Tema 2: Om virksomhedens horisontale og vertikale gr nser

1. Tema 2: Om virksomhedens horisontale og vertikale gr�nser Forel�sning 4: De �konomiske gr�nser for virksomhedens st�rrelse og v�kst

2. Dagsorden Forel�sning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

4. �konomisk vs. Sociologisk perspektiv: Skift fra tema 1 til tema 2 Neoklassisk teori Akt�r-orienteret: rationalitet Eksternt perspektiv fra branche-niveau Anonymiseret beskr. V=prod.funktion Tv�rsnits-analyse Contingency-teorien Strukturalistisk: tilpasning Internt perspektiv fra enkelte org.niveau Mere Detaljeret beskr. O=adaptiv enhed Tv�rsnits-analyse

5. Dagsorden Forel�sning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

6. En kort introduktion til neoklassisk teori Introduktion til udbuds-siden:faste vs. Variable omkostninger, totalomkostnings-kurven (TC), Marginalomkostkurven MC og Gennemsnitsomkostningskurven (ATC) Introduktion til eftersp�rgsels-siden: eftersp�rgselsloven, elasticitets-begrebet og marginalindt�gts-kurven (MR) Profitmaksimeringsl�sningen under forskellige markedsstrukturer (FK, M, MK, OK)

7. UDBUDSSIDENUdledning af MC, ATC og AVC fra TC(x)-kurven Tavlen

8. EFTERSP�RGSELSSIDENIntroduktion af eftersp�rgselsloven, pris-elasticitet og MR-kurven Tavlen

9. Elasticitetsbegrebet Eftersp�rgselsloven fort�ller virksomheden, at n�r den h�ver prisen p� sine varer, s� m� den regne med at miste afs�tning Med elasticitets-begrebet s�ger man at give et m�l for, hvor f�lsom afs�tningen (den afsatte m�ngde) er, n�r prisen �ndres Elasticiteten e = dq/q/dp/p Jo mere horisontal en eftersp�rgelskurve er, desto st�rre elasticitet har den.

10. Introduktion af profitmaksimering ved fuldkommen konkurrence og Monopol Tavlen

11. Foruds�tninger for fuldkommen konkurrence Teorien bygger p� flg foruds�tninger: Produktet p� markedet er homogent Antallet af s�lgere er stort Afs�tningskurvens elasticitet ? uendelig Virksomhederne har perfekt information om efficiente teknologier, omkostnings- og afs�tningsforhold Der er fri adgang til og exit fra branchen Virksomhederne profitmaksimerer: max profit = TR(q) � TC(q)

12. Markeds- eller branche-former: En oversigt Fuldkommen konkurrence Monopolistisk konkurrence Oligopol Duopol Monopol Pol= s�lger (gr�sk)

13. Dagsorden Forel�sning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

14. Stordriftsfordele: Introduktion Economies of scale = stordriftsfordele = skalafordele Eksisterer, n�r en virksomhed opn�r reduktioner i enhedsomkostningerne, n�r den �ger fabrikationen af et bestemt produkt eller service �Economies of scale� findes s�ledes p� den faldende del af AC-kurven (dvs. der, hvor MC<AC). Economies of scale eller en faldende AC-kurve findes f.eks, n�r en virksomhed er i stand til at sprede sine faste omkostninger ud p� et st�rre og st�rre antal producerede enheder (t�nk blot p� �software�-producenten)

16. Den u-formede AC-kurve AC-kurven begynder at falde, n�r de faste omkostninger fordeles ud p� en st�rre og st�rre prouceret m�ngde AC-kurven begynder at stige, n�r man n�rmer sig kapacitets-gr�nsen U-formen implicerer, at der er omkostningsm�ssige fordele ved meget sm� og meget store virsomheder Man kan entydigt fastl�gge en virksomheds optimale st�rrelse L-formede omkostningskurve og Minimum efficient scale

17. Economies of scale findes i forskellige funktioner Produktion: spredning af faste omkostninger til maskiner, indl�ring p� flere producerede enheder Indk�b: store virksomheder kan ofte opn� store m�ngderabatter p� sine indk�b af r�varer, halvfrabikata,etc. Reklame: store virksomheder har meget lavere reklameomkostninger per potentiel kunde end sm� virksomheder. Reklamer for varem�rker forst�rker denne effekt F&U: Normalt skal man foretage en st�rre investering i s�danne udgifter, f�r de vil have nogen effekt. Derfor ser man ofte, at sm� virksomheder ikke har nogen F&U-udgifter

18. Den L-formede AC-kurve

19. Jack Welsch og minimum efficiency of scale JW er kendt fordi han form�ede at vende General Electric fra en truende fallit til en af Amerikas mest succesfulde virksomheder. Da JW overtog GE i 1981 var det en konglomerat virksomhed, der var ekstremt inefficient Jack Welsch introducerede en meget h�r kur til at vende udvikling, der gjorde at han fik tilnavnet �Neutron Jack� En af hans vigtigste politikker var ideen, at GE skulle v�re nr. 1 eller 2 i alle de produktomr�der, som de var involveret i. Baggrunden herfor var, at det normalt kun var nr. 1 og 2, som havde stor nok oms�tning til at n� ud p� �minimum efficiency of scale� (Fix, Close or Sell-sloganet)

