Hvorfor nye akutsygehuse? Får vi nye organisations-og ledelsesmodeller?

1. FSUIS, landskursus Comwell Korsør 23. September 2014 Hvorfor nye akutsygehuse?  Får vi nye organisations-og ledelsesmodeller?  Betydning for det øvrige sundhedsvæsen:  Kommunerne og almen praksis.  Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

2. Sygehusbyggerier I perioden 2010 – 2020 investeres ca. 50 mia. i nye/renoverede sygehuse Historisk investeringsomfang og kæmpeprojekter: fra 1 mia til 6,4 mia. kr (Storebæltsbroen kostede 21 mia. kr. (1988-kr), alt incl. Øresundsbroen kostede 30 mia. kr (2000) incl. motorvejs/jernbanetilslutning; Femern Bælt: Forventet Anlægssum: ; Togfonden: 28 mia.)

3. Baggrund • Strukturreformen 1. januar 2007: Regionerne fødes • Nye krav fra en stærkere Sundhedsstyrelse • Oprettelse af ’kvalitetsfonden’ med penge til sygehusbyggerier i august 2007

4. Når tre eller fire amter samles i én region, bliver optikken en anden • det optimale i ét amt er ikke optimalt for en region Strukturreformen Viborg, Viborg Amt 51 km 37 km Herning, Holstebro Ringkøbing Amt 33 km Silkeborg, Århus Amt 41 km

5. 2006/07: Sundhedsstyrelsens ’diktat’: Samling af akutfunktioner/fælles akutmodtagelse Sundhedsstyrelsens vision og plan for akutsygehusene i Danmark • nytænkning af akut-modtagelse De nye regioner udarbejdede sygehusplaner i løbet af 2007/2008

6. Dramatiske konsekvenser FRA 40-45 sygehuse med akutmodtagelse TIL 20-25 sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af 5-10 år MEN sygehusstrukturen: i stadig forandring Antal sygehuse er faldet fra • 167 i 1927 • 104 i 1978 • 57 i 2002 • ca. 50 i 2006

7. Hovedanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen • Præhospitale indsats: 16 anbefalinger • En række organisatoriske forslag – fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m. • Lægehelikopter-ordning til supplement af øvrige præhospitale arrangementer • Bedst mulig landssdækning/ydermoråder • Kun flyvning i dagtid • Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger • Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse • Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: 200-400.000 • Med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder • 4 traume centre – dog kun 1-2 med ’alle specialer repræsenteret’

8. Fælles akutmodtagelse • Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7 • Bliver modtaget af speciallæge (?)/’næsten speciallæge’ • Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse • Forventning om bedre behandlingsresultat

9. Eksempel: Kolding Akutafdelingen har 47 senge, hvor patienten maximalt må opholde sig i 48 timer, i gennemsnit 18 timer. Akutafdelingen er opdelt i en triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter). Det forventes at 70-80 % af sygehusets patienter på sigt behandles i Akutafdelingen og kun 20 – 30 % indlægges i de øvrige sengeafsnit • Afsnit • Akut sengeafsnit • Akut hjerteafsnit • Akutmodtagelse • Skadestue og Lægevagt

10. Pengene til sygehusinvesteringer Regionerne har reelt set ikke været bundet af økonomiske hensyn i forbindelse med de nye sygehusplaner • skal/kan ikke selv udskrive skat • staten skal stille investeringsmidler til rådighed

11. Juni 2007 Økonomiaftalen mellem regeringen og de nye regioner (regionerne får alle deres drifts-og investeringsmidler fra staten. Må ikke – som amterne udskrive skat. Sygehus-panel til at bedømme forslag til sygehus-investeringer og indstille til regeringen: • Erik Juhl, fmd. • 2 danskere • 2 skandinaver August 2007 I kvalitetsreformen er der afsat 50 mia. kr. til bygninger m.m., heraf 25 mia. kr. til sundhedsområdet (over 10 år)

12. 25 mia. fra ’Kvalitetsfonden’ PLUS 15 mia. fra frasalg af ledige sygehusbygninger/grunde: 40 mia. kroner til fordeling mellem sygehusprojekter (endte med at have uddelt 42,5 mia. kr).

