Resilience , Kommunikation og intern kriseledelse

1. Resilience, Kommunikation og intern kriseledelse Af Daniel M. Simonsen Internt forskningsseminar, Aalborg Universitet, 30. januar

2. Disposition • Motiverne for afhandling • Lidt om resilience • Forskningsspørgsmål • Videnskabsteoretisk inspiration • Teoretiske afsæt • Empirisk studie • Nuværende og fremtidig forvirringer • Tidlige tendenser

3. Kriseledelse- og kommunikation • Normativ forskningstraditionforankret i en ide om man kan anticipere og planlægge i forhold til organisatoriske kriser (Johansen & Frandsen, 2007; Coombs, 2013) • Krisen som afgrænset hændelse (Hermann, 1967) • Fra et eksternt til et internt perspektiv (Maitlis & Sonenshein, 2010) • Fænomenet resilience - en erkendelse af begrænsninger i et sådan perspektiv?

4. Resilience • Organisatorisk et relativt nyt fænomen (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004) • Forankret i meningsskabelse og en erkendelse af eksisterende måder at operer på er utilstrækkelige (Weick, 1993; Cunha et al., 2013) • Inkludere en reorganisering (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004) • Udfaldet er positivt relativt til omstændighederne (Holling, 1973; Sutcliff & Vogus, 2004) • Resilience manifesteres i situationer der ikke har været mulige at forudse på forhold (Wildavsky, 1988; Cunha et al., 2013)

5. Resilience– En definition ”Resilienceer det fænomen som forekommer, når det via meningsskabelsesprocesser erkendes, at hidtidige måder at operere på, ikke er tilstrækkelige i forhold til en manifesteret situation og der under hensynstagen til systemets grundlæggende struktur, identitet og funktionalitet, konstrueres en positiv alternativ organisering, der ikke umiddelbart har været muligt at etablere på forhånd. ” (Simonsen, 2014)

6. Forskningsspørgsmål Hvordan kan kommunikation bidrage til den kontinuerlige proces med at skabe organisatorisk resilience? Herunder; • Hvordan medvirker kommunikation til meningsskabelse omkring nødvendigheden af og udarbejdelse af alternative organiseringsformer • Hvordan medvirker kommunikation til at bibeholde grundlæggende strukturer, identitet og funktionalitet under en alternativ organisering • Hvordan medvirker kommunikation til at muliggøre handling i situationer der ikke har været mulige at forudse på forhånd

7. Videnskabsteoretisk position • Fænomenologi og social konstruktivisme (Schutz, 2005; Berger & Luckmann, 2005 – bemærk ingen Gergen!!). • Professorens kritik, jeres tanker?

8. Teoretisk inspiration • To forskningstraditioner • OrganizationalCommunication (Gammel) • CrisisSensemaking (Ung)

9. OrganizationalCommunication • CommunicationConstitute Organization (CCO-Princippet). ”Kommunikation kan forstås som en kontinuerlig dynamisk interaktiv proces, hvor symbolsk betydning gensidigt forhandles mod en konstruktion, korrigerering eller afvikling af mening, som er central for organiseringsfænomenet og organisationens eksistens” (Ashcraft et al., 2009: 22)

10. CrisisSensemaking • Distinkt forsknings interesse i hvordan meningsskabelse foregår i ”under-krise-fasen” (Maitlis & Sonenshein, 2010) • Krisen som en kosmologisk episode ”A cosmology episode occurs when people suddenly and deeply feel that the universe is no longer a rational, orderly system. What makes such an episode so shattering is that both the sense of what is occurring and the means to rebuild that sense collapse together.” (Weick, 1993: 633)

11. Kommunikationens-prominens Kommunikation som meningsskabelse der er central for organiseringsfænomenet (Ashcraf et al., 2009) En krise som et meningskollaps og en disintegration af organisationen (Weick, 1993)

12. Det empiriske studie • Multipelt casestudie • Teoretisk samplet • Organisationer der træner mod ”highreliability” (Weicket al., 1999; Weick& Sutcliff, 2001; Weick & Sutcliff, 2007)

13. Klør Knægt • 5 dages øvelse • Militærpolitiet • Taktisk scenarium • Fjender i terrænet • Specialiserede enhed • Observationer og interviews

