Dagsorden: Hvad gør VoC op med? Hvad går VoC ud på?

1. Peter Nedergaard:Varieties of Capitalism – VoC – det komparative studium af avancerede kapitalistiske lande Dagsorden: Hvad gør VoC op med? Hvad går VoC ud på? Tyskland som case – koordineret markedsøkonomi (CME) USA som case – liberal markedsøkonomi (LME) Sammenligninger mellem CME og LME Eksempler på anvendelse af VoC-teorien

2. Overordnet præsentation: En af de internationalt set mest toneangivende teorier i moderne komparativ politik = Varieties of Capitalism (VoC) Hovedophavsmand: Peter A. Hall – professor i statskundskab på Harvard University Et grundlæggende opgør med konvergensteorien = at de avancerede kapitalistiske økonomier vil bevæge sig i samme neoliberale retning.

3. Hovedspørgsmål i VoC Hovedspørgsmål: Hvorfor er der vedvarende forskelle i indretningen af de økonomisk-politiske systemer i de avancerede kapitalistiske lande? Er det blot langsommelighed – eller er der andet på spil?

4. Peter A. Hall

5. Tre teoretiske perspektiver har domineret studiet af komparativ politiks analyser af moderne kapitalisme • Moderniseringsperspektivet • Nøgleaktørerne var især embedsmænd i centrale ministerier. • Den planlagde den industrielle modernisering. • Fokus på deres indflydelse via offentlig planlægning. • Undersøgte lande: Frankrig, Japan, UK. • VoC-kritik: Overdriver, hvad det offentlige kan udrette.

6. Tre teoretiske perspektiver har domineret studiet af komparativ politiks analyser af moderne kapitalisme • 2) Det neo-korporative perspektiv: • Fokus på staternes evne til vedvarende at forhandle aftaler igennem mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. • Denne evne afhang generelt af centraliseringen af fagbevægelsen, jf. Olsons handlingslogik = kun en centraliseret fagbevægelse kan overvinde incitamentet til at free-ride. • Undersøgte enheder: Små højtudviklede europæiske økonomier (DK, Sverige, NL, Østrig). • VoC-kritik: Underdriver rollen for virksomhederne og arbejdsgiverorganisationerne

7. Tre perspektiver har domineret analysen af komparativ politiks studier af moderne kapitalisme • 3) Franske reguleringsskole: • Social Systems of Production = analyser af tætte produktionsnetværk i forskellige regioner. • Undersøger, hvordan institutioner skaber tillid og fremmer læring. • Undersøgte enheder: Baden-Württemberg, Norditalien. • VoC-kritik: Fokus forskelligt fra VoC, som analyserer de forskelle på nationalt niveau, der påvirker institutionerne.

8. VoC’s teoretiske karakteristika rødder: • = En politologisk institutionel teori med virksomhederne i centrum for det politiske system virkemåde. • Virksomhederne er helt centrale, for de har afgørende indflydelse på den politiske proces. • Rødder i historisk-institutionelle teori og med et sikkert mikro-fundament som i rational choice-teorien.

9. VoC flytter statskundskabens fokus fra parlament til virksomhed

10. VoC’s elementer: Aktørcentreret teori – antagelsen er, at aktørerne rationelt forfølger deres egeninteresse i strategisk interaktion med andre aktører. Mange aktører: individer, regeringer, producentgrupper osv., men virksomhederne er de helt afgørende politiske aktører i en kapitalistisk økonomi. Synet på virksomhederne: et relationelt perspektiv, dvs., at det afgørende for en virksomhed er de relationer, som den er i stand til at etablere internt (i f.t. ansatte) og eksternt (i.f.t. klienter, aktionærer, regeringer, erhvervssammenslutninger osv.). De mange forskellige relationer kræver koordination: Hvordan koordinerer virksomhederne disse relationer?

11. Fem vigtige koordinationsproblemer, som virksomhederne står overfor: Virksomhedernes eksterne relationer – relationer til andre virksomheder, leverandører, klienter – hvordan skal samarbejdet være? Industrial relations – hvad er direktørens position? Hvilken rolle spiller fagforeningerne? Erhvervsuddannelse og oplæring – hvor sikres arbejdskraftens færdigheder? Ansatte – sikre deres kompetencer, sikre at de arbejder for virksomhedens bedste – udnyttes de ansattes viden? Corporategovernance – hvordan opnås adgang til kapital?

