1 / 49

Arbejdsmiljø og økonomi

Arbejdsmiljø og økonomi. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Hotel Nyborg Strand. Tre økonomiske hovedproblemstillinger. Den samfundsøkonomiske ’byrde ’ af arbejdsmiljø-skabte problemer Cost-of-illness analyser

sivan
Download Presentation

Arbejdsmiljø og økonomi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Arbejdsmiljø og økonomi Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Hotel Nyborg Strand

  2. Tre økonomiske hovedproblemstillinger • Den samfundsøkonomiske ’byrde’ • af arbejdsmiljø-skabte problemer • Cost-of-illness analyser • 2. Fordeling af ressourcer til forbedring • af arbejdsmiljøet • cost-effectiveness analyse • cost-benefit analyse • Økonomiske incitamenter til • påvirkning af miljøet

  3. Lidt forhistorie --- 25 år tilbage

  4. 1983-1984: Projekt v. Odense Universitet • To publikationer • Af Klavs Lindeneg: • 1. Samfundsøkonomiske • konsekvensberegninger • på arbejdsmiljøområdet • 2. Kroner og ører i • Arbejdsmiljøet • Udgivet af • Arbejdsmiljøfondet

  5. 1985

  6. 1994 1987

  7. 2000

  8. Incitamentspakken for arbejdsmiljø – 2001 (fra regeringens resultater oktober 2000-maj 2001) For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser er der vedtaget en samlet incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet samt gennemført en række ændringer i arbejdsmiljøloven. Incitamentspakken vil give virksomhederne en væsentlig tilskyndelse til ad frivillighedens vej at forbedre arbejdsmiljøet samt give mulighed for en intensiveret tilsynsindsats i de brancher, der er særligt belastede af et dårligt arbejdsmiljø. Incitamentspakken består af en arbejdsmiljøafgift til staten, en certifikats- og tilskudsordning og et gebyrbelagt tilsyn. Alle arbejdsgivere opkræves 65 kr. pr fuldtidsansat pr. år og der opkræves 280 mio. kr. pr. år hos forsikringselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsikring og selvforsikrede. Virksomheder med et særlig godt arbejdsmiljø kan opnå et arbejdsmiljøcertifikat og derigennem få et tilskud til dækning af den arbejdsmiljøafgift de har betalt. Virksomheder i særligt belastede brancher skal igennem et særligt tilsyn fra Arbejdstilsynet, som virksomhederne skal betale gebyr for. Virksomheder, der forinden har fået et arbejdsmiljøcertfikat, kan dog slippe for det gebyrbelagte tilsyn. Desuden er der indført et ansvar for udbydere i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Udbydere skal således påse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet er taget hensyn til arbejdsmiljøet. Som led i indsatsen for at få forbedret arbejdsmiljøet på byggepladser er bygherrernes ansvar blevet strammet. Bygherren kan som følge heraf ikke fremover overdrage sit ansvar til andre. Hermed samles ansvaret hos den, der effektivt kan løfte pligterne. Der er også etableret hjemmel til, at Arbejdstilsynet under særlige omstændigheder kan udstede administrative bøder. Pligten til at etablere bedriftssundhedstjeneste vil omfatte hele arbejdsmarkedet fra januar år 2005. Udbygningen starter med hospitalsområdet i oktober 2001.

  9. OG: Arbejdsmiljøplanen 2006-2010

  10. Den samfundsøkonomiske • ”byrde” på grund af dårligt • arbejdsmiljø • cost-of-illness analyser

  11. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 1 • populær analyseform • analyser af skadevoldere som • arbejdsmiljø • tobaksrygning • alkohol • trafikskade • analyser af mange hovedgrupper af sygdomme, fx • ryg-og bevægeapparatsygdomme • cancer • kardiovaskulære lidelser • fedme • diabetes …. osv.

