Husk at brug hjemmesiden!

1. Statistikog kvantitativ metode3. semester efterår 2007Lektion 1, torsdag den 26. sept.Indledende om statistik og kvantitativ metodesamt om operationalisering af begreber

2. Husk at brug hjemmesiden! HUSK AT BRUGE HJEMMESIDEN!

3. Husk at brug hjemmesiden!

4. Hensigt med kurset Kurset skal sætte jer bedre i stand til at: • Lave jeres egne kvantitative, empiriske undersøgelser • Arbejde med sekundære datakilder • Forstå tekster, hvori kvantitative metoder er anvendt • Forholde jer kritisk til tekster, hvori kvantitative metoder er anvendt • Forbedre jeres jobmuligheder

5. En traditionel forståelse af samfundsvidenskabelig metode ”I samfundsvidenskab arbejder man med at beskrive, forklare, forstå, forudsige, kritisere eller ændre samfundsforhold. I arbejdet med at realisere sådanne målsætninger stilles forskeren overfor empiriske problemer – dvs. spørgsmål om hvordan noget forholder sig i den virkelige verden. Metode drejer sig om, hvilke fremgangsmåder en forsker kan benytte, når han/hun ønsker at besvare sådanne spørgsmål.” Fra Ottar Hellevik (1994): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskap. p. 13

6. Ofte skelnes der mellem forskningsdesign og -metode Forskningsdesign (research design): ”A research design provides a framework for the collection and analysis of data.” (Bryman p. 27) Forskningsmetode (research method): ”A research method is simply a technique for collecting data.” (Bryman p. 27) Ovenstående definition af ’research method’ er dog ikke helt dækkende, i hvert fald ikke hvis man prøver at dække al samfundsvidenskabelig metode. Bryman opererer imidlertid også i kapitel 11 med begrebet ’methods of data analysis’.

7. Hvad karakterisererden kvantitative metode? I kvantitative undersøgelser fokuseres på sammenhænge mellem et mindre antal kendetegn hos mange undersøgelsesenheder, mens der i kvalitative undersøgelser fokuseres på sammenhænge mellem et stort antal kendetegn hos relativt få undersøgelsesenheder.

8. Forskere sættes ofte i bås efter om vedkommende benytter kvalitativ eller kvantitativ metode: Fra Alan Bryman (2001): Social Research Methods. p. 20

9. David Byrne om de to lejre: ”[T]here are two intellectual gangs against whom we are working. One of those gangs we will call the reductionists and the other we will call the innumerates. The first gang can count but don’t know what they are counting, why they are counting, or what to do with what they have counted when they have counted it. The second can’t count, won’t count, and assert that counting is a vile and perverse activity which ought not to be allowed.” David Byrne (2002): Interpreting Quantitative Data. p. 14f

10. Der er grund til at opbløde denne sætten i bås! • Kvantitativ metode drejer sig ikke alene om deduktion. • I forbindelse med kvantitativ metode søger man ikke alene at forklare sociale hændelser, men også at forstå disse – f.eks. søge at sætte sig ind i individers tanker. • Forskere, der benytter kvantitativ metode, betragter ikke alene sociale fænomener som objektive realiteter, der har en eksistens helt uden relation til aktørerne.

11. Kvantitativ og kvalitativ metode i ét og samme forskningsprojekt: • Metodetriangulering • Den primære ’approach’ støttes af en sekundær • Kvalitative og kvantitative metoder kompletterer hinanden Se mere om de forskellige kombinationer f.eks. i Alan Bryman (2001): Social Research Methods, kap. 22. Oxford University Press.

12. Kurset har fokus på tværsnitsdata og ‑analyser, mestendels pba. survey. • Tværsnitsdata har form af CASE × VARIABEL • Analyser på tværsnitsdata drejer sig hovedsageligt om finde årsager til fænomener ved at sammenligne grupper af cases/enheder – f.eks. for at vise, at social klasse påvirker partivalg (og at forstå hvorfor). • Ofte har tværsnitsdata i samfundsvidenskaben karakter af spørgeskemadata – eller surveydata, som det ofte kaldes. I det klassiske survey er stikprøven udvalgt tilfældigt, sådan at den repræsenterer ’populationen’.

13. Datamatrice: CASE  VARIABEL VARIABLE CASES Individ nr. 3 har værdien 1 på variablen v4 (How happy would you say you are? 1: Very happy 2: Fairly happy osv.