12. To måder at løse koordinationsproblemerne på: Alt efter, hvordan virksomhederne løser koordinationsproblemerne på de fem områder, kan der identificeres i hvert fald to typer af politiske økonomier: LME – liberale markedsøkonomier (angelsaksiske lande) CME – koordinerede markedsøkonomier(kontinentaleuropæiske lande)

13. To koordinations-idealtyper • LME – liberale markedsøkonomier: • koordination på baggrund af markedet • udbud-efterspørgsel • konkurrencebaseret • kontrakter styrer relationerne • stor prisbevidsthed. • CME – koordinerede markedsøkonomier: • koordination hviler i høj grad på ikke-markedsrelationer • netværk + samarbejde • strategisk interaktion • langt fra alt er kontraktreguleret.

14. Særlige institutionelle indretninger leder hen til særlige typer af virksomhedsrelationer VoC’s påstand: Virksomhederne bevæger sig i den retning, hvor de kan finde institutionel støtte. Institutionerne er rammen om virksomhedernes koordinationsforsøg i f. t. deres relationer: Institutioner = formelle OG uformelle regler Formelle regler er som oftest nødvendige for at sikre koordinationen. Det kan de uformelle regler ikke alene, men samtidig ER uformelle regler vigtige.

15. Formelle regler ER som oftest nødvendige

16. Institutioner er vigtige, fordi de reducerer usikkerheden. Sikrer, at der kan indgås credible commitments via markedet og andre steder. Institutioner har også betydning for udveksling af informationer, for overvågning af adfærden og for sanktioner af afvigelser.

17. Konkrete, fysiske institutioner • Konkret omfatter disse institutioner: • erhvervsorganisationer • fagforeninger • netværk m.h.t. krydsejerskab • og hele lovgivningen (sanktioneret af politi og domstole)på området.

18. Instutitionel infrastruktur og virksomhedsstrategi • Institutionerne tilbyder virksomhederne et bestemt sæt af muligheder. • Virksomhederne må forventes at trækkes i retning af strategier, som udnytter disse muligheder. • Den institutionelle struktur betinger virksomhedsstrategien, men der er ikke tale om determinisme. • Forskelle mellem virksomhedsstrategier må derfor forventes i LME og CME

19. Institutionelle komplementariteter I Institutionelle komplementariteter forstærker forskellene mellem LME og CME. = Lande med en bestemt type koordination i én sfære af økonomien tenderer mod at udvikle komplementære praksisser i en anden. Fx den danske arbejdsmarkedsmodel: Forhandler løn med arbejdsmarkedets parter. - men forhandler også samtidig andre forhold som fx uddannelse, arbejdsmiljø, pensionsforhold osv.

20. Den danske model indebærer mange komplementariteter

21. Institutionelle komplementariteter II I LME: Lav beskyttelse i ansættelsen. Lille erhvervsuddannelsesindsats. Meget fleksible produktionsfaktorer. Skaffer kapital via markedet (og ikke via særlige forbindelser til bankerne). Stor lønforskel. Stor evne til radikale innovationer (og ikke til løbende inkrementelle innovationer). I CME: Lige modsat.

22. CME: Tyskland som case • Virksomhedernes eksterne relationer • = Der er tætte netværksforbindelser mellem ledelser og managers i andre virksomheder. • Fremmes af • a) krydsejerskab og • b) fælles medlemskab af aktive erhvervsorganisationer, hvilket skræmmer mulige fjendtlige overtagelsesforsøg væk.

23. CME: Tyskland som case • 2) Industrial relations • Direktøren – CEO – er sjældent enehersker i en tysk virksomhed som i USA. • Konsensus beslutningstagning dominerer. • Der er incitamenter til at agere i netværk. • - Der er i direktionen lagt mindre vægt på aktieoptionsprogrammer.

24. CME: Tyskland som case • 3) Arbejdskraftens færdigheder • Meget velkvalificeret arbejdskraft, som har opnået en betydelig autonomi. • For at undgå, at enkelte grupper af medarbejdere udnytter positionen, findes der et net af koordinerende forhandlinger sted – om fælles overenskomster vedr. løn, medbestemmelse, klausuler ved ansættelse osv. • Kraftige nationale investeringer i uddannelse og træning, som konkret kan bruges i virksomhederne. Ofte er uddannelse og træning kraftigt offentligt subsidieret, dvs. man undgår free-riding. • Effektive erhvervsuddannelsessystemer med dybe rødder – lærlingeuddannelsessystemet stammer fra Tyskland.

25. Erhvervsfaglige grunduddannelser –en CME specialitet

26. CME: Tyskland som case • 4) Udnyttelse af de ansattes viden • Ofte lange ansættelseskontrakter. • Erhvervsorganisationer fremmer bevidst spredningen af ny teknologi. • Konkurrencen mellem virksomheder er ofte baseret på nicheproduktion snarere end masseproduktion. • Ansattes commitment er direkte sikret via lange ansættelseskontrakter.

27. CME: Tyskland som case • 5) Corporate governance • Kapitaltilførslen er sikret uafhængigt af småudsving i profitabiliteten. Virksomhedernes ”ry” er vigtigt. • Det finansielle system skaffer kapital til virksomhederne, som ikke udelukkende beror på offentliggjorte data fra virksomhederne. • Kapitalen er ”tålmodig”. • ”Inside information” er vigtig.

28. LME: USA som case • Virksomhedernes eksterne forbindelser • Fokus på virksomhedernes værdi på børsen – og skiftende kursværdiændringer i den forbindelse. • Fjendtlige overtagelser er altid en mulighed – kan rydde ud i ineffektive virksomheder. • Der mangler tætte netværk mellem virksomhederne. Er ofte forhimdret af konkurrencelovgivningen. • Der er fokus på virksomhedernes offentlige værdi og profitabilitet – ”virksomhedernes ”ry” er langt mindre vigtigt.

29. Wall Street er symbolet på amerikansk kapitalisme – det er ingen tilfældighed

30. LME: USA som case • 2) Industrial relations • Arbejdsmarkedsrelationer er i høj grad baseret på individuelle relationer mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. • Fagforeningerne spiller i den forbindelse som regel en perifer rolle. • ”Flydende” arbejdsmarkeder – fleksibiliteten er stor.

31. LME: USA som case • 3) Arbejdskraftens færdigheder • Virksomhederne er tøvende med selv at investere i lærlingesystemer, da ikke har nogen garanti for, at de uddannede bliver i den finansierende virksomhed. • Selv på business- og ingeniørområdet lægges der på universiteterne vægt på helt generelle færdigheder snarere end på specifikke færdigheder. • Der er til gengæld stor vægt på in-house oplæring i virksomhederne.

32. LME: USA som case • 4) Udnyttelse af de ansattes viden • Ansættelsen er baseret på markedsrelationer, hvor kontraktlovgivningen og konkurrenceklausuler vigtige. • Systemet har svært ved at håndtere credible commitments udover en vis kortere periode. • Teknologioverførsel sker især via ansættelser i nye virksomheder. • Nødvendigheden af effektiv patentering fremhæves. Kan bevare viden i virksomheden.

33. LME: USA som case • 5) Corporate governance • Tilførsel af kapital afhænger altid af nuværende profitabilitet. • Det sker via markedet – ofte som aktier eller virksomhedsobligationer. • De offentlige oplysninger er afgørende. Rating bureauer vigtige

34. Sammenligning mellem CME og LME - begrebet ”komparativ institutionel fordel” • Bestemte institutionelle baggrunde giver virksomheder fordele ved at deltage i specifikke aktiviteter. • Virksomhederne har f.eks. forskelligartede strategier p.g.a. forskelle i den institutionelle opbakning til markedsbaseret hhv. ikke-markedsbaseret koordination i hver enkelt type økonomi. • Lande får dermed komparative fordele i forskellige aktiviteter og produkter.

35. F.eks. radikal versus inkrementel innovation Radikal innovation = fx nybrud i IT = her og nu ekstraprofit = én direktør bestemmer. Inkrementel innovation = fx flytte biler op i værdikæden = langsigtet investering = konsensus/ gruppebeslutning.

36. Radikal versus inkrementel innovation

37. Hurtige jobskift versus langtidsansættelse i samme virksomhed Hurtige skift = personlig karriere førsteprioritet = generelle færdigheder, som kan bruges alle steder. Samme sted = personlig karriere + virksomhedens interesser = specifikke færdigheder, som især kan bruges i den virksomhed, som man allerede er ansat i.

38. Politisk systemtype • LME = ofte stærke regeringer af Westminster-typen, flertalsvalg i enkeltmandskredse. • Opfattelse af liberalisering som deregulering. • CME = ofte konsensusprægede regeringer, koalitioner, mindretalsregeringer, forholdstalsvalg. • Opfattelse af liberalisering som reregulering

39. To politikertyper: LME og CME?

40. En tredje type? Middelhavs-markedsøkonomier • MME = Middelhavs markedsøkonomier • Stor landbrugssektor. • Kraftig statsintervention. • Ikke-markedsmæssig koordination m.h.t. virksomhedsfinansiering. • Liberalt arrangement m.h.t. relationer mellem ledere og ansatte. Direktører er eneherskere. • Svage stater med svage kontraktrelationer og svag koordination. • Portugal, Irland, Grækenland, Spanien – PIGS-lande.

41. Når LME og CME ikke konvergerer • Når LME og CME ikke konvergerer skyldes det, at de eksisterende systemer indeholder store positive feed backs. • Globalisering betyder mere deregulering i LME og reregulering i CME (f.eks. Vi EU). • Påstand i VoC: • Globalisering fremmer forskellene – fjerner dem ikke. • Globalisering = øget prisorientering, produktion præget af lavere medarbejderfærdigheder i LME. • Globalisering = bevægelse op i værdikæden i CME.

42. Liberales kritik af VoC Udviklingen går mod en verdenskapitalisme og ét marked med forskellige hastigheder og under forskellige historiske betingelser = institutionel konvergens. F.eks. går alle råd fra IMF, OECD og til en vis grad EU i den samme neoliberale retning. Liberale: Til sidst vil de liberale markedsbaserede løsninger vinde over de koordinerede markedsøkonomier.

43. Der er kun én model: Verden er flad

44. Marxisters kritik af VoC Det er en misforståelse at tale om, at der eksisterer forskellige kapitalismemodeller som sådan. Det lader sig bedre forstå som resultatet af forskellige klassekoalitioner. Wolfgang Streeck: Tyskland (CME’en par excellence) er f.eks. på vej væk fra at være en koordineret markedsøkonomi netop pga. ændrede klassekoalitioner (= svækkelsen af den organiserede arbejderklasse).

45. Konstruktivisters kritik af VoC • Konvergens-divergens mellem nationalstater er ikke brugbare begreber til at forstå det moderne kapitalistiske samfund med. • Hermed lægges der i VoC al for megen vægt på de nationale konstruktioner. • Nationalt tilhørsforhold har betydning for folks identitet, men er for længst sprængt af virksomhederne (Crouch). • Den nationale institutionelle ramme ikke så ensartet som forudset i VoC. Der er elementer af de forskellige modeller i alle lande (Sabel – Zeitlin).

46. Har virksomhedernes for længst sprængt VoC’s nationalstatsramme?

47. Korporatistisk kritik af VoC • Betydningen af virksomhederne er blevet overbetonet. • Der mangler fokus på staternes og lønmodtagernes rolle for samfundsindretningen. • Power ressorces-skolens kritik (Esping-Andersen o.a.): LME er ikke et resultat af en manglende koordination, men af en fordelingskonflikt, som bestemte kræfter har vundet. • Et resultat af, at arbejderklassen kan være mere eller mindre organiseret.

48. Eksempel 1 vedr. VoC - institutionel komplementaritet: TysklandsWirtschafswunderefter anden verdenskrig: arbejdsmarkedet blev relativt hurtigt rekonstrueret – byggede på institutioner, som ikke kunne bombes: uddannelsessystemet, arbejdsmarkedsmedbestemmelse og kollektive lønaftaler. Beviser VoC’s overlevelsesdygtighed via institutionel komplementaritet.

49. Tyskland kom ovenpå via nøje samordnede institutionelle komplementariteter

50. Eksempel 2 vedr. anvendelsen af VoC - virksomhedsstrategi: • Pres fra japansk bileksport i 1980’erne: • Reaktion i USA = amerikansk bilindustri smeltede næsten ned. • Reaktion i Tyskland = tysk bilindustri bevægede sig op i et højere pris- og kvalitetssegment.