  12. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 2 • ‘store tal’ • Danmark • Ryg-og bevægeapparatlidelser, 1996: 19,7 mia kr. • Tobaksrygning, 1995: 7,4 mia. kr. • Arbejdsmiljø, 1992: 22,9 mia. kr. • Arbejdsmiljø, internationalt • Finland, 1994: 3,1 mia ecu., 3,9% af BNP • UK: 8,4 - 16,8 mia. ecu, 1-2% af BNP • Holland, 7,5 mia. ecu - 2,6% af BNP • Sverige - 7,2 mia. ecu - 3,4% af BNP • USA, 1997, 171 mia. $, 2,1% af BNP Kilde: bl.a. European Agency for Safety and Health at Work, rappor: Arbetarskyddets ekonomiska effekter Eus medlemsst. .

  13. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 3 • og misvisende sammenstillinger af tal • kan ikke meningsfyldt angives som pct. af BNP • kan ikke meningsfyldt angives som pct.-andel af • fx. udgifterne til sundhedsvæsenet eller udgifterne • til førtids-og folkepension.

  14. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 4 • TEORI OG HOVEDKOMPONENTER: • 1. Baseret på teorien om human kapital • mennesket anskues på lige for med fysisk kapital • og værdisættes somproduktionsfaktor • har som underforstået mål ‘maksimering af bruttonational- • produktet’. • 2. Enkel analyse - men datakrævende: • de direkte omkostninger (i et givet år) • typisk behandling, rehabilitering, materielle skader m.m. • de indirekte omkostninger (i den erhvervsmæssige restlevetid) • præmatur død • invaliditet • sygelighed/sygefravær kan anskues - samfunds- økonomisk - kasseøko- nomisk (offentlige kasser, ar- bejdstager/ giver …)

  15. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 5 • Grundforløb i en konkret analyse • 1. Hvor mange berøres • normalt prævalens - men undertiden en sammenblanding • af incidens og prævalens • på en række områder, fx. rygning og arbejdsmiljø • må der arbejdes med ætiologiske fraktioner • 2. Ressourceforbrug i forbindelse med behandling & rehabilitering • sengedage, konsultationer, medicin m.m. (‘MÆNGDE’) • værdisætning af ressourceforbruget, dvs. enhedsomkostninger • per sengedag, konsultation m.m. (‘PRIS’; ENHEDSOMKOST.’) • 3. Mistet produktion på grund af præmatur død og invaliditet • hvor mange og alder • antal år mistet erhvervsmæssig restlevetid • værdisætning af bidrag til produktion i denne periode.

  16. De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 6 ANVENDELSE: vanskelig til tvivlsom! • ‘opmærksomhedsskaber’ (via store tal- især kr.-øre opgørelse) • (måske) overordnet prioritering af forebyggelse og sundheds- • fremme • (måske) forskningsprioritering • (tvivlsom): som potentiel gevinst (= sparede omkostninger) • i en cost-benefit-analyse (såkaldte avoided cost analysis) • teoretisk problematisk • beregningerne er normalt for grove i forhold til relativt • konkrete interventioner/regler.

  17. Resultat, dansk undersøgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr. Samfundsøkonomisk Kasseøkonomisk 1. Bevægeapparatsygdomme 7,13 31 % 3,34 29 % 2. Psykiske lidelser 2,62 11 % 1,55 14 % 3. Hjerte/kar sygdomme 3,09 14 % 1,15 10 % 4. Arbejdsulykker 2,95 13% 1,34 12% 5. Sygdom i nerve-og sanseorg. 1,66 7 % 0,94 8% 6. Luftvejssygdomme 1,58 7 % 0,76 7. Hudsygdomme 0,72 3 % 0,40 8. Svulster 0,61 3% 0,20 9. Mave/tarmkanalsygdomme 0,47 2% 0,25 10. Infektioner 0,20 1% 0,12 11. Andere sygdomme 0,29 1 % 0,16 12. Efterløn (rest) 1.54 7 % 0,12 + revali: 0,150 I ALT 22,9 11,38

