IKV, strategisk på skolerne

2. IKV, strategisk på skolerne Selandia d. 23. april 2014

3. Hvilken rolle har IKV haft strategisk indtil nu? Hvorfor? IKV har levet fint i nogle områder og slet ikke i andre IKV har primært været i anvendelse hvor der har været en høj aktivitet på GVU eller meritvejsuddannelser, samt i større AMU aktivitetsområder Udfordringer omkring IKV: Lærerkompetencer/uddannelse/motivation Individ undervisning- kompleksitet i undervisningsrummet - hele hold til grupper af kompetencemål Begrænset kendskab til mulighederne – udfordring præcisering af tilbuddet og dets muligheder Manglende Motivation/ skoleangst hos virksomhedernes medarbejdere Afstand til skolen – fleksibilitet, så afklaringen kan ske på virksomheden – økonomi?

4. Hvordan kan IKV understøtte andre af skolens strategiske initiativer? IKV kan være med til at styrke efteruddannelseskulturen både på arbejdspladsen og hos medarbejderen, ved at åbne op for en formel anerkendelse af færdigheder opnået gennem praksis.
IKV kan fremme motivationen for mere uddannelse ved at vise, hvordan anerkendelse af praksiserfaringer åbner nye veje til uddannelse og jobudvikling. 
IKV kan fungere som en ny indgang til AMU for de mange ufaglærte, der i flere år har arbejdet inden for brancherne. For dem kan IKV være et værktøj til nye jobfunktioner, et skift i arbejdsområde inden for branchen eller til tilstødende brancher.
Samtidig kan IKV være en genvej til en status som faglært. Det er vigtigt at at se IKV’en som motiverende for mere uddannelse.

5. For øvrige områder IKV kan bidrage positivt til at sikre økonomi i skolens øvrige aktiviteter fx GVU elever i små hovedforløb Meritvejselever Længere AMU forløb

6. Har IKV fremadrettet en større eller mindre rolle at spille rent strategisk? Hvorfor? Leo Larsen peger bla. På IKV. B. Målrettet brug af opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen • Opkvalificering skal målrettes motiverede ledige med behov for opkvalificering • Ret til korte, jobrettede kurser til langtidsledige med jobgaranti • Styrket og målrettet voksenlærlingeordning • Ret til realkompetenceafklaring • Mulighed for brobygningsforløb • Ret til basale kurser i at læse, regne og skrive (FVU og OBU kurser) • Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 6 måneders ledighed efter aftale med jobcentret • Ret til uddannelsesløft for ledige med størst behov (erhvervsuddannelse for ufaglærte ledige over 30 år) • Skærpet pligt for jobcentrene til at rådgive unge om mulighederne for uddannelse

7. Hvad vil EUD reformen betyde for den strategiske rolle IKV kan spille på en skole?

8. EUV kompetenceafklaring • Skolen fortager en grundig og systematisk realkompetencevurdering. Ralkompetencevurderingen består af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. Man kunne med fordel tage afsæt i ”min kompetencemappe”. • Den generelle vurdering bygger på faste kriterier for godskrivning(centralt udarbejdede) • Den individuelle vurdering vil afgøre, om det enkelte uddannelsesforløb skal afkortes ud over det, der eventuelt er givet som led i den generelle vurdering • Konkret beslutning om afkortning af praktikperioden ligger hos arbejdsmarkedets parter • Konkret beslutning om afkortning af skoleundervisning ligger hos erhvervsskolen.

9. Hvordan kan IKV blive en integreret del af en skoles strategi? IKV skal have topledelsens og driftsledelsens opmærksomhed IKV skal have sin egen position i strategien både i forhold til vejledere/faglærere og VEU konsulenter således, der laves fælles indsats med fælles mål IKV skal sættes i fælles system Der skal udvikles fælles principper og kvalitets standarder – hvor det giver mening Der skal være fælles erfa-grupper for de faglærere, der arbejder med IKV IKV kræver koordineret kompetenceudvikling hos medarbejderne IKV skal organiseres så man opnår størst mulig fleksibilitet

10. Er vi der? Nej desværre…………… ………..Men vi er på vej