20. Hvorfor bliver Jack Welsch betragtet som en af verdens bedste ledere

21. Minimum efficiency of Scale i Danfoss Da J�rgen Mads Clausen blev direkt�r for Danfoss i midten af 90�erne institutionaliserede han Welch�s �Fix, Close or Sell�-reglen. I starten drejede det sig ikke om at v�re nr. 1 eller 2 i en branche, men blandt de ca. 5 st�rste Denne politik har indeb�ret v�sentlige reorganisering af hvilke produktomr�der Danfoss har satset p�. F.eks er Sauer-Danfoss a/s dannet af Danfoss� hydraulik-division (nr.5) og Sauer-Sundstrand A/S(nr.6) hvoraf begge ejer 38 pct . Sammenl�gningen gav den st�rste hydraulik-virksomhed i verden.

22. L�rings-kurven: Erfaringernes rolle i produktionen Hvor �economies of scale� referer til fordelene ved at producere store m�ngder p� et givent tidspunkt, s� refererer erfaringskurven til fordelene ved at producere p� basis af st�rre erfaring, learning by doing eller know how. Armen Alchian observerede f�rst f�nomenet i produktionen af fly L�ring indeb�rer mindre omkostninger, mere kvalitet og muligheden for lavere priser Fordelene ved l�ring m�les ved, hvor meget de gnst omkostningerne (AC) falder, n�r den akkumulerede produktion fordobles Strategi: fors�g at producere s� meget som muligt (ogs� n�r der ikke er kunder til det) med henblik p� at opn� omkostningsfordele i forhold til konkurrenterne

23. L�ringskurven: Hvad sker der med AC, n�r den akkumulerede produktion fordobles ?

24. Economies of scope: et dansk eksempel Coloplast blev startet i 1957 p� basis af et produkt, der skulle hj�lpe stomi-patienter til en mere v�rdig tilv�relse (sygehj�lper Elise Hansen) Kernekompetencen, der is�r gjorde dette produkt konkurrencedygtigt var den anvendte type lim, som ikke skadede huden ved megen hyppig brug Coloplast�s efterf�lgende udvikling kan i h�j grad ses som et fors�g p� at udnytte denne kernekompetence/economies of scope i en lang r�kke nye produkter;: 1) kontinensprodukter 2) s�r- og hudpleje og 3) brystproteser Se baggrunden for virksomheden p� flg. Web-adresse: http://www.coloplast.dk/ECompany/DKMed/Homepage.nsf/(VIEWDOCSBYID)/F1BF282ADD82B82041256A860048DA4A

25. Economies of scale and scope Begreberne �economies of scale� og �economies of scope� bruges ofte af praktikere i fl�ng Virksomhedsledere refererer ofte til economies of scale og economies scope (ogs� n�r de ikke eksisterer), n�r de fors�ger at retf�rdigg�re nye v�kst-initiativer.

26. Dagsorden Forel�sning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

27. Kritik af den neoklassiske virksomhedsteori Profitmaksimerings-hypotesen er en urealistisk foruds�tning: Kritik af profit-delen: Moderne aktieselskaber med spredt ejerskab har typisk andre m�ls�tninger end profit, f.eks v�kst-maksimering (Berle & Means, 1933) Kritik af maksimerings-delen: a) virksomheder har ikke perfekt information og kan ikke optimere i hver enkelt situation b) Man handler ikke p� et �case-by-case� grundlag, men f�lger bestemte handlings-regler som f.eks mark-up prisfasts�ttelse (Hall & Hitch, 1939)

28. Det klassiske forsvar af profitmaksimerings-teorien: Friedman og Machlup Man kan ikke vurdere en teori direkte via realismen af dens foruds�tninger(direkte test), men kun via indirekte test, dvs. test af de prediktioner, som kan udledes af teorien Optimale handlingsm�nstre beh�ver ikke kun at v�re fremkommet gennem bevidste kalkulationer, men kan liges�vel v�re fremkommet gennem en naturlig udv�lgelses-proces (kun de virksomheder, der handler ioverensstemmelse med profitmax-hypotesen overlever (markedsselektions-tesen) �Som-om� tolkning af profitmaksimerings-hypotesen: erfarne forretningsfolk foretager ikke analytiske maksimerings-beregninger, men kan vurdere en situation p� basis af intution/tavs viden (ad hoc-forsvaret illustreret med overhalings-eksemplet i N&S, p.93-4))

29. To tilsyneladende modstridende beslutnings-systemer Analytisk-logisk Uden nogen �bias� Med indsats Eksplicit Abstrakt Pr�cise svar Proaktivt Bruger megen opm�rksomhed Neoklassisk beslutningsteori Intuition: Med �bias� Uden indsats Ikke-artikuleret Kontekstafh�ngigt Approximative svar Reaktivt Automatisk, �konomiserende Behavioralistisk/ evolution�r teori