  18. Underopdeling, dansk undersøgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr samfundsøkonomisk kasseøkonomisk Sygehusbehandling 2,3 10% 2,3 20 % Medicin og øvrig 1,8 8% 1,2 11 % behandling Sygefravær 4,5 20 % 0,85 7 % Udstødning 12,3 54 % 6,9 61 % Dødsfald 2,0 9 % revalider 0,15 1 % I ALT 22,9 11,38

  19. arbejdsulykker • arbejdsbetingede • lidelser • psykisk • arbejdsbelastning Ser typisk på Statens Institut for Folkesundhed, juni 2006

  20. Arbejdsulykker En anden, a-teoretisk måde at beregne produktionstab på En ’mærkværdighed’

  21. Mange omkostninger ikke medtaget (data begrænser nøjagtighed)

  22. Arbejdsbetingede lidelser

  23. Psykisk Arbejdsbelastning

  24. 2002

  25. Kunne have fået data …

  26. L:\PSA01\8. PERSONLIGE ARKIVER\LNA\Forskere\Tage In conclusion The number of hospitalizations in Denmark would be reduced by 10-15% if all occupational groups had the hospitalization rates of ”teaching & research” The highest proportions were seen for ischaemic heart diseases (24-31%) and musculoskeletal diseases (19-20%). The estimates (controlled for social class) were very similar to etiologic fraction estimates from the literature calculated with different methods. The method seems to be promising when knowledge about causal risk factors is lacking.

  27. Omkostnings-effekt-analyser ’at vælge den intervention hvor den sundhedsmæssige gevinst er størst, næststørst osv.’

  28. Cost-effectiveness og cost-utility analyser • To typer af analyser: • baseret på ’original-data’ • model-baseret, fx matematiske • modeller, med brug af • sammenstykkede data Cost-effectiveness brøken, fx kr. 25.000 per ’sparet’ arbejdsulykke, jo lavere jo bedre Costs Effects • EFFEKTER • Kvalitetsjusterede leveår, QALY • Fx ændring i ’naturlige’ enheder) • arbejdsulykker, førtidspen., • sygefravær osv. • Baseret på kontrollerede inter- • ventions-studier • eller meta-analyser/Cochrane • OMKOSTNINGER • Behandlings/pleje/rehab .. • omkostninger (direkte ressourceforbrug) • uanset, hvor de afholdes • Sparede ressourcer • uanset, hvor det finder sted • (normalt) ikke ændringer i indirekte • omkostninger

  29. Eksempler på nødvendige data om effekter m.m. • 1. Pelletier KR. • A review and analysis of the clinical and cost-effectiveness studies • of comprehensive health promotion and disease • management programs at the worksite: update VI 2000-2004. • J Occup Environ Med. 2005 Oct;47(10):1051-8 • 2:Micthcell, CS: Outcome Studies in industry: cost-effectiveness • of comulative trauma disorder preventions • American Journal of industrial medicine, 29: 689-696 • 3. Smedslund G, Fisher KJ, Boles SM, Lichtenstein E.Related Articles, • The effectiveness of workplace smoking cessation programmes: • a meta-analysis of recent studies. Tob Control. 2004 Jun;13(2):197-204. Review. • 4. Schonstein E, Kenny D, Keating J, Koes B, Herbert RD.Related Articles, • Physical conditioning programs for workers with back and neck pain: • a cochrane systematic review. Spine. 2003 Oct 1;28(19):E391-5. Review

  30. Sammenligning af fx. to metoder til ulykkesforebyggelse(A og B). Hvad skal man vælge i lyset af information om effekt og omkostninger? ? Vælg A Vælg A Her bruge cost- effectiveness- brøken ? Vælg A Vælg B ? Her bruge cost- effectiveness- brøken Vælg B Vælg B MEN: hvordan opgøres omkostninger og effekt?

