Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden”

1. Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden” Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen

2. Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte …eller: Kritik af ”viden” • Viden – i samfundet og i lokal praksis • Viden i socialpædagogisk praksis • Viden og stofmisbrug • Kritik af viden Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen

3. Viden – i samfundet og i lokal praksis • Hvad er viden? • Objektivitet: Den transportable og sanktionerede standard • Transfer-problemet. Abstrakt viden og situeret ad hoc’ing (Garfinkel) • Læring gennem deltagelse (Lave & Wenger) • Viden indlejret i organisationen • Viden → kvalifikation → kompetence • Fra professionelle kvalifikationer til kompetencer i organisationer • Viden som fællesskabende – organisationskultur, ritual • ”Videnssamfundet” • Institutionel refleksivitet (Giddens) og demokratisk legitimitet • Fra ”ulykkelig bevidsthed” til postmoderne ironi • Nedbrydning af ekspertvældet • Evidens ”light” • Fragmenteret pragmatisk kundskab • Gør pragmatik og ironi kritik umulig: Teorikritik, samfundskritik, tilværelseskritik?

4. Viden i socialpædagogisk praksis • Vidende pædagogik • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) • ”In-/Formation” (Per K Hilden) • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel? • Ikke-/ vidende pædagogik • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) • Situeret social / pædagogisk viden • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) • ”Rusmiddelpolitik” • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? • Institutionaliseret dobbeltmoral ?

5. 100%THC 50% Fase 2THC Psykologisk Fase 3 Fase 1 fokus Socialt fokus Medicinsk fokus AngstUro Rastløshed 1 2 3 4 5 6 uger Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36

6. Viden i socialpædagogisk praksis • Vidende pædagogik • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) • ”In-/Formation” (Per K Hilden) • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel • Ikke-/ vidende pædagogik • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) • Situeret social / pædagogisk viden • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) • ”Rusmiddelpolitik” • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? • Institutionaliseret dobbeltmoral ?

7. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

8. 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95 pr. 2/2 2006)

9. Viden i socialpædagogisk praksis • Vidende pædagogik • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) • ”In-/Formation” (Per K Hilden) • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel • Ikke-/ vidende pædagogik • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) • Situeret social / pædagogisk viden • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) • ”Rusmiddelpolitik” • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? • Institutionaliseret dobbeltmoral ?

10. Viden og stofmisbrug I • Afhængighedens kulturelle paradokser • Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside • Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen? • Ontologi i praksis • Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?) • ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen) • Misbrugets lyn-genealogi • 1960’erne: Ungdomsnarkomanien • 1970’erne: Den afhængige personlighed • 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge? • 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer • 2000’erne: Hashafhængige • Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem?

12. Viden og stofmisbrug I • Afhængighedens kulturelle paradokser • Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside • Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen? • Ontologi i praksis • Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?) • ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen) • Misbrugets lyn-genealogi • 1960’erne: Ungdomsnarkomanien • 1970’erne: Den afhængige personlighed • 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge? • 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer • 2000’erne: Hashafhængige • Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem?

13. Viden og stofmisbrug II • Institutionel misbrugsviden • At navigere mellem tabu og stigma • Smitte-fænomenet • Målgrupper og udstødelse – diagnosen skaber (også) institutionen • Selvhjælpsviden: Enten-eller! • Brugerforeningen – from cure to care, hedonisme • NA / Minnesota – afhængighed af renhed • Marijuana Anonymous – kampen for anerkendelse • Pseudo-objektivitet • Hjernen!! Kemien!!

14. Weekendavisen 26. maj 2005 Nora Volkow (…) er i dag direktør for det amerikanske National Institute of Drug Abuse. NIDA er især gearet til at undersøge afhængighedens fysiologiske mekanismer, og instituttet står for 85 procent af al amerikansk forskning på området. Nu har Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri hentet Volkow til Danmark for at fortælle om, hvad der sker i hovedet på misbrugere og afhængige.»Se her,« siger Volkow direkte til den fyldte sal og peger på skærmen bag sig. Den viser et billede af to hjerner. Det er en af de efterhånden klassiske hjerneskanninger, hvor farvede pletter i forskellige nuancer lapper ind over hinanden som på små børns forsøg med farvelade. Vi kigger på organet fra oven i et tværsnit, der er lagt lige over øjnene. Hjernen til venstre er fortrinsvis gul i løden - »det er den normale« - mens den højre - »en afhængig hjerne« - er påfaldende blå. Den kølige farve betyder, at stofskiftet er nedsat. Der er for lidt omløb.

15. Kritik af ”viden” • Kritik • ”Hjernen” foregiver en forklaring • Det farmakologiske fokus (85% af forskningen!) • Hvor er subjektet? • Bruger vi viden om hjerneskader? Hvem? Hvordan? Hvornår? • Viden og (praktisk) subjektivitet • Viden og magt – kontrol og selvkontrol: Det handler om mennesker! • Den kritiske og selvkritiske proces • Demokratisk institutionel refleksivitet – velfærdsstatens institutioner er vores kultur • Skab selv standarderne! • Viden og forståelse • Gendan helhederne! Fra viden til almengørelse • ”Behandlingsfilosofier og –ideologier” som tolkningsrammer

16. Tak for opmærksomheden …for referencer eller andet, se www.psy.ku.dk/mnissen