14. Gandarm-turen • 5 dages øvelse • Psykologiske og fysiske pres-elemeter • Yngre soldater • Observationer, interviews og optagelser af interaktion

15. Stemmer fra felten “Sergenten vi havde under værnepligten, sagde at Gentarm-turen nok er det hårdeste man nogensinde vil bliver udsat for. Så jeg have forventet det ville være en uge i helved" “Øvelsen (Klør Knægt) var virkelig blevet talt op. Lige inden vi skulle ud, løb folk nærmest i cirkler omkring dem selv"

16. Nuværende forvirring • 13 interviews (335 siders transskription, 800.000 anslag) • Forskellige observationer (f.eks. Enactment, kosmologisk episode og skifte mellem kaos og kosmos) • To timers interaktion (fordelt på 13 optagelser, der har en varighed fra 2 – 15 minutter) • Empiri der skal analyseres, men som stritter

17. Wagner: Jeg tror den gård du kan se dernede, eller kunne se der nede. Det tror jeg er den gård du kan se der. Det ville være det eneste der gav mening. (peger på kortet= Rebsdorf: Ja Wagner: Det passer med det hegn der går der, så vindmøllen bag ved (på kortet) Rebsdorf: Ja Wagner: Det der det er en vindmølle (på kortet) Rebsdorf: Ja, men hvordan fanden er vi kommet til... Så er vi gået lige her, hvor vi skulle have drejet af? Wagner: Vi har bare fuldt stranden herfra Lemvig: Ja og vi har fulgt Gentarmstien her, vi skulle havde været oppe på rød vej Rebsdorf: Ja… Pis Wagner: Så tænker jeg vi prøver at gå op på rød vej her og så se om vi kan se ned af. Og eller så... Rebsdorf: Så du vil gå op på rød vej nu her, langs hegnet op til rød vej eller hvad? Wagner: Ja Rebsdorf: Og så vil du følge den her vej? (på kortet) Wagner: Ja, jeg tror at sandsynligheden for at den (posten) er der oppe den er... Det er hvert fald, det er over en kilometer vi skal gå tilbage ellers. Rebsdorf: Ja, men så kan vi følge den her op til, så hvis der ikke komme noget så…? Wagner: Ja, ja... så… Ellers så skal vi gå op og så er der lige to der hurtigt løber - hvert fald lige 500 meter tilbage, bare lige så vi kan se ind af den vej her (kortet) Rebsdorf: Ja

18. Rebsdorf: Ca. der over til hegn, ned af rød vej. Så en eller to mand går ned af vejen (henvendt til dem der er kommet til) Wagner: Vi skal bare ned mod hjørnet der ovre… Det er den går der ligger der sikkert. Myhre: Hvor meget for langt er vi gået så? Wagner: Vi gik ned ved strander der ikke også? Og så er vi gået her hen ad og så er vi her henne nu. Når vi rammer her, så mangler vi hele det stykke her (viser på kort) Myhre: Og hvor ligger posten henne (det ved de ikke) Wagner: Det ved vi ikke jo Wagner: Den ligger et sted mellem der og der (viser to punkter på kortet) Nørskov: Det lyder ikke helt godt eller hvad? (tilkommer) Wagner: Nej ikke helt, men lad os bare... Rebsdorf: Lad os bare få det gjort... Nørskov: Hvor er vi henne? Wagner: Vi er her nede. I stedet for at knække op, er vi gået her over til, så nu stå vi her... Nørskov: Nej… Nej… Nej… Nej… Ochelka: Må jeg prøve at se Wagner, hvor siger du vi er? Nørskov: Nej… Nej… Alt det røde vej der er der… Wagner: På stranden der nede, så har vi bare fulgt stranden hele vejen til her. Ochelka: Neeeeej, det sutter. Wagner: Så vi søger op på rød vej og så prøver vi lige at sende et par stykker til venstre for at se, om man kan se noget.

19. Analysestruktur

20. Tidlige tendenser • Aktivitetskoordinerende kommunikation indtager en prominent position i skabelsen af resilience. • Aktivitetskoordinering er essentielt for den (inter)subjektive genstandsrettethed.