Drawing by Ruairi O Brien

1. TRÆNGSELSAFGIFTER Drawing by Ruairi O Brien

2. Emner • Hvor er vi nu? • Hvad er trængselsafgifter? • Hvorfor bruge trængselsafgifter? Økonomisk teori • Hvad opnår man ved at bruge trængselsafgifter? • Hvordan opnås det? • Eksempler: Singapore, Trondhjem, London, Stockholm, Italien, Znojmo • Hvordan implementeres trængselsafgifter – optimering af resultatet • Generer forslag til trængselsafgifter for dit eget område

3. Hvor er vi nu? • Massive forsinkelser pga. trængsel • Tabt økonomi (tid, energi) • Luftforurening og støjgener • Mangel på parkeringspladser • Byer med et kaotisk og urart gademiljø • Adskillelse af sociale netværk • DERFOR • NEJ - at forbedre trafikken ved at udvide kapaciteten og bygge nye veje har længe været udenfor den trafikpolitiske agenda i EU • JA - at afbalancere transportbehovet ved at planlægge

4. Hvad er trængselsafgifter? • Simpelt: bilisterne må betale for deres brug af veje • Er de ikke bebyrdet nok med afgifter? • Beskatning ved køb, vejskatter (nogen steder) , obligatoriske forsikringer, benzinafgifter, etc. • NEJ • Hvorfor ikke have marginal omkostninger på kørsel? • Ligesom i supermarkedet!

5. Økonomisk teori anbefaler • Den afgift der pålægges en bilist for brug af vejnettet bør reflektere summen af de marginale omkostninger hos: • Infrastructure udbyderen • Udgifter til udbygning og vedligeholdelse • Andre bilister • Trængsel og ulykker • Eksterne omkostninger • Økonomiske omkostninger ved ulykker, luftforurening • Trængselsafgifter bidrager til at bilister træffer økonomisk mere rationelle transport valg – og trafikmængden reduceres.

6. Hvad opnår vi? • Mindre trængsel – hurtigere transport med bil og kollektiv transport, sikrere cykling og gang. • Reduceret forurening – ren luft, mindre støj, mindre CO2 • Gevinster – bedre, mere behagelig og hurtigere kollektiv transport, bedre cykel og fodgænger omgivelser, bedre veje og større sikkerhed.

7. Accept? • Det er et problem! • Meget følsomt reguleringsmiddel • Nyt • Man vil ikke betale for det som har været gratis • Lighed – eller social slagside? • Konventionelle virkemidler mere kendt • - Men accepten er på vej fordi der kommer en indtægt til brug for bedre miljø og bedre vejnet

8. Hvor er det afprøvet? • Singapore område licens 1975 • Bergen bom afgift 1986 • Oslo bom afgift 1990 • Trondhjem bom afgift 1991 • Singapore elektronisk vejafgift – kombination med bom afgift 1998 • London område licens 2003 (videreført til 2006) • Stockholm bom afgift 2006 • Major Italian cities – område licens

9. Hvordan planlægges trængselsafgifter? • Principperne • Område licens • Bomme ved indfaldsveje • Afstands- eller hastighedsafhængigt • Prisen • Hvem skal opkræves og hvem er undtaget? • Hvad er indtægten brugt til? • Administration og teknologi • Prissættelse og rgninger • Bøder og konsekvens

10. Singapore: demand management ALS (1975) Myldertids trafik reduceret med 45% Hastighed øget med 20% Ulykker faldet med 25% ERP (1998) Daglige trafikmængder reduceret med 20-24% Hastigheder 40 til 45 km/t

11. Singapore- prisprincipper • Område: CBD-reguleret zone og nogle ekspres veje • Tdspunkt: først morgenmyldringstid, senere også aftensmyldring og til sidst alle tidspunkter, EP operates during working hours including Saturday till 2 pm • Type: først områdelicens og derefter bompenge for indadgående trafik • Pris: $3 for en dag, $2 for myldertid, ERP - varierer • Hvem opkræves?: køretøjer • Variationer: tidspunkt på dagen, køretøjstype, sted (ERP), prisen varierer hver 3. mdr for at holde trafikken på samme niveau • Teknology: tæller I bilen, smartcard, opgøres når bilen passere betalingspunkt. • Konsekvens – kamaera/ANPR

12. Trondhjem: infrastruktur investeringer Ny omkørsel Cykelstier Miljø-forbedringer Bedre offentlig transport Mange nye veje feks. ny lufthavnsvej og tunneler

13. Trondhjem - prisprincipper • Område: bebygget område inkl. vej til lufthavn • Tidspunkt: arbejdstiden • Type: bomafgifter for indadgående trafik • Pris: €3 for krydsning • Enhed: køretøjer • Variationer: tidspunkt på dagen, køretøj, sted

14. London Plan • Plan for mange år • Formelt grundlag: 1999 London Government Act and 2000 Transport Act • Områdelicens for et centralt område (21 km2), intro Feb 2003 • Op til 50,000 køretøjer i timen ind i området • Planlagt at indtjene £130 million pr. år – I virkeligheden blev det £70 million • Fortjenesten anslået for 10 år • Exemptions - residents (90% discount) • Many payment methods, ANPR and foot patrol enforcement

15. London området

16. London Scheme 2 • Trængsel indenfor zonen reduceret med 30% • Trafikmængden reduceret med 18% • 30% reduktion i antallet af biler, 65,000 færre der kører i bil • 20% stigning i antallet af mennekser der transporteres I busser og taxi • 29,000 flere buspassagere rejser ind I zonen I morgen myldertiden • Bus stabilitet og rejsetid er forbedret - forsinkelser pga. Entetider på bus faldet 20% i hele London og med 30% i betalingszonen • Debat om effekt for handelslivet • Lidt omkørsel af trafik udenfor zonen

17. Netherlandene • Bybomme planlagt på hovedveje i Randstad • 2.5 Euro afgift vil nedbringe myldertidstrafik på motorvejen med 35% • Første skridt mod kilometer-betaling • Fire Randstad byer var ikke begejstrede pga. Økonomisk udvikling, men blev opfordret af transportministeren • Det hele blev skrinlagt da en ny minister blev valgt

18. At implementere trængselsafgifter • For at opnå succes med trængselsafgifter skal man: • Være enige om formålet og at der er et problem man vil løse • Politisk opgør • Resourcer – personlige og økonomi • (Preferably) kun en beslutningstagende enhed • Kun en organisation der implementere • Muligheder for at bedre alternative transportmuligheder (bredt) før afgiften indføres • Ligefrem og støttende lovgivning • Effektiv markedsførings- og kommunikationsstrategi fra starten

19. Konklusion • Kan trængselsafgifter accepteres? • Norway, Durham, London viser det kan det. • Nøgleemner for succes: • Opfattelse af problemet • Forretningslivets opbakning • Politisk konsensus eller kamp • En simpel plan til at begynde med • Anslåede indtægter • Åbenlys investering i alternativer

20. Referencer • http://www.europrice-network.org • http://www.progress-project.org • http://www.imprint-eu.org/seminars.htm • Følgende artikler • Begg (flotte billeder) • Chin (Singapore) • Baker (accept) • Kan down-loades!