Hvad er et godt liv for vores børn?

1. Hvad er et godt livfor vores børn? Elling skole 23. September 2013 Per Schultz Jørgensen

2. Mine bud på et svar • En familie der hænger sammen • Forældre der har det godt med hinanden • En god opdragelse • Kammerater • Tid til leg, kreativitet, interesser • Et godt skoleliv

3. To ting er vigtige • Børn skal trives • Børn skal have noget med sig i ”bagagen”, der kan hjælpe dem til at få et godt liv – hvad er det, de skal have med sig? • At være social • At være selvstændig • Hvorfor det så vigtigt i dag?

4. Fordi vi er på vej ind i et andet samfund Et opbrudssamfund

5. Opbrudssamfundet • De store paraplyer er borte • Det individualiserede samfund • Den enkelte skal klare sig selv • Nye krav om kompetence • Og især nye krav om selvstændighed • Det er også en ny familie • Og en ny opdragelse

6. børn – hvordan er de?

7. Børn i dag • Åbne og udadvendte • Sociale og kommunikerende • Aktive og rastløse • Gruppeorienterede • ydrestyrede • radarorienterede

8. Hvad siger en lærer? Hanne Bendtsen, lærer i Hjørring: ”I forhold til 1976 er der langt flere skilsmissebørn. Og der er flere, som er materielt forkælede, men forsømte…… Der er ikke blevet flere problembørn, men de der har problemer har både flere og større….”.

9. Jeg tror • At mange børn i dag • Får rigeligt med påvirkninger • De har brug for indre orden • sammenhæng og perspektiv • Derfor tror jeg også at karakterdannelse er et vigtigt tema

10. Hvem får et godt liv? • Følger man børn indtil de bliver voksne • Hvem er det så der får et godt liv? • De intelligente og de rige? • Børn med høje karakterer i skolen? • Det er de sociale børn • Og børn der har robusthed, modstandskraft: karakter

11. Karakterdannelse • Karakter handler om holdning, • robusthed, • at kunne sætte sig et mål – og holde ud • At kunne klare at have ansvar • Ikke at give op • Men kan børn lære det?

12. Skumfidus eksperimentet

13. Walter Mischel, Stanford, USA • Første eksperiment 1970 • Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken • Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! • Og de kæmpede med sagen • nogle kunne udsætte og få belønningen

17. Børnene blev fulgt i 20 år efter • Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet • Større kompetence • Bedre uddannelse • Hvad fortæller det i dag? • Selvkontrol • Ikke bare give efter • Planlægge og styre sig selv

18. Hvordan har familien det? Far, mor og børn

19. Tre familierekorder • Småbørnsmødres erhvervsarbejde • 92 pct. er knyttet til arb.markedet • Færre og færre har deltidsarbejde • Børn i dagpasning • 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning • Familieopløsning • 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år

20. Den moderne familie • Aftalefamilien • Det er en symmetrisk familie • Opgaver aftales og fordeles • Alt kan diskuteres og forhandles – også med børn • Børn er afhængige af daginstitutioner • Familien er åben • - og baseret på parforhold

21. Arbejdsliv - familieliv • De voksne arbejder for meget, siger børn • Jeg kunne tænke mig, at min far og mor skal have fri fra arbejde kl. 12 eller kl. 1 – helst kl. 12. (Eske 5½ år) • Min far og mor skal læse en mindre avis. De skal lade være med at gå til fest og drikke øl og vin og de skal spille mere med mig (Marie 6 år) • Jeg kunne tænke mig, at jeg ikke var alene, jeg er alene hver gang jeg kommer hjem fra skole. Det er træls hele tiden at være alene (Jane 8 år)

22. Hvad oplever de voksne? • Mindst hver tredje lønmodtager oplever konflikter mellem arbejde og privatliv • 34 pct. siger, at arbejdet tager så megen energi, at det går ud over privatlivet • 25 pct. siger at arbejdet tager så meget tid, at privatlivet lider under det • Mange føler, at de går for tidligt fra arbejde – men kommer alligevel for sent hjem • Det er et dilemma for mange

23. Konsekvenser kan være • Stress • Udbrændthed • Sygefravær • Mister gnisten • Lavere livskvalitet

24. Kan problemet løses? • Vi har kæmpet med det i 30 år • Der er ingen samfundsløsninger • Derfor beslutning i den enkelte familie • prioritering • Planlægning • Børn skal inddrages • Og så krav om både tilstedeværelse og nærvær, når vi er der.

