1 / 33

UDV LGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERS GELSER

oriole
Download Presentation

UDV LGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERS GELSER

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. UDVÆLGELSE AF CASES I KVALITATIVE UNDERSØGELSER Helle Neergaard Institut for Organisation og Ledelse Efterår 2002

    2. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 2 Sammenhængen mellem de tre ”logier”

    3. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 3 Ontologi: Ontologien stiller de eksistentielle spørgsmål om, hvad der er, og hvad der eksisterer af egen kraft. Eksisterer der en realitet uden for menneskernes bevidsthed? Hvad er der at vide om verden, og hvordan ved vi det? (det er samme verden, der undersøges, men opfattelsen af verden der forandres) Er der en sandhed derude? Er det muligt at generalisere? De tre ”logier”

    4. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 4 De tre ”logier” Epistemologi: Epistemologien beskæftiger sig med det problem, hvordan viden rent principielt kan opnås. Er det overhovedet muligt at erkende noget? Og hvordan er relationen mellem undersøgeren og det undersøgte?

    5. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 5 De tre ”logier” Metodologi: er læren om forskellige metoder, altså om de forskellige fremgangsmåde, hvordan viden kan opnås både principielt og praktisk. Genstand for metodologien er — ud over de praktiske metoder — generelle overvejelser om forskellige typer af data og deres fordele og ulemper — kvantitative vs. kvalitative data, primære vs. sekundære data, forskellige måder at lave følgeslutninger og deres natur — abduktion, deduktion, induktion, forskellige typer for videnskabelige tankegang — forståelse vs. forklaring, lovmæssigheder vs. regelmæssigheder, forskellige måder for bevisførelse — verifikation vs. falsifikation, etc. En metode er en bestemt fremgangsmåde (i mere overordnet forstand) til at opnå ny viden. Det er en forholdsvis præcis opskrift for at stille spørgsmål, indhente data, bearbejde data, analysere data og konkludere ud fra denne analyse. Metoder bruger bestemte undersøgelsesteknikker og undersøgelsesinstrumenter og passer ind i bestemte videnskabsteoretiske og metodologiske forudsætninger. Survey, Casestudie, etc

    6. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 6 Forskningsprocessen

    7. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 7 Stake 1994;243 If qualitative research requires cases to be chosen then ”... Nothing is more important than making a proper selection of cases. It is a sampling problem”.

    8. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 8 Forskellen på ’stikprøve’udvælgelse i kvalitative og kvantitative undersøgelser Kvalitative undersøgelser Små stikprøver eller enkelte cases Udvalgt specifikt til formålet Formål: informationsrigdom Bedømmelseskriterie: troværdighed Kvantitative undersøgelser Store stikprøver fra en population (jo større jo bedre) Tilfældigt udvalgt Formål: generalisering Bedømmelseskriterie: repræsentativitet

    9. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 9 Former for udvælgelsesstrategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk Cases som fokuserer på stor eller lille spredning Cases hvor henvisning benyttes Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag Cases udvalgt mere tilfældigt

    10. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 10 De16 typer Extreme/ afvigende Typisk Intensitet Kritisk Politisk vigtig Maximum variation Stratificeret Homogenitet Snebolds Ekspert Kriterium Teoristyret Bekræftende/ afkræftende Opportunistisk Tilfældig Bekvemmelighed

    11. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 11 Extreme/ afvigende cases Læring på baggrund af virkelig usædvanlige manifestationer af fænomenet, feks Success/ fiasko (Synkron & Mindpass) 13-tals studenten/ dumperen Eksotiske hændelser Kriser (Nordisk fjer)

    12. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 12 Typisk Case udvælgelse Modsætningen til ekstreme/ unikke cases Formålet er at beskrive og illustrere hvad der er typisk - ikke at generalisere omkring alle deltageres erfaringer

    13. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 13 Intensitets udvælgelse Informationsrige cases som manifesterer fænomenet intenst, men ikke ekstremt Følger samme logik som ekstrem case sampling Gode studerende/ dårlige studerende Under middel/ over middel

    14. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 14 Kritisk case udvælgelse Éen enkelt case Teori test/ falsificering ”hvis det sker her, kan det ske alle steder” eller ”hvis det ikke sker her, sker det ingen steder”

    15. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 15 Udvælgelse af politisk vigtige eller følsomme cases Denne strategi benyttes som en yderligere samplingsstrategi - dvs ikke alene Projektevalueringer er ofte politisk følsomme

    16. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 16 Maximum variationsudvælgelse Udvælgelse af cases med stor variation på udvalgte dimensioner Dokumenterer unikke eller forskellige variationer som opstår under tilpasning til samme betingelser Identificerer vigtige, fælles mønstre på tværs af variationen

    17. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 17 Stratificeret udvælgelse Fanger forskelligheder snarere end fælles kerne Hver ’strata’ udgør et ret homogent sample i sig selv Afviger fra stratificeret tilfældig sampling da størrelserne er for små til at give grundlag for generalisering eller statistisk repræsentativitet

    18. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 18 Homogene cases (fokusgrupper) Fokuserer reducerer variation simplificerer analysen gør det lettere at gennemføre gruppe interviews Kombination med strateficeret udvælgelse indenfor gruppen

    19. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 19 Snebolds- og ekspertudvælgelse Lokaliser en eller flere nøgleinformanter Disse henviser til nye nøgleinformanter Benyttes med henblik på definition og beskrivelse af nøglebegreber samt afgrænsninger

    20. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 20 Kriterie udvælgelse Prædetermineret vigtighedskriterie Udvælgelse af alle cases, som møder et bestemt kriterie fx Kritiske hændelser - fx hyppig lederudskiftning

    21. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 21 Teoristyret udvælgelse Mere formel form for kriteriesampling Hændelser, tidsperioder, mennesker identificeres på baggrund af deres potentielle repræsentationer af vigtige teoretiske konstrukter repræsentation af hvad er et netværk

    22. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 22 Bekræftende/ afkræftende cases Bekræftende/ afkræftende feltarbejde involverer afprøvning af ideer, vigtigheden og betydningen af mulige mønstre og at checke den fremvoksende teoris robusthed. Det er vigtigt både at søge bekræftende og afkræftende cases. Resulterer i informationsrigdom, dybde og troværdighed Afkræftende cases er med til sætte grænserne for teoriens forklaringskraft.