  31. Cost-effectiveness analyse af traktorføreværn Problemstilling: dispensation eller ej fra krav om traktørføreværn (for ældre traktorer, eksempel fra medio ‘80) Vigtigste effekt-mål: antal (undgåede) dødsfald i forbindelse med traktoruheld. På analysetidspunkter ca. 24 dødsfald/år som følge af væltning af traktorer m.m. Effekten af en dispensation forventes at være (statistisk) 16,2 flere dødsfald sammenlignet med et forbud. Omkostningssiden: Samfundsmæssige netto-omkostninger hvis ikke dispensation: 34,6 mio. kr. Cost-effectiveness ratioen: 34,6 mio kr./16,2 (dødsfald) = 2, 133 mio. kr.’gevinst’ per undgået dødsfald Kilde: Klavs Lindeneg: Samfundsøkonomiske konsekvensberegninger på arbejdsmiljøområdet. 1984

  32. Anvendelse af beregningerne i Regningen for Arbejdsskaderne Cost-benefit analyse af ‘bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen’ • 1. effektside • antal eksponerede + kumulative effekt • beregner skadesreduktionen i antal personer på grund af • den lavere støjgrænse: i år 10 1.000-3.000; år 11-20 1.900-6.400 • antagelser om hvor mange der heraf ville være blevet udstødt • i år 10: 250 - 750 • 2. Beregner kun besparelserne på grund af udstødning (fordi man ikke har • opgørelser i analysen på niveauet for høreskader …) • 3. Arbejdsgivernes investeringer på grund af de nye støjgrænser, ca. 0,5 mia • plus årlig vedligehold m.m. (ser ikke på spørgsmålet om flytning/ophør af • produktion …).

  33. Cost-benefit analyse af ‘bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen’ Resultat, 20-årig perspektiv, 4% diskontering, 1993 priser, mia. kro minimum maksimum omkostninger 1,30 1,30 gevinster 2,21 7,03 nettoresultat 0,92 5,73 NB: ikke en ‘rigtig’ cost-benefit-analyse, dvs. ikke baseret på den rigtige teori og relevante omkostninger og gevinster.

  34. 2002

  35. Eksempel på tænkning 1 1. Problemet: 2. Mulige interventioner = forvententet effekt Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne bruges som eksempel

  36. Eksempel på tænkning 2 3. Hvad koster interventionen? Ikke berørt i publikationen! 4. Gevinst (især lig besparelser)

  37. Incitamenter og regulering

  38. Reguleringformer • Love/bekendtgørelser/retningslinjer (’politisk-adminstrative’) • Administrativt apparat (’tilsyn’ m.m.) • Samfundsøkonomiske analyser af foranstaltninger • Nye regler underkastes ’cost-benefit-analyse’ før • igangsættelse • Økonomiske incitamenter • Fx (yderligere) risiko-afhængige forsikringspræmier • Afgifter • Bøder/tilskud • Osv. • Markedet • Virksomhedernes og de ansattes ansvar

  39. Berlingske Tidende 19. nov., 2001

  40. Arbejdsmarkedets Erhvervsskadeforsik.

  41. Work and death How many deaths are due to working conditions ? Nurminen & Karjalainen. Scand J Work Environ Health 2001;27:161-213.

  42. Hjertekarsygdomme Ætiologiske fraktioner for arbejdsmiljøfaktorer i Danmark Olsen & Kristensen, 1988.

  43. Årsager til kræft i Danmark Olsen et al. Ugeskr Læger 1999;161:3469-72.

  44. Der mangler estimater for arbejdsmiljøets samlede betydning for: • Bevægeapparatsygdomme • Psykiske lidelser • Fraværet • Indeklimasymptomer • Allergier • Luftvejslidelser • Førtidspension • Stress, burnout, dårligt selvvurderet helbred • Tobaksrygning, alkoholforbrug mv.

More Related