14. Statistik bruges ifm. forskellige faser af en kvantitativ undersøgelse. F.eks. ifm.: • udtagelse af stikprøve • beskrivelse af enkeltvariable – f.eks. beregning af andele og gennemsnit • inferens af enkeltvariable • inferens af sammenhænge

15. Kursusoversigt

16. Operationalisering’Developing indicators for concepts’ Ethvert af de begreber, der arbejdes med, må gøres målbart. Det gælder således både for afhængige og uafhængige variable. For at begreberne kan blive målbare, må man bevæge sig ned ad abstraktionsstigen fra de ofte højtsvævende begreber til de mere jordnære og konkrete aspekter.

17. Hvad operationaliseringen består i Højtsvævende og abstrakt Identificer begreberne Lav nominelle definitioner ’Pak begreberne ud’ – dimensioner? Udvikl indikatorer på begreberne Lav eventuelt pilottesthvor de endelige indika-torer findes Jordnært og konkret Man taler også om at bevæge sig fra den nominelle definition til den operationelle definition, hvorudfra det er muligt at danne indikatorer, f.eks. i form af survey-spørgsmål og -svarkategorier.

18. Eksempel på operationalisering (1/8) Campbell, Gurin & Miller skriver i The Voter Decides i 1954: ”Although the level of citizen interest and participation in any one election may be explained largely in terms of such factors as the attractiveness of one or both candidates and the perceived importance of the campaign issues, an understanding of long-range trends in level of electoral participation requires, in addition, the consideration of broader and more enduring political values and attitudes. For that matter, individual differences in envolvement in any particular election are also better understood if we have some notion as to the basic attitudes held by these individuals with regard to political activity. Sense of political efficacy, as defined and used in this study, represents an attempt to investigate one of these broader political attitudes.”

19. Eksempel på operationalisering (2/8) En af Campbell, Gurin & Miller’s teser: Uddannelse Politiskdeltagelse Sense ofpolitical efficacy Der er altså ifølge Campbell et al ikke tale om, at sammenhængen mellem ’Sense of political efficacy’ og deltagelse er ren spuriøsitet – der er effekt selv efter kontrol for uddannelse f.eks.

20. Eksempel på operationalisering (3/8) Nominel definition af ’Sense of Political Efficacy’: ”[T]he feeling that individual political action does have, or can have, an impact upon the political process, i.e., that it is worth while to perform one’s civic duties. It is the feeling that political and social change is possible, and that the individual citizen can play a part in bringing about this change.” (De øvrige variable i den før viste tese skal selvfølgelig på lignende vis defineres og gøres operationelle.)

21. Eksempel på operationalisering (4/8) Campbell, Gurin & Miller springer fra den nominelle difinition direkte til en stribe udsagn i et spørgeskema, som respondenten skal erklære sig mere eller mindre enig i: • I don’t think public officials care much what people like me think. • The way people vote is the main thing that decides how things are run in this country. • Voting is the only way that people like me can have any say about how the government runs things. • People like me don’t have any say about what the government does. • Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

22. Eksempel på operationalisering (5/8) Men gemmer der sig ikke forskellige dimensioner i begrebet sense of political efficacy? Lad os se på tre af de fem items igen: 1. I don’t think public officials care much what people like me think. 4. People like me don’t have any say about what the government does. 5. Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

23. Eksempel på operationalisering (6/8) I løbet af 1970’erne var der efterhånden kommet en del kritik af begrebets operationalisering. Et hovedpunkt i kritikken var, at der måtte være tale om mindst to hoveddimensioner, som vil arte sig forskelligt med hensyn f.eks. til sammenhænge med baggrundsvariable: • En dimension angår tilliden til, at politikerne er responsive i forhold til borgernes ønsker og krav (også kaldet ’ekstern efficacy’)(f.eks.: I don’t think public officials care much what people like me think.) • En anden dimension angår ens selvtillid i forhold til politisk handlen (også kaldet ’intern efficacy’).(F.eks.: Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand.)

24. Eksempel på operationalisering (7/8) Og man kan gå videre endnu: Således kan man spørge, om ikke hoveddimensionen ’politisk selvtillid’ skal opdeles i to underdimensioner. En nominel difinition af politisk selvtillid fra Acock et al (1985) indikerer f.eks., at det er tilfældet. Sense of political efficacy defineres her som folks: “self-perceptions that they are capable of understanding politics and competent enough to participate in political acts” I de empiriske analyser holder Acock et al dog fast i alene de to hoveddimensioner.