13. Overordnet opgave: at fordele 40 mia – MEN ønskerne var langt større! Efteråret 2008: vokset til 68 mia. kroner Foråreet 2009: vokset til mindst 80 mia. kr Region Hovedstaden kom med en plan til 30 mia. over 12 år)

14. Kan 40 mia. dækker ønsker for 80-90 mia kr. ? • De indsendte planer blev vurderet og reduceret: • Befolknings- og sengetalsprognoser vis-a-vis overgang til sammedagsbehandling • Størrelse af én-sengstuer • Kapacitetsudnyttelse (antal dage/år, antal timer/dag) • Netto/bruttofaktor • Ikke alle sygehuse fik investeringsmidler til nybyg./renovering

15. Første rapport fra ekspert-panelet Anden rapport fra ekspert-panelet Samtlige anbefalinger er blevet fulgt!? Ultimo november 2008; fordeling af 25 mia (incl. værdi af frasalg m.m.) Fordeling af ca. 16 mia.

16. Resultat: Et nyt sygehuskort

17. 21 nye akutsygehuse x Rigshops

18. Nyt Fordeling af 42,5 milliarder Ålborg: Nyt universitets - sygehus, 4,1 mia. kr. Århus: Nyt universitets - sygehus, 6,4 mia. kr. 2,3 mia 3 mia. Viborg: Renoveret akutsygehus, 1,2 mia. kr. Rigs- hospitaler 1,9 mia x Rigshops psyk. nybyg. Slagelse, 1,1 mia Herning: Nyt akutsygehus, 3,2 mia. kr. 1,5 mia. Hillerød, Nyt akut 3,8 mia Kolding: Renoveret akutsygehus, 0,9 mia. kr. Skt. Hans 0,6 mia. 0,3 mia. Køge: Nyt akut- sygehus, 4 mia. Aabenraa: Nyt akutsygehus, 1,3 mia. kr. Odense: Nyt universitets - sygehus, 6,3 mia. kr.

19. Og her skal regionerne selv afholde investeringer til akutsygehuse x Rigshops

20. MEN der er flere sygehuse – blot ikke akutsygehuse - bliver nok i fremtiden kaldt ’specialsygehuse’ fx. Silkeborg Sygehus Vejle Sygehus Gigthospitalet i Gråsten Sønderborg Svendborg Sygehus Glostrup Hospital Gentofte Hospital Amager Hospital Roskilde Sygehus Næstved Sygehus

21. Byggerier/renoveringer finansieret 100% af regionerne: 21 byggerier til i alt 8,5 mia. kr.

22. OPP Psykiatri Vejle Danmarks Største OPP-byggeri Ca. 900 mio. De seks sengeafsnit, børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium og akutmodtagelse bliver placeret i etplansbygningerne omkring sygehusets centerbygning, der bliver i to plan. Centerbygningen rummer blandt andet administration, idrætshal, orangeri og café. MT Højgaard bygger. SAMPENSION, Pension DANMARK og PKA finansierer DEAS bliver driftsoperatør - lejeaftale på 25 år. - samlet pris for det hele bliver på godt og vel 900 mio. kr. • omfatter opførelse af sygehuset, husleje, drift og vedligehold af sygehuset i 25 år, samt den såkaldte servicepakke. • Servicepakken indebærer, at den private partner kommer til at stå for alle ikke kliniske ydelser på sygehuset, herunder rengøring af sygehuset og mad til patienter og personale, der laves på sygehuset. • Efter 25 år - altså i år 2042 – køber Region Syddanmark sygehuset til halvdelen af den oprindelige anlægsudgift.

