forening, Mobilitetsforeningen, DHF, PTU og Muskelsvindfonden, fusionerer yderligere ved at de 3 sidstnævnte, efter årtiers forhandlinger, melder sig ind i Mobilitetsforeningen. • Så består DSI igen af 4 medlemsorganisationer. Ganske symbolsk kort før DSI’s 100 års jubilæum i 2034 • DSI's mangeårige formand, Stig Langvad, har samtidig tilkendegivet, at han ønsker at trække sig tilbage i forbindelse med 100 års jubilæet

18. Ét er sikkert • Uanset mine spådomme vil fremtiden være ukendt, men hvis ikke vi forsøger at spå om fremtiden og bestemme vores mål, så bliver det ligegyldigt, hvilken vej vi vælger • Men tak fordi I lyttede til mine fantasier, som I må benytte frit eller smide væk