25. Eksempel på operationalisering (8/8) Jørgen Goul Andersens operationaliseringsfigur fra ’Hvad folket magter’ i 2000 (af Goul Andersen, Torpe & Andersen): Begreb Hoveddimensioner Underdimensioner Aspekter Kommunalt niveau Handleressourcer Internefficacy Folketingsniveau Vidensressourcer EU-niveau Efficacy Institutionsniveau Kommunalt niveau Eksternefficacy Folketingsniveau EU-niveau Offentlighed

26. Vigtigt at huske ifm. operationaliseringen • Kig dig omkring efter definitioner og operationaliseringer af de begreber, som I arbejder med. Søg f.eks. efter litteratur om emnet og søg direkte efter emnet på internettet. • Sørg for ikke blot at udskille eventuelle dimensioner, men også at definere disse. • Find ud af, om I vil bruge alle dimensioner af et begreb, eller om kun dele af begrebet er relevant. • Benyt evt. indledende kvalitative interviews eller informanter. • Sørg i det hele taget for, at jeres endelige mål for begreberne er både pålidelige og gyldige.

27. Gyldighed og pålidelighed (validitet og reliabilitet) De to begreber gyldighed og pålidelighed angår store dele af forsknings- eller udredningsprocessen. I forbindelse med ’måling’ af begreber kan man beskrive de to som følger: Gyldighed (validity) handler om, hvorvidt et givet mål er en gyldig indikator for det begreb, fænomen, eller hvad der nu er tale om, som man ønsker at belyse. Er svar på tilfredshedsspørgsmål vedrørende biblioteksservicen en gyldig indikator for servicekvaliteten? Og er antal år brugt på uddannelse et gyldigt mål for ens uddannelsesniveau? Pålidelighed (reliability) handler om, hvor vidt der undervejs i processen er sket tilfældige målefejl. Det kan f.eks. være sjuskede interviewere, vanskeligt forståelige spørgsmål, sjuskede indtastere, dårlig instruktion af indtastere og mange andre ting. Er målet pålideligt, er det til at stole på, dvs. det måler ens hver gang. Men selvfølgelig kan én og samme person ændre holdninger, så man kan ikke være sikker på, at målet viser det samme ved flere målinger af samme respondentskare.

28. Kombinationer af gyldighed og pålidelighed Pålidelig, men ikke gyldig Ikke gyldig og ikke pålidelig Gyldig og pålidelig Begrebet der skal indfanges Måling

29. Forskellige aspekter af gyldighed/validitet ved måling af begreber • Indholdsvaliditet (content validity)Overensstemmelse mellem teoretisk og operationel bestemmelse. Det drejer sig her om at være omhyggelig med operationaliseringen fra teori og hypoteser til det operationaliserede begreb, der måles. Det er imidlertid vanskeligt ligefrem at teste indholdsvaliditeten formelt. • Face validityHandler også om, hvorvidt man har fået indfanget begrebet korrekt, men her er der hverken teori eller eksperter ’på banen’. Det er den umiddelbare vurdering.

30. Check for validitet ved måling af begreber • Kriterievaliditet (criterion validity)Er der overensstemmelse mellem målet/indikatoren og et udvalgt kriterie? • Concurrent validityOverensstemmelse mellem måling af fænomen og kriterievariabel. Kriterie-variablen kan f.eks. være en gammel kendt og afprøvet variabel, men der kan også være tale om, at man blot foretager flere forskellige operationaliseringer. Hvis disse korrelerer, kan dette tolkes derhen, at man er på rette spor i sit forsøg på måling af fænomenet. • Predictive validityTilsvarende ’concurrent validity’, blot hvor der er tale om evnen til at kunne forudsige/prædikere en fremtidig ’criterion measure’. • Konstruktionsvaliditet (construct validity)Er der overensstemmelse mellem målingers faktiske og teoretiske forventede resultat? Har man f.eks. en stærk forvisning om en teoretisk sammenhæng mellem to parametre, og har man samtidig for den ene parameters vedkommende en gyldig og pålidelig indikator, så vil empirisk påvisning af sammenhæng sandsynliggøre, at det andet parameter ligeledes er gyldigt målt. • Konvergensvaliditet (convergent validity)Er der overensstemmelse mellem det pågældende mål og et tilsvarende mål gennemført ved hjælp af andre metoder?

31. Et mere bredt validitetsbegreb. • Measurement validityBehandlet i tidligere slides! • Internal validityHolder konklusionerne vedrørende kausale sammenhænge, eller kan der i virkeligheden være andre faktorer på spil? • Exsternal validityKan man udbrede konklusionen til at dække ud over stikprøven? • Ecological validitySker der noget i selve måleprocessen, der gør, at det bliver et kunstigt ’set up’.