1 / 48

Udvikling og udvidelse af SSP samarbejdet og tilbud til socialt udsatte børn og unge

Udvikling og udvidelse af SSP samarbejdet og tilbud til socialt udsatte børn og unge Brandvæsenets rolle som aktør i SSP-samarbejdet. Jan Funk Nielsen Beredskabschef i Greve. Gældende lovgivning.

trapper
Download Presentation

Udvikling og udvidelse af SSP samarbejdet og tilbud til socialt udsatte børn og unge

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Udvikling og udvidelse af SSP samarbejdet og tilbud til socialt udsatte børn og unge • Brandvæsenets rolle som aktør i SSP-samarbejdet Jan Funk Nielsen Beredskabschef i Greve

  2. Gældende lovgivning • SSP-samarbejdet organiserer den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. • Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag".

  3. De primære aktører: • Skolen • Socialforvaltningen • Politiet - som via lovgivningen er forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde

  4. Indsatsområder SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder: • Den generelle forebyggende indsats • Den specifikke indsats • Den individorienterede indsats

  5. Brandvæsenets rolle • Brandvæsenet er ikke en ”standard aktør” i SSP sammenhæng og skal/kan ikke overtage ansvaret fra de 3 primære aktører. • Brandvæsenet kan være et værdifuldt supplement i SSP samarbejdet, der hvor der er udsigt til, at det kan give en positiv effekt.

  6. Bydelspolitikken for Greve Nord • Der er oprettet et § 18 udvalg, som har udarbejdet en bydelspolitik for perioden 2011 – 2015. • Der er formuleret en overordnet målsætning for hvert år i perioden samt en række indsatsområder, der skal iværksættes for at opfylde årets målsætning. • Der udarbejdes handleplaner for de enkelte indsatser, hvor formål og resultatkrav fremgår.

  7. Bydelsstrategien • 2011: Det er nemt at dyrke idræt og fritidsaktiviteter i Greve Nord • 2012: Det er trygt at vokse op i Greve Nord • 2013: Beboerne i Greve Nord er stolte af • bydelen • 2014: Greve Nord er en integreret bydel i Greve Kommune • 2015: Greve Nord er en mangfoldig bydel med plads til forskellighed

  8. Stigende kriminalitet og utryg i Greve Nord…

  9. KFI-dag den 29. september 2008 ”Hvordan skal jeg kunne berolige beboerne, når ikke engang brandvæsnet tør arbejde her uden politibeskyttelse? ”Edith Gavnholt, formand for beboerne i Klyngen(Udtalelse i Berlingske tidende i forbindelse med sommerens mange påsatte brande og chikanerier) Utrygheden i området er til at få øje på..

  10. 9 gange har indsatsmandskabet været udsat for stenkastende unge i forbindelse med opgaver i Askerød. Særlig forholdsordre i samarbejde med Midt- og Vestsjællands politi, som sætter mandskabets sikkerhed højeste i ikke livstruende situationer. Skyderierne skaber ny utryghed. Visitationszone indført og netop forlænget 4 uger. Chikane mod indsatsmandskabet..

  11. Børn i alderen 13 – 15 år er de toneangivende, men trækker de endnu mindre børn med sig. Sten og andet kasteskyts er klargjort til baghold. Der antændes et eller flere bål i fx containere eller knallerter inde i Askerød bebyggelsen, som tvinger brandkøretøjerne ind via bommen ved Grøftehuset. Der er tilsvarende eksempler i 25 bebyggelser rundt om i landet jf. en undersøgelse foretaget af reddernes fagforening/landsklub. De unge uromagere og brandstiftere..

  12. Greve Kommune • 48.500 indbyggere • 12.000 under 18 år • 4 bydele med hver deres karaktaristika • Tune • Karlslunde, Greve Syd • Mosede, Greve Midt • Hundige, Greve Nord

  13. Tydelig overvægt af hændelser i Greve Nord(Udrykninger 1.1.2008 til 29.9.2008)

  14. 20 procent af brandvæsnets aktiviteter ligger i Greve Nord selv om kun 8 procent af Greves borgere bor der ! Askerød

  15. Brandvæsnets særlige statistik for Greve Nord

  16. Netværkene er et samarbejde mellem gadeteams, socialarbejdere, politi, ungdomsklubber, skoler, frivillige organisationer, boligforeninger mv. Fokus på børn og unge under 18 år Opdelt i primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Kriminalitetsforebyggende ”netværk”

  17. Primær forebyggelse - generelt Lærere, politi, områdekoordinator, gadeteams, brandvæsen og andre bydelspartnere. • Undervisning i skolerne om alkohol, stoffer, vold, førstehjælp og straffeattester mv. • Undervisning af forældre om forskellige emner • Kampagner om forskellige emner • Alment ungdomsbrandkorps NB: Undervisningen i førstehjælp er siden 2004 blevet obligatorisk i folkeskolen.

