210 likes | 323 Views
Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School. Ledelse. Ledelse er en social praksis, hvor der skabes mening med et systems virke og grænse.
E N D
Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School
Ledelse Ledelse er en social praksis, hvor der skabes mening med et systems virke og grænse Ledelse består i usikkerhedsreduktion, og er en social konstruktion af virkeligheden
Ledelse er således ikke nødvendigvis det samme som lederens sociale praksis Ledelse er heller ikke nødvendigvis det samme som den sociale praksis, der foregår i diverse ledelsesorganer Mit fokus i forbindelse med studier af ledelse er rettet mod social praksis, hvori meningsskabelse foregår om systemets virke og grænse
Hierarkisk ledelse I hierarkiske ledelse er der et klart skel mellem ’ledere’ og ’ledede’, hvilket betyder, at man kan skelne mellem to former for social praksis: • én praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og • én anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever med dem
Ledelsesmæssig succes afhænger ikke så meget af lederens evner til at tilpasse sig situationen, men derimod af, at de, der ledes, tildeler ledelsesmæssig kompetence til lederne. Lederen er derfor kun en indirekte kilde til sin ’egen succes’, idet ledelse er som at ’blive smittet med en virus’
Ledelse er et relationelt fænomen, og uden at der er konsensus blandt ’ledere’ og ’ledede’ om, at arbejdsdeling imellem dem er naturlig, vil ledelsen ikke komme til at fungere
Tværhierarkisk ledelse I tværhierarkisk ledelse er skellet mellem ’ledere’ og ledede’ i opløsning, hvilket betyder, at man ikke kan opretholde et skel mellem: • en praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og • en anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever efter dem
TRE BUD PÅ TVÆRHIERARKISK LEDELSE Arbejderkollektiver og faglige forhandlinger Faglærte arbejdere som strategiske aktører Borgere i virksomheden • Selvstyrende grupper og selvledelse • Samarbejdsudvalg og • medarbejdere i a/s bestyrelserne
Hvorfor opstår/overlever tværhierarkisk ledelse? Rationelle instrumentelle forklaringer: de er mere effektive end andre ledelsesformer Institutionelle forklaringer: de opleves som bedre end andre styreformer
Udfordringer til tværhierarkisk ledelse • Globalisering - hvor stærke aktører opfatter hierarkisk ledelse som det normale/bedste og tværhierarkisk ledelse som en afvigelse fra det normale • Opløsning af virksomhedsgrænser
STEROTYPER OM IndustrisamfundetVidenssamfundet (det gamle) (det nye) Livstidsansættelser Korte ansættelser, kontrakter, freelanceliv Bundne karriereveje Grænseløse karriereveje Formaliserede og Fleksibilitet, networking bureaukratiske og selvledelse arbejdsorganiseringer Kollektive Individualitet og organisationsformer svækkelse af fagforeninger
MYTER OM DET NYE VIDENSSAMFUNDS KONSEKVENSER FOR DEN ENKELTES ARBEJDSLIV • De frie agenter • De marginaliserede • De tabte identiteter
Identity in the Age of the New Economy – Life in Temporary and Scattered Work Practice Torben Elgaard Jensen & Ann Westenholz (eds.) 2004
FIRE STORE FORTÆLLINGER OM IT-MEDARBEJDEREN De fremmede: Borgeren i virksomheden De midlertidigt ansatte Den frie fugl Bureaukraterne i virksomheden Projektmageren Dem uden for projektteamet Dem der arbejder med lukkede kilder Open source græsroden
IDENTITETER OG ARBEJDSPRAKSIS Borger i virksomheden En fri fugl Open source græsrod Projektmager
HVORDAN MØDER MAN ’DEN FREMMEDE’ • I ARBEJDSPRAKSISEN • som fjenden/konkurrenten • som én der overses • som turist på gennemrejse • (rygsækturisten -----1. klasse turisten )
MENINGSARENAER HVOR BRUDFLADER I PRAKSIS BEARBEJDES Medarbejdere i virksomheden, hvor arbejdet udføres Familie og venner IT- medarbejderen Medarbejdere fra andre virksomheder og faglige foreninger
KONKLUSSION Begreber som ’videnssamfundet’, ’netværkssamfundet’ og ’den ny økonomi’ bør tages MINDRE alvorligt som beskrivelser af nutiden – og MERE alvorligt som sociale tankemønstre, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis