Stress, tid og psykisk nedslidning

1. Stress, tid og psykisk nedslidning Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund Lektor, Henrik L. Lund Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde universitet

2. Det frie og autonome individ Ny dagsorden for det moderne samfunds tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt: • Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men disponerer samtidig for psykisk sygdom Dilemmaet sat på spidsen: Carsten von Otter:”Aldrig har vi haft det så braochmått så dåligt”

3. Hvad er stress? • Det kommer an på hvem du spørger • I stressforskningen er der stor uenighed om hvad stress er for en størrelse • Forslag til hvad der skal gøres stritter i alle mulige retninger • Litteraturen er fuld af indre modsætninger

4. Stressforskningens paradigmer • Belastningsparadigmet • Copingparadigmet • Personlighedsparadigmet • Det psykofysiologiske paradigme • Det anerkendende paradigme • Det konstruktisvistiske paradigme • Det benægtende paradigme

5. Det der stort set er enighed om • Stress er ikke en sygdom, men en naturlig fysiologiske reaktion på stressorer • Stressorernes intensitet og varighed er den afgørende faktor for om stress fører til sygdom • Den menneskelige organisme har begrænset kapacitet til at håndtere stress – derfor kan særlig intensiv eller langvarig stress fører til døden

6. Stressreaktionernes faser • Første fase: Alarmstadiet = overlevelse og er hverken skadeligt eller belastende • Anden fase: Modstandsstadiet = En masse kropslige gener, ændret personlighed, koncentrations- og hukommelsesproblemer • Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare for blodpropper, mavesår og psykosomatiske smerter

7. En anderkendt dansk stressmodel

10. Stress og tidens betydning • Tid er afgørende for at forstå stress • Tiden er formbar og interventioner i tiden kan reducere stress • Tiden som indgangsvinkel til stresshåndtering ændrer fokus fra individet til et kollektivt anlæggende • Ændrede måder at relatere sig til tiden handler både om at passe på sig selv og på hinanden – være opmærksom på hinanden

11. Social acceleration som samtidsdiagnose Tidssociologerne siger: • Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 • Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egen kontrollens fjende nummer 1 Behov for at forstå hvordan det moderne arbejds- og familieliv gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber livskvalitet gennem formning af tiden

12. Tidssociologiske begreber og nedslag • Lineær tid og cyklisk tid • Hurtig tid og langsom tid • ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid • Fragmenteret tid og sammenhængende tid • Mellemrumstid • Polykron tid – flere ting på én gang • Flow

13. Samtidens tid som form og oplevelse ifølge tidssociologerne Social acceleration gennem • Konstant øjebliksorientering • Polykronitet • Kompression af tiden • Desynkronisering • Fragmentering af tiden Disponerer for stress

14. Acceleration skaber fremmedgørelse fra eget liv • Når vi overskrider vores naturlige rytme så føler man sig ikke hjemme i eget liv • Vi fremmedgøres fra vores egne handlinger • Fremmedgørelse gennem forbrug • Acceleration af social forandring overstiger vores mentale kapacitet • Søger evigt liv ved at udleve flere liv i livet før døden • Vi tror vi opnår kontrol og selvbestemmelse gennem hastighed

15. Acceleration forandrer vores perception af omgivelserne • Accelereret forbrug • Accelereret kommunikation • Accelereret transport • Accelereret produktion og arbejde - Accelerationen forandrer vores måde at forholde os til andre mennesker, ting, kroppen og os selv - Gennem langsom tid får vi en mere meningsfuld relation til verden – resonans og stressbuffer gennem dybe og nære relationer

16. Tidsmiljø – hva’ snakker du om? • Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang det er muligt

18. Typiske træk ved værdierne i det moderne liv • Social og humanistisk orientering – dårlig samvittighed over ikke at gøre nok for andre • Høje ambitioner for såvel personlig som fagligt udvikling • Vi omgives af stærke udviklingskulturer • Krav om selvrealisering, sundhed, samarbejdsevne, humor mm • Selvledende og selvforvaltende mennesker • Idealisering af passionerede overskudsmennsker

19. Typiske træk ved hverdagslivet indhold og organisering • Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse • Mange sfærer og dialog med mange aktører • Løbende planlægning • Jonglering med tiden

20. Typisk udsagn ”Der er mange facetter i arbejdet og i det øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

21. Tidspuslespillet • Familie-arbejdslivs balance • Familie-arbejdslivs interaktion • Dobbeltoptimerings strategier • Følelser af altid at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

22. Typisk udsagn om WLB ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

23. Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet • Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser) • Ujævne rytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

24. Typisk udsagn om overload ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre” Dårlige overgange

25. Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet • Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter • Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

26. Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøet • Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning • Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter • Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne • Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

27. Typiske træk ved IKTs formning af tiden • Tilgængelighed øges • Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres • Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne • Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran • Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen • Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier • Resultat: No time i stedet for Itime

28. Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af: • Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser • Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion • Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver • Tiden fragmenteres • Stigende uforudsigelighed • Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

29. Tiden som kerne i det moderne liv Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: • Overholdelse af deadline • Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver • Koordinering og planlægning under uforudsigelighed • At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest)

30. Kravene til den moderne medarbejder og familiemenneske • Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. • Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. • Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

31. Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

32. Beskyttelsesparadigmet • Større regelmæssighed i mødetider og steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen – familielivet i hjemmet) • Hver ting til sin tid • Reducere tilgængelighed • Restituerende og reelle mellemrum og pauser (kollektive) • Pålægge kolleger og familiemedlemmer at sænke ambitionerne • Genstrukturering af tidsanvendelsen • Udvikling og fastholde fælles tidsstruktur

33. Udviklingsparadigmet • Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet • En hverdag med mange fælles rytmer og møder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner • Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til mere langsom tid • Plads til temporal diversitet • Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling og fælles horisonter • Social praksis omkring brug af IKT som ikke fragmenterer og skaber acceleration • Balance mellem kerneopgave og biopgaver

34. På samfundsniveau • Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov • Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid • Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom • Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv • Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber • Reembedding af psykosociale eksternaliteter