    23. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 23 Opportunistisk udvælgelse Når casene udvælges efterhånden, som man indsamler data. Dvs man følger nye ledetråde som opstår i feltarbejdet, og drager fordel af det uventede. Man udvælger typisk op mod de første 5 cases/informanter opportunistisk - derefter har man en ide om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for de efterfølgende cases. Udgangspunktet er stadig formålsbestemt sampling, men opportunistisk sampling øger fleksibiliteten

    24. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 24 Tilfældig udvælgelse For mange målgrupper vil tilfældig sampling øge resultaternes troværdighed. Involverer en systematisering af den informationstype man ønsker og opstiller derefter en procedure for at udtage cases tilfældigt. Formålet er troværdighed - ikke repræsentativitet. Foretages for at mindske mistanken om hvorfor bestemte cases vælges

    25. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 25 Bekvemmelighedssampling Hvad der er hurtigt og bekvemt Den mest almindelige samplingsstrategi - og den mindst ønskelige. Bekvemmelighedssampling er hverken formålsbestemt eller strategisk! Undtagelser: Meget homogen population Uformelle og sociale netværk er eneste udvej for at identificere og udvælge informanter

    26. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 26 Kombination af survey og case studier En undersøgelse af holdninger blandt medarbejder i en mindre forsikringsvirksomhed benyttede tre forskningsstrategier: to af disse var kvalitative og en var kvantitativ. Undersøgelsen bestod af fire trin: Dybdeinterviews med senior ledere med henblik på at opnå et billede af hvad de vigtige emner var, som det var muligt at støde på i undersøgelsen. Diskussionsgrupper (fokusgrupper) med seks til ti ansatte som repræsenterede forskellige niveauer og funktionsområder i virksomheden, med det formål at etablere, hvilke emner der var vigtige for medarbejderne. Disse dannede grundlaget for spørgeskemaet. Et spørgeskema blev sendt ud til 100 af de 200 medarbejdere i hovedkontoret. Det var vigtigt at opnå oplysninger, som ville muliggøre en sammenligning af holdninger mellem grupper af medarbejdere: alder, køn, anciennitet, stilling og titel. Semi-strukturede gruppeinterviews (fokusgrupper) med grupper af repræsentative ansatte for at diskutere resultaterne af spørgeskemaet med henblik på at fange meningen bag nogle af dataene.

    27. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 27 Kombination af survey og case studier i longitudinal undersøgelse Simultan survey og case studier Den kvalitative undersøgelse: Udvælgelse af virksomhederne: sektortilhørsforhold, alder, geografisk fordeling, tilknytning til inkubatormiljø (100 virksomheder reduceret til 24) Samtaler med hele iværksætterteamet (hver for sig og som gruppe) - semi-strukturerede interviews Surveyet Tilfældig udvælgelse (identifikation af potentielle virksomheder gennem forskellige interessegrupper, dagspressen mv). Renset mht grundlæggelsesår. Internetbaseret samt i papirversion

    28. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 28 Validitetskriterier Studier med udgangspunkt i det deduktive Konstrukt validitet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Studier med udgangspunkt i det induktive Troværdighed Overførbarhed Afhængighed Bekræftelse

    29. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 29 Problemer ifht gyldighed Historik Undersøgelser, der foregår efter større ændringer Jobsikkerhed og prikkerunder Drop-outs Specielt i longitudinale undersøgelser En undersøgelse af effekterne af ledelsesstil

    30. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 30 Sample størrelse Er 10 et stort nok sample til maximum variation? Jeg begyndte med at interviewe 20 personer i to timer hver, men jeg har mistet to personer. Er 18 personer nok eller skal jeg finde to mere? Jeg ønsker at undersøge een virksomhed, men interviewe 20 personer i virksomheden. Er min sample størrelse 1 eller 20 eller begge?

    31. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 31 Sample størrelse Afhænger af Hvad ønsker du at finde ud af Hvad er formålet Hvad har du af ressourcer, tid etc

    32. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 32 Redundans - informationsmætning Når der ikke længere fremkommer ny information fra nye informanter Når man begynder at høre de samme udsagn ca 80% af tiden De første 20% interviews vil udgøre 80% information, de sidste 80% vil kun tilføre yderligere 20% information

    33. 8/17/2012 Institut for Organisation og Ledelse 33 Generalisering fra små samples Logisk, teoretisk eller analytisk generalisering Fra case til teori og teori til case overførbarhed til bredere teori baseret på hvor godt de udvalgte cases ”passer” med de generelle konstrukter Hvorvidt mønstre, koncepter eller teorier genereret i én kontekst kan overføres til en anden lignende kontekst: Hvis personer med en lang videregående uddannelse ikke kan forstå de nye momsregler, må man antage at personer med en kortere uddannelse vil finde dem uforståelige - eller omvendt …… Men ikke noget om hvor ofte fænomenet forekommer

More Related