Erfaringen viser, at dette er begyndelsen på en

1. Erfaringen viser, at dette er begyndelsen på en • negativ udviklingsmæssig spiral, hvor den unge først efter • en årrække bliver synlig i det etablerede • misbrugsbehandlingssystem, fordi der ikke i tilstrækkelig grad • findes systemer, der intervenerer på det tidspunkt, • hvor den unge debuterer som marginaliseret ung • med problemgivende misbrug.

2. Arbete med unga missbrukare 1 - Indskrivning og afklaring Arbejde med ambivalens, motivation, samarbejdskontrakt. 2 - Seks måneders behandlingsforløb Arbejde med de konkrete og individuelle mål, samarbejdskontrakten definerer. Dette foregår ved individuelle samtaler, gruppesamtaler, familiesamtaler og ved de aktiviteter, det er muligt at tilrettelægge i samarbejde med den enkelte kommune. 3 - Udslusningsforløbet Udslusningsforløbet bør have en høj behandlingsmæssig prioritet. Erfaringer viser, at netop udslusningen fra projekter eller behandling er en højrisikosituation for tilbagefald i gamle mønstre. Der bør tilstræbes en lang udslusningsperiode fra projektet med løbende pædagogisk støtte.

3. Målgruppekarakteristika: • Dysfunktionel familiebaggrund • Ofte manglende faderfigur (især drenge) • Ofte ingen troværdig moderfigur (især piger) • Ringe forældrekontrol (ingen ved hvad jeg laver, hvor og sammen med hvem) • Lav vidensmæssig støtte (ingen forberedelse på skolelivet) • Ringe social støtte (ringe støtte i.f.t. problemer f.eks. Socialt som mobning) C Ringe støtte i etablering og vedligeholdelse af relationer • • Ringe psykologisk støtte (”ligeglade med mig, ikke elsket”) • • Ringe støtte i f.t. negative grundantagelser /lavt selvværd • Ringe støtte i udvikling af god affekt-styring og emotionel bearbejdning

4. • Diffust selvbillede/identitetsproblemer/kronisk tomhedsfølelse. • Misbrug af især alkohol, hash og amfetamin kan betragtes som selvmedicinering i forhold til psykologiske og sociale problemer. • Misbrug opleves som ”en selvvalgt” aktivitet. (Ofte er der tale om en maskeret depressiv tilstand). • I risiko for at havne i kriminel aktivitet. • Søger identitet i skæbnefællesskab med andre marginaliserede unge, hvor gruppen kompenserer for manglende familiestøtte. • Ingen tilknytning til almindelige ungdomsaktiviteter (Skole, uddannelse, fritid, arbejdsmarked).

5. Sårbare unge finder sammen i skæbnefællesskaber og ofte omkring et stof. • Høj forudsigelighed betyder høj grad af tryghed: Jeg ved, hvad der skal ske (Hash, Playstation, Coca Cola) •Ingen ”almindelige” kompetencemæssige krav (aktiv i skole og fritid) • Oplever at kunne håndtere gruppens kompetencemæssige krav (God til at mixe, en at stole på, en der altid er der til at hjælpe) (Overholdelse af gruppens normer og regler skaber respekt og accept) • Ingen spørger om problemer (kan være sammen med nogen i fred uden at føle mig kritiseret) • Jeg er som dem, jeg er sammen med • Gruppen skaber tilhør (”vi” overfor ”dem”) • Angst for tabet af gruppen og tabet af gruppens kompenserende funktion.