30. Den �konomiske virksomhedsteoris udvikling: En oversigt 1890/1930: Etablering af den neoklassiske virksomhedsteori: Maksimering under forskellige markedsformer 1930: Indvendinger mod profitmaksimeringshypotesen(Berle & Means, 1933 og Hall & Hitch, 1939) 1950/1960: Behavioralismen (Cyert, March, Simon) 1960: Managerialismen (Baumol, 1959, Marris, 1964) 1970. Transaktionsomkostningsteorien og principal-agent teori (Coase,1937, Williamson, 1975, Jensen & Meckling,1976) 1980. Evolution�r virksomhedsteori (Nelson & Winter, 1982) 1980- Spilteorien bliver den moderne �mainstream�-teori 1990. Ressourcebaseret virksomhedsteori (Penrose)

31. Den behavioralistiske virksomhedsteori (R.Cyert, J.G.March og H.Simon) Virksomheden er det prim�re forklaringsobjekt og anskues som: En politisk koalition (virksomhedens m�l tages derfor ikke som eksogent givne, men noget som skal forklares) En adaptiv og l�rende enhed: Virksomheden best�r af en r�kke handlingsregler � standard operating procedures � som er l�sninger p� �standard� problemer, som virksomheden historisk har v�ret konfronteret med og fundet �acceptable� l�sninger p�. En �satisfierende� og �begr�nset rationel� enhed: Organisatorisk l�ring er problem-styret og initieres, n�r den ikke form�r at leve op til sit aspirations-niveau. Organisatorisk l�ring er ogs� �biased�, idet s�gning efter nye alternativer foreg�r i bestemte retninger (sti-afh�ngighed)

32. Baggrunden for evolution�r virksomheds- og branche-teori (Nelson & Winter, 1982) Evolution�r teori bygger videre p� 3 bidrag: Behavioralistisk virksomhedsteori: udvider denne teori til ogs� at omhandle, hvordan regler/rutiner �ndres over tid (fra kortsigtet til langsigtet analyse) Machlup-Friedmans ad hoc forsvar af neoklassisk teori. Modsat disse s�ger N&W at opbygge en egentlig evolution�r teori og ikke blot bruge markeds-selektion som ad hoc forsvar for maksimerings-teorien Schumpeters dynamiske konkurrence-teori: konkurrence er ikke kun pris-konkurrence, men konkurrence om at introducere nye produkter, nye markeder, nye organisationsformer og nye produktions-processer (kreativ destruktion)

33. De tre mekanismer i evolution�r teori Nelson & Winter s�ger at finde analogier til: Arveligheds-mekanismen (kontinuiteten): I biologien er det generne, der videref�rer viden om fitness. I virksomhedsteorien udpeges rutiner som det analoge begreb Variations-mekanismen: I biologien er det bl.a mutationer (fejlkodning af generne). I virksomhedsteorien udpeges �innovationer� (skift i rutiner) som det analoge begreb Selektions-mekanismen: I biologien er det konkurrencen mellem arterne om overlevelse, mens det i virksomhedsteorien er konkurrencen (p� et marked) mellem forskellige bundter af rutiner

34. Rutiner og kapabiliteter i organisationer En rutine er et repetitivt, koordineret aktivitets-m�nster i en organisation M�ngden af rutiner knyttet til bestemte omgivelser kaldes en organisations repetoire: jo mere stabile omgivelserne er desto mere veludviklet er organisationens repetoire Rutinerne udg�r organisationens hukommelse Rutinerne i en organisation skaber en v�benhvile mellem dennes forskellige interessenter

35. Penrose�s resourcebaserede teori I I mods�tning til neoklassisk teori ser Penrose virksomheden som en historisk entitet (endogent v�kst-perspektiv) Virksomheden ses ikke som en produktionsfunktion, men som en produktiv enhed, der best�r af en r�kke (materielle og immatrielle resourcer) Fra de forskellige resourcer kan man f� et bredere eller smallere s�t af tjenesteydelser

36. Penrose�s resourcebaserede teori II Hvilke tjenesteydelser, som virksomheden kan f� ud af dens ressourcer afh�nger til ethvert tidspunkt af dens oparbejdede viden (kapabiliteter/organisationens f�rdigheder) Virksomhedens v�kst bestemmes af, hvor hurtigt virksomheden er i stand til at frig�re nye ledelsesm�ssige ressourcer ved at rutinisere tidligere opgaver og hermed frig�re nye ledelsesm�ssige ressourcer til ny v�kst Denne mekanisme bag virksomhedens v�kst bygger p�, at der er imperfekte faktormarkeder (�man kan ikke k�be sig til ny v�kst�)

37. Dagens �konom-vits "Economics is like red whine - you shouldn't smell it but drink it, but if you drink too much on one occasion, there is a risk for dizziness"