23. REGIONERNE har … • Udarbejdet sygehusplanerne (med retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen) • Selv besluttet placeringen af akutsygehus • Selv besluttet arkitekt m.m. ti sygehus-byggerierne • Er byggeherre ”Centraliseret decentralisering” STATEN har … • Udarbejdet retningslinjerne for de nye sygehuse (Sundhedsstyrelsen) • Afsat investeringsmidlerne/besluttet det samlede omfang • Regeringen har fordelt midlerne til enkelt-projekterne (anbefalinger fra Ekspertpanelet)

24. Glostrup – 1958 Herlev – 1976 Tre etaper: 1958, 1960 og 1966 Skejby sygehus - 1985 Hvidovre Hospital, 1976 1975

25. Computergrafik, Det nye universitetshospital i Århus

27. Fremtidens Universitetshospital i Odense bliver kendetegnet ved en lav base i to etager, hvorpå yderligere 3 etager indeholdende sengeafsnittene er placeret med rigelig afstand for at sikre lys og luft til gavn for patienter og ansatte. Forrest ses Nyt OUH. Det nye sundhedsfaglige fakultet i midten forbinder det nye sygehus med det nuværende Syddansk Universitet bagest.

28. Historisk mulighed for at organisere hospitaler på en anden måde FAM nødvendiggør nytænkning Patientforløb nødvendiggør nytænkning

29. Fantasien! Det mulige Det ønskværdige? Konsekvenserne? Det springvise forløb Udviklingen Tiden Det lineære forløb Udviklingen Tiden

30. Udfordring: Hvordan bliver det mere end en lineær fremskrivning af fortiden • For patienterne • sammenhængende, tidsoptimerede patientforløb (på sygehuset) • state-of-the art behandling(s teknologi) • incl. telemedicinske løsninger • et ’sansernes hospital’ • For personalet • arbejdsmiljø-og arbejdsglædefremmende rammer • professionelle udfoldelsesmuligheder 3. For samfundet • ’fremtidssikret’ • fleksibelt • driftsøkonomisk • innovations-og forskningscenter (i det mindste de mellemstore og store) • ’bygningsmonument’: æstestik og funktionalitet

31. Fremtidens hospital (Munksgaard, efteråret 2014)

32. Parallel-udredningsforløb Serie-udredningsforløb Medicinsk afdeling Tværfaglig konference

33. Organisations-modeller varierer fra region til region • Fra sygehus til sygehus • en ny sygehuskultur/ • en ny sygehusforståelse Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for FAM - MEN ikke noget om organisation

35. Aalborg Sygehus Region Nordjylland

36. Sygehus Sønderjylland

40. Molekyle-modellen Bispebjerg Hospital …

41. Kommunerne

42. Generelt • Ekspertpanelet har skullet fokusere på sygehusvæsenet – ikke det hele sundhedsvæsen • (nok) underforstået, at det øvrige sundhedsvæsen tilpasser sig • OG, at det er regionens/det lokale sygehus’ opgave at sikre/medvirke til koordinering/samarbejde med det øvrige sygehusvæsen

43. De store forventninger til det nære sundhedsvæsen Vision KL’s oplæg april 2012 • Et offensivt og gennemarbejdet oplæg

44. Kommunernes billede Kommunal vision …

45. Billede af at mange indlæggelser kan ’forebygges’

46. Målet med pilotprojektet: • at forbedre kvaliteten i pleje-og behandlingsmæssige forløb for beboere på plejecentre via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale. Kvalitetsforbedringen belyses bl.a. • ud fra udviklingen i forebyggelige indlæggelser (en indlæggelse, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt) Tilknytte en fast læge på syv plejecentre Interventionen er todelt. • Dels skal de fast tilknyttede læger på plejecentrene varetage opgaver, der knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge til egen læge, • Dels deltage i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet på plejecentrene.

47. Kommunerne opruster … KLs nyhedsbrev Momentum, februar 2013

48. Rundspørge til kommunerne november 2013