130 likes | 265 Views
De socialt udsatte, match 4 og 5 Ingen uddannelse Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Mangelfuld skolegang Kriminalitet Dårlige boligforhold – eller ingen bolig Mangler sociale kompetencer Misbrug eller risiko for tilbagefald. Målet er arbejde eller uddannelse. Identitetsskabende
E N D
De socialt udsatte, match 4 og 5 • Ingen uddannelse • Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring • Mangelfuld skolegang • Kriminalitet • Dårlige boligforhold – eller ingen bolig • Mangler sociale kompetencer • Misbrug eller risiko for tilbagefald
Målet er arbejde eller uddannelse. • Identitetsskabende • Giver status • Fællesskab • Skaber struktur.
Beskæftigelse gør det ikke alene. Behandlingen skal gå hånd i hånd med beskæftigelsesmålet • Individuel indsats • Kontinuitet i forløbet ”Hvis jeg havde fået en ny rådgiver hvert halve år, var jeg aldrig nået så langt. Tryghed er at kunne stole på sin rådgiver” • Helhed i indsatsen • Individuel vejledning ”Straks jeg var blevet clean, ville jeg til at behandle mennesker..” • TID – ofte år
Forudsætningerne for den helhedsorienterede indsats er ændret. Der er mange aktører. • Jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen • Behandlingsinstitutionen varetager behandlingen • Ydelsescentret varetager økonomien • Børne- familieteamet varetager børnesagerne
” sikre, at en stofafhængig, der er indskrevet i behandling for misbrug, kan modtage en beskæftigelsesindsats, der er afpasset i forhold til brugerens behov, ressourcer og behandlingsforløb” (fælles sagsgang 3 BIF/SOF, Københavns Kommune)
Målet for den sociale indsats er beskæftigelse og selvforsørgelse!
”Flertallet af de ikke arbejdsmarkedsparate, matchgruppe 4 og 5 forventes ikke at komme i arbejde. De risikerer at havne i en evig rundkørsel” (Pernille Hohen, PHD. Socialforskningsinstituttet)
Vejen ud af rundkørslen • Et formelt og reelt samarbejde mellem jobcentre og behandlingsinstitutioner • Individuel indsats • Brug af mange redskaber
idékatalog • Der afholdes fælles møder mellem jobcentre og rådgivningscentre med udgangspunkt i enkelte sager. Kontaktpersoner i BIF/SOF er tovholdere. • Der afholdes fælles temadage • Der nedsættes erfagrupper for interesserede medarbejdere • Der skabes mulighed for ”praktik” på henholdsvis jobcenter og rådgivningscenter • De kontaktpersoner, der er på både rådgivningscentre og jobcentre, bruges mere aktivt • Kontaktsamtaler samles og afholdes på rådgivningscentrene
idékatalog • De eksterne leverandører genoptager orienteringsmøderne og inviterer både jobcentre og kontaktpersoner fra rådgivningscentre • Der formuleres et krav om samarbejde i alle sager. Der laves kvalitetsmål for dette. • Der oprettes mailadresser i jobcentrene, hvor det sikres, at posten fordeles til den rette person • Det tilstræbes, at brugerne har den samme jobkonsulent under hele forløbet • Rådgivningscentrene orienterer om indskrivning umiddelbart efter visitationen, således at jobkonsulenten inddrages tidligt i forløbet • ?
Det kan og skal lykkes at forbedre indsatsen. Men det kræver : • Samarbejde • Tålmodighed • Individuelt tilpasset indsats • Vejledning • Brug af mange redskaber – også revalidering.
De økonomiske incitamenter – mere pisk – virker ikke for denne gruppe. Den helhedsorienterede indsats virker.