  18. Sekundær forebyggelse - specifik Gadeteams og ungemedarbejdere • Opsøgende gadearbejde, der hvor de unde opholder sig om eftermiddagen og aftenen. • Målrettede forløb • Mægling i konflikter • Brobygning mellem den unge og fritidstilbud • Hjælp til lommepengejobs • Hjælp til at løse forskellige sociale problemer. • Ildfluer og brandkadetter

  19. Tertiær forebyggelse - individ Socialrådgivere med specialviden om udsatte unges familieproblematiker • Styrkelse af forældreinvolvering • Indsats mod marginalisering • Etablering af netværk om den unge • Støtte og hjælp til udsatte familier • Brandvæsenet kan indgå som mentorer og tilbyde praktikpladser og lommepengejobs på stationen.

  20. Askerød • En bydel i Greve Nord • 722 lejligheder • 1500 indbyggere • 350 unge under 18 år • 58% anden etnisk baggrund • 4,7% fra EU • 45,8% fra andre europæiske lande • 46,7% fra Asien, mellemøsten, statsløse og ukendte

  21. Erfaringer fra Manchester

  22. GMFRS CYP strategi

  23. Ildfluer og brandkadetter

  24. Gevinster • Ved at uddanne ildfluer og brandkadetter i brandmandens færdigheder kan de deltagende børn og unge tilegne sig faglige kompetencer omkring brandbekæmpelse og førstehjælp. • Der skabes positive relationer og gensidig respekt mellem de unge og brandvæsenet, hvorved der opnås en reduktion i antallet af påsatte brande og chikanerier.

  25. Vi vil forebygge, at børn og unge bliver involveret i brandrelateret kriminalitet samt anti-social adfærd i forhold til indsatsmandskab. Vi vil forebygge, at børn og unge kommer til skade eller bliver dræbt som følge brande eller selv kommer til at påsætte brande på grund af uvidenhed eller ligegyldighed. Greve Brandvæsens vision

  26. nedbringe antallet af episoder med chikanerier mod indsatsmandskabet. nedbringe antallet af påsatte brande i Askerød. Målsætninger

  27. Målgruppen • Alder 13-15 år • Ekskluderede unge • Risiko for kriminel løbebane • Med interesse for brandmandskab

  28. TrygFonden har givet støtte på 50.000 kr. og Falck A/S med 20.000 kr. til afholdelse af pilotprojekt i 2008-2009. Byrådet har bevilliget 70.000 kr. til to forløb i 2010. Der er modtaget midler fra 1-1-2 dagen på 50.000 kr. Falck og Greve Brandvæsen stiller med instruktører, køretøjer og materiel. Gadeteams deltager med gademedarbejdere. Boligforeningen yder økonomisk støtte til familiernes afholdelse af Dimensions reception. Satspuljemidler – ghettoplan 100.000 kr. årligt 2011 – 2014. Økonomi

  29. Politisk § 18 udvalg : Udvalget for Greve Nord Administrativ Styregruppe: Beredskabschef, Centerchef for Børn og familier, KFI koordinator, Projektleder fra Brandvæsenet. Projektgruppen: Projektleder Brandvæsen, Projektleder Falck, Koordinerende Gadeteam medarbejder, Bo-vest repræsentant, GUC- repræsentant, Hovedinstruktør Brandvæsen. Organisering

  30. Effekt • Der er sket en reduktion i antallet af episoder med chikanerier mod indsatsmandskabet fra 6-10 årligt i 2008- 2009 til 0 i 2010. • Antallet af hændelser i Greve Nord er reduceret med 23% over 3 år. • Der er en stabil nedadgående tendens.

