Mediehistorie: Fra trykkekulturen til ”nye medier”

1. Mediehistorie: Fra trykkekulturen til ”nye medier” Vidensmedier Semester 2013 Hans Jørn Nielsen 20. september

2. Portfolioopgaven afleveres 4. oktober • Den lille empiriske undersøgelse af medievaner hos et barn, en ældre eller jer selv (unge). Det kan være mediedagbog for en enkelt dag eller man kan evt. supplere det med spørgsmål til medieforbruget med afsæt i tabellerne i Danskernes kulturvaner (læser du bøger hver dag, 2-4 gange og ugen osv) • Sammenlign med Danskernes kulturvaner 2012. Koncentrer jer her om brugen af de gængse medier (bøger, tv, radio, computerspil, internet) • Afgræns en nærmere problemstilling og søg på den i avisartikler via Infomedia. • Find nogle søgeord der afspejler en problemstilling, f.eks.: børn bøger medier internet • Inddrag én eller flere tekster fra pensum (lektionsplanen) i en perspektivering. Det kan f.eks. være om den historiske udvikling af medier

3. Nye medier 1 • Nye medier: en lidt sær karakteristik • ”Nye medier” i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne: • Kasettebåndoptager (audio) • Videobånd og videoafspillere • Kabel-tv; CNN som det store gennembrud for globalt sattelitbåret kabel-tv • Digitale medier: • Computerspil-maskiner: arkadespillekonsoller fra 1970’erne, spil på spillekonsoller hjemme (nintendoetc) og på hjemme-pc • Stand-alone terminaler f.eks. på biblioteker til katalogsøgning m.m. • Internettets gennembrud i slutningen af 1990’erne

4. Nye medier 2 • Det vigtige: • Computermedier i netværk (internet) er dialogiske; radikal ændring i forholdet mellem afsender / modtager, producent /konsument (sml. med radio og tv) (sociale medier, bruger-genereret indhold m.m.) • Cloudcomputing (man undgår installering af dyrt software) • Netværks-servernes lagringskapacitet (ogsåcloud-lagring)er uendelig. Giver hidtil uset tilgængelighed af informationer og data • Søgemaskiner giver reel tilgængelighed • Konvergens: jf. mange muligheder på én enhed (mobiltlf, tablet etc); eller spredning af samme medieindhold på mange platforme (jf. Harry Potter etc) • Konvergens i medieindustrierne (aviser, tv, internet)

5. Divergens: mobiltelefon og smartphone • Mobiltelefoner og smartphones er blevet de mest udbredte enheder (device) med adgang til internet og netværkskommunikation • Hos Gorman og McLean s. 233 er citeret en forudsigelse om at halvdelen af jordens befolkning i 2008 vil have en mobiltelefon. I dag: ”At the end of 2012, there were 6.8 billion mobile subscriptions, estimates The International Telecommunication Union (February 2013). That is equivalent to 96 percent of the world population • 128% iudvikledelande; 89% i u-lande • Wi Fi harøgetfunktionalitetenafmobiltelefonsomkommunikations- oginformationssøgeredskab • Konvergensenindebærer at “dethelekanforegå” via din smartphone eller tablet/iPad • Smart tvændrersnarttv (med apps)fra et “tv-apparat” til…?

6. Internettet • Udvikling fra o. 1960: ARPANET (beskyttelse af kommunikation ved atomangreb); mail og kommunikation mellem US universiteter i 1970’erne og 80’erne) • Private firmaer får større indflydelse på udviklingen (Microsoft) • 1991: World Wide Web introduceres af Tim Berners Lee: HTML og Hypertext Transfer Protocol, Internet Protocol (IP) • Web browsere med grafisk brugergrænseflade 1993-94 • Den evige konflikt: hvor meget styrer brugeren i interaktionen? Og hvor meget styrer programmerne (og firmaerne bag programmerne)? ”Customizing” af content, overvågning af brugeradfærd med henblik på at dirigere brugeren eller tilbyde særlige reklamer. • Internet som del af både time-in og time out kulturen

7. Web 1.0 og Web 2.0 • Web 1.0: her gør man information tilgængelig (digitalisering af dokumenter, produkter). Webben som informationsressource (og lagringsressource) • Web 2.0: Stadig informationsressource men med en ny vægt på interaktion, videndeling, ”participation” og brugergenereret indhold (Facebook, Flickr, YouTube, del.icio.us, blogging, microblogging (Twitter),wikis m.m.) • Sociale medier • Private firmaer benytter sig også af brugernes interaktivitet (f.eks. Amazon) • Information og viden er ikke kun noget man transmitterer og modtager. Det er også noget man som bruger deler og producerer • Fildelingstjenester og pirateri viser konflikten mellem de nye muligheder og det gamle juridiske system omkring ophavsret m.m. (jf timer 27. sept)

8. Sociale medier og Web 2.0 kan indeholde flere problemer • Muligheden for at en mere overfladisk kommunikation dominerer det offentlige liv (jf politikernes brug af Facebook og Twitter) • Muligheden for en gennemgribende kommercialisering af mediet • Mulighed for at de enorme mængder af personlige data kan misbruges • Blandt børn og unge muligheden for mobbing o.l.

9. De ”gamle” medier bliver ”nye” • De ”gamle” medier eksisterer stadig men har også ændret sig • Jf BBC og DR hvis netsider med tekst, podcasts, videoer m.m. er blevet en central af deres public service • De gamle ”push medier” er også blevet ”pull medier” • Aviser, dagblade, producerer også websites og tv • Musikindustrien har måttet overleve på nye måder der inkluderer tilgængelighed af store mængder gratis musik • ”Album” som musikalsk helhed forsvinder til fordel for enkeltnumre i popmusikken • Forlagene må inkludere e-bogens fremmarch (mest i US mindre i DK) • Bogen som struktur overlever bedre (måske)

10. Lars Ole Sauerberg • Sauerbergs tanke er ”Gutenberg-parantesen” • Trykkekulturen satte nogle ganske bestemte betingelser for produktion og reception af viden • Autoritativ viden blev et vigtigt begreb. Den autoritative bog af den autoritative forfatter var det centrale • Efter Gutenberg-parantesen: det er nu hvor de digitale netværksmedier har sat nogle andre betingelser

11. Encyklopædi • Opslag i wikipedia (da) http://da.wikipedia.org/wiki/Encyklop%C3%A6di • Sauerberg sammenligner Den franske Encyklopædi fra 1700-tallet med Wikipedia • Den franske encyklopædi (1751ff) http://www.alembert.fr/ • Bemærk plancherne (visuel kultur, skriftkultur) • Oplysningstiden (hvad er det?)

12. Forankring i oplysningtanken- og dannelsestanken • Historisk: Oplysningstiden, primært i 1700tallet • Viden og videnskab frem for (over)tro og overlevering • Fornuft, menneskets evne til at udvikle kulturen, fremskridtsoptimisme • De franske encyklopædister • Altså: oplysning baseres på videnskabelig viden • Immanuel Kant (1724-1804): Hvad er oplysning • Sapereaude: Vov at vide (dvs at bruge din egen forstand) • Oplysning er altså ikke bare ”information” eller videnskabelig viden men en ny tilstand af myndighed

13. Trykpressen

14. Bogtryk med løse typerEuropa fra 1453

15. ”Kodex” i 4. århundrede afløser ruller; ark af pergament bindes sammen • Fra bloktryk til tryk med ”movable types” i slutningen af 1400-tallet, Gutenberg • Massefremstilling af tekster • En teknisk revolution der kan sammenlignes med internettet • Sauerberg: også ”en erkendelsesmæssig ændring” • Tekster blev alment tilgængelige • Demokratisering af vidensadgang • Trykte tekster blev en del af hverdagslivet; fik betydning for folks måde at forholde sig til omverden på

16. Kommunikation og viden • Sauerberg stiller en kommunikationsmodel op: • Vidensproducent • Viden (vidensformer, type af viden, vidensorganisation, publikationsmedie) • Vidensbruger • Kan bruges til sammenligning mellem forholdene før, under og efter Gutenberg-parantesen

17. ”Encyklopædi” før parantesen • Vidensproducent • Antikken: Formuende enkeltindivider (eks Plinius den ældre) • Middelalder: Kirken • Tidlig renæssance (1200-1500): Lærde, universitetsforskere • Viden (vidensformer) • Antikken: ”NaturalisHistoria” (Plinius forsøg på at samle tekster og al tilgængelig viden) i flere bøger (først skriftrulle, så håndskrevne kodekser, kopieret gennem århundreder) • Middelalder: Kompilationer, samlinger af kanoniserede tekster på latin, primært af kirkefædrene; religiøse forskrifter • Tidlig renæssance: Samlinger af antikkens tekster; ofte mange forskellige tekster i én kodeks • Vidensbruger • Antikken: Få lærdeog autodidakte borgere • Middelalder: Kirkens folk, klostrene • Tidlig renæssance:Få lærde, også verdslige på universiteter, adelige lærde

18. ”Encyklopædi” under parantesen • Vidensproducent: I 15-1700 tallet en masse brudflader mellem kirkelige skrifter og verdslige skrifter der byggede på ny rationalisme og videnskab. – Specialister, anerkendte forskere, autoritative kilder. Samt vidensproducenterne for et marked (trykkerierne), forlag, boghandlere • Viden (vidensform): Pierre BaylesDictionnaire 1697, ChambersCyclopedia 1728, Den franske encyklopædi 1751-1765. Viden organiseret efter videnskabelige principper, systematisk vidensorganisering. Nationalsproglige publikationer. 18-1900tallet: det alfabetiske leksikon, et ikon for borgerlig dannelse; det autoritative værk • Vidensbruger: Fra lærde og kirke til bredere (borgerlige) lag og efterhånden demokratisering af uddannelse

19. ”Encyklopædi” i den digitale tid efter parantesen • Vidensproducent: En mere diffus størrelse; ofte udtrykker wiki-princippet mere uklare forhold med hensyn til autoritet. – Flere vidensproducenter end nogensinde før; ”Kollektiv intelligens” frem for (eller supplement til) specialistviden • Viden (vidensformer): Store mængder af viden. Søgemaskinernes midlertidige og kontingentevidensorganisering; nye typer viden; hypertekst-organisering; ”perpetual beta”, ”usikker viden” • Vidensbrugere: Flere end nogensinde før. Vidensbrugeren er ofte samtidig ”vidensproducent” (ofte i detaljen eller gennem videndeling). De enkelte vidensbrugeres viden vil ofte ikke være identiske (”at finde sin egen vej”).