25. Mod nye forældreroller • En mere afbalanceret fordeling af opgaverne mht. • husarbejde • Børneomsorg • Faderen får en ny rolle – og ny betydning: han bliver aktiv i forældreskabet

26. Ny far-rolle?

27. Mod en ny far-rolle • En aktiv og bevidst far • Der er sig sine rettigheder bevidst • En mere rummelig far • Der vil fastholde sit job • Men også indgå i et fælles forældreskab • Med opgaver og forpligtelser • - og forældrekompetencer

28. Skilsmisser i den moderne familie • Omkring hver tredje vil opleve et brud i familien inden 18. års alderen • De fleste klarer det – • men afhængigt af hvordan de voksne går fra hinanden. • ”Bevare forældreskabet – selvom man opgiver ægteskabet” (Öberg)

29. Årsager til skilsmisse • Stor europæisk undersøgelse fra 2007 • 600 personer, der alle er blevet skilt inden for de sidste 4 år • Hvad er de vigtigste årsager til skilsmisse? • Manglende evne til at tale sammen • Svækket respekt og sympati for ægtefællen • Udløsende faktorer: utroskab og stress

30. Konsekvenser for børn • Sorg og tristhed • Lavere trivsel • Dårligere skolepræstationer • Kammeratrelationer • Langtidsvirkninger – hvorfor?

31. Hvad gør vi? • Nøgleordet er samarbejde mellem forældre • Forældreskabet skal fungere • Bedst hvis forældrene kan være ”venner” • Kan mødes, være sammen om aktiviteter • Inddrage hinanden • Der skal være en helhed tilbage – hvis børn skal komme over det

32. Opdragelsen engang Lydighed og arbejdsomhed Pligter Forældrene var autoriteter Og ofte autoritære Fysisk afstraffelse

33. opdragelsesværdier

34. Opdragelse i dag Social adfærd Omsorg Forældrene er demokrater de forhandler med deres børn Og inddrager dem

35. Men det fungerer ikke lige godt for alle • Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder? • HBSC undersøgelsen 2010 • 11, 13 og 15 årige • 74 pct.: mor og far - og venner(integrerede børn) • 9 pct.: mor og far (forældrenes børn) • 12 pct.: venner (kammeratgruppens børn) • 4 pct.: ingen (de isolerede)

36. Er det bare fremgang? Demokratisk opdragelse Omsorg og bekymring Selvstændige og kompetente børn - er det også usikre og rastløse børn? Hvordan kan vi styrke børns selvstændighed?

37. Hvad er selvstændighed? • Klare opgaver selv • Overholde aftaler • Mobil i trafikken • Selvstændighed er også noget andet: • Eftertænksomhed • Vedholdenhed • selvkontrol

38. Hvordan styrker vi selvstændighed? • Ved at kræve den af børnene • Ved at give dem plads til at være selvstændige • Ved at give dem ansvar • Ved at inddrage dem i beslutningerne

39. Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen…..

40. Hvad er et godt skoleliv?

41. Et godt skoleliv handler om • Skoletrivsel er i højsædet • Skoleværdier om fællesskab og solidaritet • Lærere der er tydelige og nærværende • Ledelse og holdning

42. Hvad er trivsel? • At have venner i skolen • Have det godt med læreren • Blive bakket op hjemmefra • Tro på sig selv • Men hvorfor er det så vigtigt i dag?

43. Makkerskaber • Stenderup skole i Juelsminde • Satte børns trivsel i højsædet • Alle skal have en ven • Arbejdsmakkere • Makkerskaber på tværs af alder • Tryghedsskabende øvelser

44. Hvad kan du gøre som forældre? • Du er leder af familien • Børn skal inddrages • Være både tilstede og nærværende • Ansvarsopdragelse

45. Hvad er et godt liv for børn? Kammerater Venner Accept og anerkendelse Inddragelse Mor og far og Tætte, nære relationer Positive forventninger Ansvar