180 likes | 302 Views
Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv. Mads Hermansen, institutleder, professor, dr. pæd. SDU,CBS & NHV Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk. Program. 14.00 Goddag og præsentation af program
E N D
Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv Mads Hermansen, institutleder, professor, dr. pæd. SDU,CBS & NHV Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk
Program • 14.00 Goddag og præsentation af program • 14.10 Oplæg: Udfordringen med at skabe læringsrum og retning i de unges liv • 15.25 Pause • 15.40 Gruppeopgave • 16.25 Pause • 16.40 Plenum, fremtid og konsekvenser • 17.25 Efterårets forløb • 17.30 Farvel for nu • 17.30- Åbent hus på Hejrevej – Nye lokaler
Spiseseddel • Hvad er formålet? • De almene vilkår: • Hvad er det i grunden for en opgave lærere skal løse? • Spejle selvskabelsen! • Skabe læringsrum og læring! • Hvad er læring egentlig • Elementer til en god læringsleder? • Hvad er professionalitet i forhold til læringsledelse? • Spørgsmålet
Hvad er formålet? • At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste borgere med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne fortsætte i videre uddannelse eller begynde på arbejdsmarkedet
Spejle selvskabelse og skabe læringsrum • At komme til sig selv • Ved at fortolke den andens fortolkning • Ved at fortolke • Kulturen • Naturen • Gennem det værktøjsskabte • Læringsrum • Det ydre rum • Rammesat af ’ret til at være der’ og ’optimal udfordring’ • Det indre rum • Optimering af ’associative markvandringer’
Hvad er læring? • En minimalistisk definition på læring • Det er læring når noget, hos den der kunne komme til at lære, kobles sammen med noget andet eller differentieres, og det giver mening. • (Hermansen 2005 p. 203. In: Læring – en status)
1. dimension • Læringens landevej
Elementer til en god læringsleder? • Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse jo højere fagligt udbytte • Lærerstøtte påvirker skoleindstilling og selvopfattelsen positivt • Forældrestøtten påvirker skoleindstilling og selvopfattelse (mindre end lærerpåvirkningen) • En god klassekultur med vægt på relationelle samspil åbner for nye positive samspil, som igen positivt påvirker udvikling i selvopfattelse og skoleindstilling • Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning • Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning • Udfordringer (feedback) påvirker skoleindstillingen positivt • Begrundelser og erfaringstilknytning påvirker skoleindstillingen positivt
Lærerstilens betydning • Fire stile • Ildsjælen • Problemknuseren • Den harmoniske • Traditionens vogter • De adskiller sig markant i forhold til • Problemstyring • Involvering
Lærerstilens betydning • Elevfremskridt i forhold til lærerstil: • Ildsjæl (fremskridt) • Problemknuser (fremskridt) • Harmonisk (relativ svag fremgang) • Traditionens vogter (meget svag fremgang)
Professionalitet • God klasseledelse? Forestås af: • En voksen • En aktør • En læringsleder • En relationsprofessionel • Proces og kommunikationskompetent • Musikalsk • Fag- og fagdidaktisk kompetent
Udfordringerne i undervisning • At koble sig på de unges narrativer i udgangspunkt • Nysgerrig interviewning • At skabe ramme om de passende udfordringer • Skabe læringsrum • Udspændt mellem empati og udfordring • Udspændt mellem at være dybt involveret og holde nallerne væk • Spilleregler og forhandling • Grundscriptet (feedforward – situation – feedback) • En projektorienteret undervisning med dybe nedslag af færdighedstræning • Bruge deres egne medier
Spørgsmålene til gruppen? • Hvad var den mest markante idé eller tanke du fik under oplægget i forhold til arbejdet omkring de unge på en STU-uddannelse? • Tag først en runde, hvor alle ytrer sig om det. • Afgør derefter i hvilken rækkefølge I vil drøfte det • Sørg for at I har mindst ét markant synspunkt I kan præsentere for plenum
Efterårets forløb på HKI • Arbejde med uddannelsesplaner med det formål at optimere og effektivisere • Vi mødes tre gange tre timer • Imellem gang 1 og 2 og 2 og 3 får I i jeres grupper hjemmearbejde for til præsentation og drøftelse gang 2 og 3 • Der kommer plan for tidspunkter og spilleregler for arbejdet inden sommerferien
Litteratur: • Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur • Hermansen, M. (2009): Klasse- og læringsledelse. I: E. Jensen & O. Løw (red.) Klasseledelse. Akademisk. • Hermansen, M. m.fl. (2006): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Alinea • Hermansen, M. (2010): Spilleregler i skolen. Akademisk