120 likes | 240 Views
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen. Ursula Dybmose, KL, Næstformand for PASS. Fokus på målet med uddannelsen. Uddannelsen skal matche de krav, som dagligdagen i hjemmepleje, på sygehusene eller på institutionerne stiller.
E N D
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen Ursula Dybmose, KL, Næstformand for PASS
Fokus på målet med uddannelsen • Uddannelsen skal matche de krav, som dagligdagen i hjemmepleje, på sygehusene eller på institutionerne stiller. • Uddannelsens omdrejningspunkt og mål er borgeren og patienten, der skal modtage pleje og behandling. • Stigende krav og forventninger om høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser og opgaver, der skal løses • – nu og de kommende år. • Udviklingen går meget stærkt For udvalg
Demografi • Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år • Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant • Alderssammensætningen indebærer et øget antal behandlinger • Samtidig falder andelen af erhvervsaktive • Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer For udvalg
Flerekronikere og flere komplekse forløb • Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem • Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. • Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger • Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere For udvalg
Stram økonomi • Andel af borgere / patienter der har kontakt m. sundhedsvæsnet stiger • Medicinsk og teknologisk udvikling øger generelt kravet til behandling og helbredelse • Sundhedsvæsnet i krydspres mellem forventninger og samfundsøkonomisk smalhals • Prioritering og udvikling af et sundhedsvæsen pbga. LEON princippet (lavest effektive omkostningsniveau) For udvalg
Kvalitet • Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling • Forebyggelse af fejl og reducere spild • Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger • Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen • Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi For udvalg
Tværgående og tværfaglig indsats • Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne • Indsats på tværs af faggrupper • Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere • Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten • Øget fokus på kompetence og ansvarsområder For udvalg
Inddragelse af patient / borger og pårørende • Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet • Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer • Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb • Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet For udvalg
Rehabiliterende indsats • Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem • Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestringsevne • Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne • I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge For udvalg
Centralisering og specialisering • Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten • Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder • Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område • De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø • Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem For udvalg
Øgede krav til faglige kompetencer • Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau • Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen • Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddannelsen • Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats • Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb For udvalg
Nye fag og faglige mål Målene for social- og sundhedshjælperuddannelsen er revideret i forhold til social- og sundheds-hjælpernes funktion under Serviceloven Målene for social- og sundhedsassistentuddannelsen er revideret i forhold til social- og sundheds- assistenternes funktion under Serviceloven og Sundhedsloven Social- og sundhedssektoren, 2 uger Pleje og dokumentation, 5 uger Psykologi og kommunikation, 2½ uge Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3½ uge Arbejdsmiljø og ergonomi, 1 uge • Social- og sundhedssektoren, 2 uger • Pleje og dokumentation, 5 uger • Psykologi og kommunikation, 2½ uge • Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3½ uge • Arbejdsmiljø og ergonomi, 1 uge Trin 1, Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Trin 2, Social- og sundhedsassistentuddannelsen: For udvalg