1 / 23

Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?

Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?. Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, AU Birgitte Hansen, GEUS Flemming Damgaard Christensen, Rambøll. UDENLANDSKE ERFARINGER MED VEJSALT.

teenie
Download Presentation

Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen? Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, AU Birgitte Hansen, GEUS Flemming Damgaard Christensen, Rambøll

  2. UDENLANDSKE ERFARINGER MED VEJSALT • I Nordamerika betragtes chlorid fra vejsalt som et kritisk forurenende stof, som forårsager >250 mg/L i grundvand • Vandkvaliteten i ca. 43 % af de finske grundvandsområder er i risiko pga. vejsaltning. • I Sydsverige er grundvandet påvirket af vejsaltningen, og dette er årsagen til et regionalt stigende kloridindhold. • Der kan fokuseres på chlorid Content slide, with 4 images

  3. CHLORID I GRUNDVANDET i DK • Der er en udbredt opfattelse, at klorid i grundvand alene stammer fra nedbøren, lossepladser o.l., saltdepoter, gødning, indtrængende havvand og residual saltvand. • Sporadiske iagttagelser af >250 mg Cl/L som stammer fra veje • Problem på Frederiksberg? • I Danmark mangler vi en samlet vurdering af hvad klorid fra vejsaltning betyder for kvaliteten af vores grundvand. 600 mg/L 30 mg/L 10 mg/L

  4. BAGGRUND OG DANSKE ERFARINGER • Vurdere risikoen ved glatførebekæmpelsen for grundvandet i DK vha. • tidsserier, • GIS analyser, • metoder til kildesporing vha. kemiske forhold og • modellering i værkstedsområde • Relevant for Vandplaner og Grundvandskortlægning • Finansieret af 5 af Miljøcentrene (ikke afsluttet endnu)

  5. ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET Mange bække små...

  6. CHLORID I GRUNDVAND – VIDEN I DAG DGU, 1995

  7. CHLORID I GRUNDVAND (<30 mg/L)

  8. CHLORID I GRUNDVAND (30-75 mg/L)

  9. CHLORID I GRUNDVAND (75-125 mg/L)

  10. CHLORID I GRUNDVAND (125-250 mg/L)

  11. CHLORID I GRUNDVAND (250-600 mg/L)

  12. ÅRSAGEN TIL FORHØJET SALTINDHOLD Grundvand >80 m u.t.

  13. Tidsserieanalyse Ikke en triviel opgave med data som er ikke-ækvidistant fordelt i tid og rum!

  14. KAN JUPITER DATABASEN BRUGES? 3% af data 20% af data

  15. Modellering for et værkstedsområde - Vestegnes Kommuner • Klorid: Potentielle kilder • Opstille kildestyrke model • Kalibrering af numeriske model • Prædikative simuleringer • Fortsættelses af nuværende forbrug • Reduceret forbrug • Reduceret forbrug i sårbare områder • Betydningen af klimaændringer Content slide

  16. Hvidovre Vandværk Klorid Sulfat Klorid Glostrup-Hovedvandværket Fluorid Skrivekridt: • Forhøjede kloridindhold er sammenfaldende med forhøjede fluorid og bor indhold. Na/Cl forholdet er identisk med havvand • Diffusion af salt fra matrix er den mest sandsynlige kilde. Danienkalk: • Forhøjede kloridindhold er ofte sammenfaldende med forhøjet sulfatindhold • Kloridpåvirkning fra terræn kan være en væsentlig kilde Klorid

  17. Klorid udviklinger i indvindingsboringer

  18. Klorid udviklinger i indvindingsboringer

  19. Saltbelastningskort • Veje og stier er inddelt i klasser. • Primære veje (Vejklasse I & II). • Sekundære veje (Vejklasse I og IV inkl. private veje). • Vejsaltforbruget i tons for Vestegnens kommuner. • Placering af punktkilder: Saltlagre, sne-deponier, kunstgræsbaner mv. • Vejsaltforbruget for Statens og amternes forbrug i både tons og kg/m2 vej. (www.vinterman.dk ) • Svært at estimere forbruget på de enkle veje. Belastningskortet er derfor vurderet alene på basis af primære og sekundære veje/stier. • Information om spredningsmetoder og våd- eller tør-saltning er ikke indgået i vurderingen

  20. Saltbelastningskort

  21. Kildestyrke • Saltforbrug i tid og sted- Sammenholde Vestegnen med Statens forbrug • Vejsaltsforbrug pr m2 vej • Vejklasse sammenholdes med vejbredder (f.eks.: TOP10DK) • Tidsserie med saltforbruget fordelt på veje.

  22. Tab til grundvand? • Spørgsmål som modellen måske kan svare på • Har vi nået en stationær situation efter 30 år med saltning ? • Hvad sker der, hvis forbruget reduceres til75 %, 50 % 25 % og 0 % af det ”nuværende” forbrug • Hvad sker der, hvis forbruget reduceres på særlige følsomme områder (kort transporttid til indvindinger)

  23. VEJSALT OG GRUNDVAND - KONKLUSIONER • Salt grundvand fortsat stort problem ved kyster og i dybden • Fulde effekt af vejsalt senere • Chlorid sandsynligvis regionalt stigende på Østsjælland: min. nedefra og vejsalt • Vejsalt lokalt problem i Jylland og på Fyn • Bromid kan bruges til kildeopsporing i boringer • Modellering på kildepladsniveau nødvendig for risikovurdering inkl. ALLE chlorid kilder • Mange bække små...

More Related