  31. Kommet for at blive God samfundsmæssig nytteværdi Vi er godt på vej Odense, Korsør, Benløse, Djursland, Randers, Ålborg, Århus, Østfyn, Vesthimmerland, Åbenrå, Grænseegnen, Brønderslev og Greve har oprettet ungdomsbrandkorps København, Stevns, Fredensborg, Roskilde, Frederiksberg, Kalundborg er på vej med ungdomsbrandkorps. Ungdomsbrandkorps

  32. Finansiering København har afsat kr. 1,8 mill. på budget 2011 Kr. 3,41 pr. borger (527.779 borgere 1. kvartal 2010) Greve Brandvæsen har fået andel i regeringens satspuljemidler med 100.000 i 2011 – 2014 kr. 2,06 pr. borger (48.500 borgere) Greve Kommune har afsat kr. 50.000 på budget 2011-2014 til Ungdomsbrandkorps. Model med enhedstimerefusion kan udnyttes også til ungdomsbrandkorps - > øget statsfinansiering formidlet via Beredskabsstyrelsen

  33. Specifikke indsatser - > Brandkadetter/Ildfluer Ungdomsbrandkorps

  34. Mål/Målgruppe: Motivere unge til at ændre deres liv Personlig Empowerment Alder 13 – 17 år Småbrødre segment Risiko for kriminel løbebane Med interesse for brandmandskab

  35. Alment ungdomsbrandkorps Del af den generelle SSP indsats

  36. Mål/Målgruppe: • Spændende fritidsinteresse • Ansvarliggørelse og selvtillid • Læringsmål • Godt kammeratskab • Alder 10 – 17 år • Alment tilbud til piger og drenge • Med interesse for brandmandskab

  37. Finansiering København har afsat kr. 1,8 mill. på budget 2011 Kr. 3,41 pr. borger (527.779 borgere 1. kvartal 2010) Greve Brandvæsen har fået andel i regeringens satspuljemidler med 100.000 i 2011 – 2014 kr. 2,06 pr. borger (48.500 borgere) Greve Kommune har afsat kr. 50.000 på budget 2011-2014 til Ungdomsbrandkorps. Model med enhedstimerefusion kan udnyttes også til ungdomsbrandkorps - > øget statsfinansiering formidlet via Beredskabsstyrelsen

  38. Opsamling • Brandvæsenets har en særlig tiltrækningskraft på de unge, hvilket gør brandfolk til velegnede positive rollemodeller i forhold til arbejdet med omstilling af de unge væk fra anti-social adfærd og kriminalitet i retning af selvrespekt og ansvarlighed.

  39. Opsamling • Det er en god ide at forankre Brandvæsenets indsatser som led i en bydelsstrategi. Herved sikres det, at der koordineres med andre aktører fra socialområdet, fritidsområdet, boligforeningerne, politiet mv., hvorved enkelte målgrupper ikke overbydes med tilbud mens andre målgrupper overses.

  40. Opsamling • Brandvæsenet kan som sådan udgøre et værdifuldt supplement til SSP samarbejdets primære aktører i forhold til den generelle og specifikke kriminalitetsforebyggende indsats,mens den individorienterede indsats bør overlades til socialrådgivere med specialfaglighed om børn og unges familieproblematikker.

  41. Opsamling • Kommuner landet over er godt på vej med at oprette ungdomsbrandkorps, som skal medvirke til at løser de lokale udfordringer med unge der udviser respektløshed og afstandstagen overfor andre mennesker og fælles accepterede værdier og normer.

  42. Opsamling • Brandvæsenet bør derfor indgå som en naturlig partner i de kriminalitetsforebyggende netværk på lige fod med gadeteams, socialarbejdere, politi, ungdomsklubber, skoler, frivillige organisationer, boligforeninger mv.

  43. Udfordringer • Brandvæsenet er ikke en primær aktør i SSP arbejdet og der er ikke lovgivningsmæssig hjemmel til at finansiere brandvæsenets aktiviteter i SSP sammenhæng indenfor Beredskabets serviceramme. • Finansieringen af indsatser skal derfor hidrører enten fra socialområdet, børne- og ungeområdet eller fritidsområdet.

  44. Udfordringer • Brandvæsenets arbejde med børn og unge skal foregå på en ansvarlig og professionel måde, der tager højde for de problematikker som er knyttet til arbejdet med børn og unge. • Der skal sikres ensartethed og høj kvalitet i læringsmål, som giver de deltagende unge mulighed for merit i undervisningssystemet og i erhvervssammenhæng.

  45. Udfordringer • Der skal uddannes instruktører som kan tage vare på de særlige problematikker, der er knyttet til arbejdet med sårbare børn og unge, herunder børnenes sikkerhed i brandmandsvirket. • Kommunerne kan med fordel gå sammen om at formulere et adfærdskodeks for alle brandfolk som involveres med de unge.

  46. Tak for opmærksomheden

More Related